I disse dage kan du både online og måske også i din omgangskreds høre et væld af målsætninger, nytårsforsætter og ambitioner. Det er normalt, men jeg vil samtidig vædde med, at du ikke hører ret mange sige:

I det nye år vil jeg ikke sætte nye mål, og jeg behøver ikke rigtig nå noget.

Hvis man siger eller skriver sådan, bliver man typisk opfattet som uambitiøs, måske lidt kedelig eller ligefrem doven. Det er ikke så underligt. Det at sætte mål og stræbe efter at opnå den næste succes – om den er personlig eller arbejdsmæssig – er meget indgroet i den produktivitetskultur, vi alle er en del af.

Det kommer bare med en omkostning. Når du sætter nye mål og stræber efter at indfri dem, sætter du også dig selv under pres. Hvad sker der for eksempel, hvis du ikke opnår dit mål? Og for at nå målet, skal du anstrenge dig – det betyder, at du skal løbe hurtigere og får mere travlt. Javist, det at have travlt bliver set som et ærestegn i mange sammenhænge, men over tid er der en indbygget risiko ved altid at have så travlt med at indfri mål og ambitioner. Der er en fare for følelse af nederlag og utilstrækkelighed, en risiko for stress, der igen kan føre til udbrændthed.

Måske kunne du bruge nytåret til at gå en anden vej? Måske kunne du bevidst gøre 2026 til dit langsomme år?

I så fald kan du vælge at gøre op med mantraet om, at hurtighed og effektivitet altid er bedre. Måske kan du prioritere fordybelse og dybe relationer i stedet? Måske kan du sige til dig selv, at du i 2026 vil prioritere kvalitet over kvantitet?

Hvad er slow living?

Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, gør du det nye år til et år, hvor du prøver slow living. Det er en livsstil, hvor du bevidst sætter tempoet ned for at prioritere det, der giver mening og værdi i livet. Det er ikke et spørgsmål om at være doven eller rykke alting op med rode, men om at vælge anderledes, skabe nye vaner og gøre tingene så godt som muligt i stedet for så hurtigt som muligt.

Når du sænker tempoet, kan det give fysiske og mentale fordele, der forbedrer livskvaliteten. Hvis du bevidst vælger at leve langsommere, giver du din krop og dit sind den ro, der er behov for. Her er nogle af de vigtigste gevinster:

  • Mindre stress, mere ro: Et hektisk liv holder kroppen i en konstant stresstilstand med forhøjet puls og kortisol-niveau. Ved at sænke tempoet aktiverer du det parasympatiske nervesystem, der fremmer afslapning og balance. Det kan sænke både stresshormoner og blodtryk.
  • Bedre søvn og mere energi: Mange kører for længe på “stress-energi. Ved at give kroppen tid til at lade rigtigt op, kan du paradoksalt nok opleve at få mere energi. Gode vaner som at slukke for skærme og rolige aktiviteter inden sengetid understøtter en dybere og mere genopbyggende søvn.
  • Stærkere relationer: Når du er mere nærværende, lytter du bedre og skaber dybere forbindelser til andre mennesker. At give din fulde opmærksomhed i en samtale er en lille, men vigtig ændring, der styrker dine relationer markant.
  • Øget kreativitet: Hjernen har et “kreativt værksted”, der kaldes Default Mode Network (DMN), som kun aktiveres i øjeblikke af “tomrum” – under bruseren, på en gåtur, eller i stille fordybelse. Her forbinder din hjerne fjerne ideer og skaber nye, originale løsninger, der giver kreativiteten lov til at blomstre.

Sådan gør du 2026 til et langsomt år med meningsfuld fordybelse

Det kan virke uoverskueligt, hvis du tænker, at alt hvad du gør de næste 12 måneder, skal være slow living. Heldigvis kan meget mindre gøre det. Du kan starte med små skridt og sænke tempoet lidt efter lidt. Her er nogle ideer, der kan hjælpe dig i gang;

  • Beskyt din energi: Sig nej oftere. Vær bevidst om dine grænser. At sige nej til aftaler og opgaver, der skaber stress og ikke tilfører værdi, er at beskytte din tid og energi.
  • Fuld opmærksomhed: Praktisér onetasking. Gør én ting ad gangen og gør den færdig, før du fortsætter. Det modvirker et dopamin-feedback-loop, som de konstante skift (ikke mindst digitale) skaber i hjernen. Hvis du går fra multitasking til onetasking, kan du opleve mindre stress og mere fokus.
  • En rolig start: Giv dig selv en langsom morgen. Stå lidt tidligere så du kan nyde et krus kaffe i stilhed, skrive dagbog eller læse et par sider i en bog, før verden vågner, og dagens travlhed begynder.
  • Et mentalt frirum: Indfør digitale grænser. Hold den første og sidste time af din dag fri for skærme. Det skaber et rum, der er frit for notifikationer og andres dagsordener. I stedet får du plads til dine egne refleksioner.
  • Genopdag det analoge: Brug en notesbog af papir. At skrive tanker og ideer ned i hånden giver en dybere og mere sanselig forbindelse til dine tanker. Det går langsommere, men du får dig selv med.
  • Naturens rytme: Kom ud under åben himmel. En gåtur i skoven, ved stranden eller i en park er en af de enkleste og mest effektive måder at genfinde roen på og koble af fra hverdagens larm.

Brug nytåret som dit afsæt

Der er mange andre aspekter af slow living-bevægelsen. Slow food, slow work, slow parenting, slow cities, slow travel og endda slow sex er en integreret del al den langsomme filosofi. Du behøver naturligvis ikke gå ombord i det hele, men du kan udforske dem efter behov og interesse.

Nytåret er en god anledning til at reflektere og vælge en roligere vej fremad. Slow living handler ikke om at opnå et perfekt, langsomt liv fra i morgen tidlig. Det handler om at være mere bevidst i dine valg og gradvist sænke tempoet i din hverdag, så du oplever mere ro og mening.

Kan du tage en stille stund i dag, hvor du sætter farten lidt ned? Kan det blive dit første skridt mod at gøre 2026 til langsomhedens år?


20 Skridts online-kurser i 2026

I det nye år kan du fordybe dig i en stribe gode online-kurser, der forener høj faglighed med konkrete tips og ideer, der er lige til at gå til, så du kan bruge dem i din hverdag.

Når du har gennemført dit køb, har du permanent adgang til dit kursusmateriale 24 timer i døgnet, 365 dage om året, på alle dine enheder.