Af Ole Ditlev Nielsen

Slow living

– sænk tempoet og lev et liv med mening

Paperback

Sænk farten og bruge i stedet tiden på det, der giver dig mening og glæde i livet.

Bogen handler om, hvordan du kan slutte dig til en voksende skare af mennesker, der sætter farten ned og vælger at leve et liv med mindre stress og mere mening. Mantraet er, at det ikke handler om at gøre tingene hurtigt eller gøre dem mere, men om at gøre dem bedre.

Du får en introduktion til Langsombevægelsen og dens filosofi, og du lærer hvordan du kan bruge filosofien i din hverdag. Du hører om slow food, slow parenting, minimalisme, meditation og meget mere. I bogens får du et væld af praktiske tips og råd til, hvordan du sænker tempoet, får flere gode oplevelser og kommer til at leve et langsomt liv med nærvær og meningsfulde relationer.

Slow living – Sænk tempoet og lev et liv med mening er en tankevækkende bog om at sige farvel til det hurtige og overfladiske og goddag til det gode liv. Ved bogens slutning står du tilbage med et nyt perspektiv på begrebet tid, en ny måde at prioritere din tilværelse på og en helt konkret opskrift på et langsomt liv.

De mange tips og råd til en langsom hverdag er bogens styrke

- Hamide Kara

DBC Materialevurdering

Af Ole Ditlev Nielsen

100 ideer til ChatGPT

– som personlig coach

Paperback

I en verden, hvor kunstig intelligens er blevet en integreret del af vores hverdag inviterer ”100 ideer til ChatGPT som personlig coach” dig ind i et samarbejde med teknologien. Bogen er ikke en manual til at lade AI tage roret i dit liv og overtage de menneskelige relationer, men en inspirerende håndbog, der viser dig, hvordan du gør ChatGPT til en allieret i din personlige og professionelle udvikling.

Med 700 nøje udvalgte prompts fordelt på temaer fra selvrefleksion og personlig planlægning over udvikling af gode vaner til skabelsen af dit personlige universitet, åbner bogen dørene til et skatkammer af personlig udvikling og udforskning af dine potentialer.

Tag dit første skridt mod at forvandle din dagligdag og brug de digitale hjælpere til at skabe et liv, hvor teknologi og personlig vækst går hånd i hånd.

Ole Ditlev Nielsen har begået et lille mesterværk her. Ole formår at lave en god indføring i området og åbne op for hvordan man kan tilgå området.

- Martin Christensen

Co-founder, IVN A/S - Netværk for iværksættere

E-Bøger

Søndagslisten

Søndagslisten 2021

Trænger du til mere ro og balance i dit liv? Vil du gerne leve mere enkelt og meningsfuldt, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Så er Søndagslisten 2021 den perfekte e-bog til dig!

Langsomme digte

Langsomme digte

I en verden, der ofte føles hastig, overvældet af bekymringer og mættet med foruroligende nyheder, tilbyder “Langsomme Digte” en rolig oase. Denne samling, skrevet af den anerkendte danske forfatter Ole Ditlev Nielsen, inviterer dig til at pause, reflektere og finde ro midt i kaosset.

Genstart

Genstart

I 5 enkle trin får du praktiske ideer til at komme ud af din udbrændthed og genstarte dig selv – lidt ligesom du kan gøre det med en computer, hvor du trykker “genstart.”

Af Ole Ditlev Nielsen

Livseksperimenter
– en ukonventionel guide til et frit og kreativit liv

Paperback

Bogen er en guide til at sige dit job op og i stedet leve et liv, hvor du er fri og udfolder dig kreativt. Du får inspiration, motivation og konkrete værktøjer til at forlade livet i trædemøllen og i stedet gøre det, du er skabt til. Hvis du gerne vil have mere frihed, udfolde dig kreativt og være mere for andre, er det en bog for dig.

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer med at sige et godt job op for i stedet at forfølge sine kreative drømme giver forfatter Ole Ditlev Nielsen dig i denne bog værktøjerne til at sætte dig selv fri. Bogen er den, du har brug for, hvis du vil leve et liv med kreativ frihed. Et liv, hvor du selv tager de vigtige beslutninger i din tilværelse.

“Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv” trækker på en lang filosofisk tradition, fra Friedrich Schiller over Viktor Frankl til Steven Pressfield. Den giver dig perspektiver på, hvad der giver mening i livet, og den introducerer dig samtidig til et nyt arbejdsmarked, hvor du bringer dine kreative kompetencer i spil på nye og effektive måder.
Det er den bog, du skal læse, hvis du ønsker et bedre og friere liv. Bogen fås som e-bog, lydbog og paperback

Livseksperimenter

En farverig og positiv guide udi at forfølge kreative drømme.

- DBC Materialevurdering

Om at leve

Af Ole Ditlev Nielsen

Om at leve

– 20 skridt til mere overskud og mindre stress

Paperback

Mange af os har en stresset hverdag med alt for mange opgaver og alt for lidt tid og overskud. Et liv med for meget trædemølle og for lidt råderum til det, der virkelig betyder noget for os, nærvær og tid til familien, rejser, alt det sjove og meningsfulde.

Budskabet i denne bog er, at det kan du lave om: Det gælder om at gøre noget og tage et skridt ad gangen.

Bogen giver et væld af konkrete råd og redskaber til, hvordan du finder ind til kernen og skaber plads til det vigtige i livet – fx ved at vælge til og fra, blive mere produktiv, komme ud i naturen, få søvn, god kost og motion, alenetid og meget mere.

Ud fra min baggrund som underviser, familiefar og fagbogsforfatter viser bogen, hvordan du ved at prioritere, rydde op og skabe gode vaner kan skabe store positive forandringer i dit liv, skridt for skridt.
”Om at leve” er udsolgt fra forlaget, men en ny udgave er på vej. Indtil den er klar, kan du låne bogen på dit lokale bibliotek.

Sprængfyldt med råd som er lette at følge og indarbejde i hverdagen

- Charlotte Højlund

Ude og Hjemme

Af Ole Ditlev Nielsen

Om at undervise

– 20 skridt til at blive en bedre lærer

Paperback

Som lærer er ens fornemste opgave at lave en god undervisning, men udover det er det også vigtigt i det hele taget at bidrage med positive forandringer i sit liv som lærer.

Ole Ditlev Nielsen” står bag “Om at undervise”, som indeholder 20 gode råd til hvordan man bliver en bedre lærer. Bogen er en værktøjsbog, som på praktisk vis indfører dig i simple og gode metoder til undervisningen på alt fra ungdomsuddannelser til gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og lign..

“Om at undervise” kommer ind på ting som at skabe ro i klassen, at dele sin viden bedst muligt, at være innovativ, undgå stress og meget, meget mere.

Om at undervise Ole Ditlev Nielsen

Der er virkelig gode råd og ideer at lade sig inspirere af. Alle vil kunne hente et eller andet i bogen, som de vil kunne anvende uden større merarbejde.
5 stjerner

- Stig F. Sørensen

anmeldelse i Gymnasieskolen