Foredrag

 Foredrag om eksistens, meningsfuldhed og de små skridt, der gør den store forskel.

De 4 stoiske kernedyder

Foredrag

Dette foredrag er en levende introduktion til den stoiske filosofi og de fire stoiske kernedyder: visdom, mod, retfærdighed og mådehold. Med afsæt i antikkens stoikere – blandt andre Marcus Aurelius og Seneca – lærer vi, hvordan de gamle tanker kan omsættes til konkrete handlinger i et moderne liv.

Deltagerne får både historisk perspektiv og helt jordnære værktøjer til at bruge stoicismen i hverdagen, i arbejdslivet og i ledelse. Foredraget kan tilpasses den enkelte arbejdsplads og egner sig godt som både inspirationsforedrag og fagligt oplæg om mental robusthed, etik og personlig udvikling.

“Ole var levende og nåede medarbejdergruppen gennem sit fremragende sprog, anekdoter og egne historier.”

- Pia Gabel

Find dit ikigai

Foredrag

Ikigai er et japansk begreb for det, der giver livet retning, glæde og mening. I dette foredrag præsenterer jeg ikigai som en enkel, men stærk metode til at finde sit personlige livsformål i en travl og urolig tid.

Deltagerne får en forståelig introduktion til ikigai-modellen og dens elementer: det du elsker, det du er god til, det verden har brug for, og det du kan få løn for. Undervejs kobles begrebet til arbejdsliv, karrierevalg og hverdagsliv. Foredraget kan tilpasses både virksomheder, organisationer og åbne arrangementer.

“Dejligt undervisningsnært foredrag. Ole Ditlev Nielsen har en skøn måde at undervise på.”

- Bodil Theilade

Hvad er forskellen på slow living og simple living?

Slow living er en filosofi om at sætte tempoet ned og nyde livet mere. Simple living er en mere håndgribelig måde at starte i det små, og langsomt opnå den levemåde som slow living går ud på. Bare mere håndgribeligt. Mine foredrag kan selvfølgelig omfatte begge dele.

Slow living – hvorfor og hvordan

Foredrag

Hvorfor giver det mening at sænke tempoet i en verden, der hele tiden accelererer? Og hvordan gør man i praksis, når kalenderen er fyldt, og kravene er mange? Dette foredrag bygger på bestsellerbogen Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening og giver en inspirerende introduktion til slow living som livsfilosofi.

Du hører om den internationale langsombevægelse og viser, hvordan et mere langsomt liv ikke handler om at melde sig ud af verden, men om at vælge til og fra med større bevidsthed. Deltagerne får en række konkrete idéer til realistiske ændringer i hverdagen – både privat og på arbejdspladsen.

”Informativ og praksisnært foredrag med mange gode indspark. God energi og overbevisende foredragsholder.”

- Ulla Lodberg

U-Nord, Hillerød

Mellem menneske og maskine – grund under fødderne i en AI-tid

Foredrag

Kunstig intelligens og især ChatGPT fylder mere og mere i både arbejdsliv og privatliv. For nogle er AI en spændende mulighed, for andre skaber udviklingen bekymring og usikkerhed. I dette foredrag giver et nuanceret overblik over, hvad kunstig intelligens er, og hvordan teknologien påvirker vores hverdag.

Med afsæt i bogen 100 ideer til ChatGPT som personlig coach får deltagerne konkrete eksempler på, hvor AI kan være en hjælp, og hvor man bør træde varsomt af hensyn til etik, data og menneskelig dømmekraft. Foredraget kan målrettes specifikke brancher og arbejdspladser.

”Interessant, konkret, brugbart.”

- Signe Kildegaard

Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Katedraltænkning

Et foredrag om langtidsperspektiv, tålmodighed og generationssolidaritet.

Foredrag

Katedraltænkning tager udgangspunkt i middelalderens katedralbyggerier: mennesker der byggede på noget, de aldrig selv skulle se færdigt – men som skulle gavne andre generationer. I dag lever vi ofte modsat: hurtigt, synligt, kortsigtet. Derfor har vi brug for et andet kompas.

Publikum får med hjem:

  • Et enkelt sprog for langtidstænkning (og hvorfor det giver ro).

  • 5–7 konkrete greb til at praktisere “katedraltænkning” i hverdagen (vaner, værdier, relationer, bæredygtige valg).

  • En refleksion over “generationssolidaritet”: Hvad vil jeg give videre?

”Foredraget kan absolut anbefales til dem som gerne vil have brugbareværktøjer. 5 kokkehuer fra mig

- Mikael Gjelstrup

Bibliotekar

Taknemmelighedsdagbog i praksis – skriv dig til ro og klarhed

Foredrag eller workshop

Dagbogsskrivning, journaling og taknemmelighedsdagbøger er veldokumenterede metoder til at styrke mental sundhed, trivsel og indre ro. I dette foredrag deler jeg personlige erfaringer fra mere end 30 års dagbogsskrivning og mit arbejde med bogen Taknemmelighedsdagbog – 100 dage til indre ro. Den har jeg lavet sammen med forfatter Michael Koch, der også deltager i dette arrangement.

Deltagerne får indblik i forskningen bag skriveterapi og taknemmelighedspraksis samt helt konkrete forslag til, hvordan man kan skabe en bæredygtig skriverutine i en travl hverdag. Undervejs laver vi små, uforpligtende skriveøvelser sammen, så deltagerne mærker på egen krop, hvordan ord på papir kan skabe klarhed, nærvær og fodfæste.

Det praktiske

Du booker et foredrag ved at skrive direkte til mig på odn@20skridt.dk. Skriv gerne kort om ønsker, målgruppe, rammer og forslag til dato, så foredraget kan tilpasses netop jeres arbejdsplads, forening eller arrangement.

Den vejledende pris for et foredrag på to timer inklusive tid til spørgsmål er 4.995 kr. ekskl. moms og transport. Hvis jeres arrangement falder ind under folkeoplysningsloven (f.eks. en højskole, aftenskole eller et bibliotek) pålægges der ikke moms. Foredragene kan afholdes i hele landet og kombineres efter aftale, hvis I ønsker et længere kursusforløb eller en temadag.