Siden jeg for godt tre år siden fik udgivet min bog om det langsomme liv, har jeg fået en lang række spørgsmål om slow living. Det er der ikke noget underligt i, for uanset hvor meget jeg selv tror på værdien af at sænke tempoet, så er det klart, at slow living på mange måde udgør en modreaktion. Det er en reaktion, der imødegår tidens herskende tendens, der dikterer mere effektivitet, mere synlighed, mere materialisme, mere kommunikation, mere travlhed. Slow living er grundlæggende en anden vej end denne tendens, der handler om, at vi skal have mere af det hele.

De seneste år har jeg mødt rigtig mange, der har udtrykt ønske om at leve langsommere, og som ikke vil have mere, men derimod gerne mindre. Færre e-mails, færre møder, mindre travlhed, mindre stress. I næste sætning siger de samme mennesker ofte, at det ikke kan lade sig gøre. Hamsterhjulet drejer rundt, huslejen skal betales, børnene hentes, og tanken om slow living forbliver fjern, et ideal, som mange ikke tænker er realistisk.

Mit grundbudskab er, at slow living i høj grad ER realistisk. Vi kan ikke leve langsomt for enhver pris, men hvis vi er villige til at prioritere anderledes og acceptere, at der med slow living er noget, vi får, men også noget, vi mister, så kan vi realisere det langsomme liv. Herunder har jeg forsøgt at samle nogle af de hyppigste spørgsmål, der adresserer tvivlen om, hvorvidt slow living nu også er realistisk i en dansk hverdag anno 2022. Jeg giver mine bedste svar på spørgsmålene og håber, de kan hjælpe dig til at vurdere, om slow living er noget for dig.

1) Hvad er Slow living egentlig for noget?

Slow living er først og fremmest en livsstil. Det er en livsstil, hvor man prioriterer at gøre tingene godt frem for at gøre dem hurtigt. Kvalitet er vigtigere end kvantitet, og nærvær og fordybelse prioriteres over de hurtige og nemme løsninger. Den moderne, internationale langsombevægelse er vokset ud af slow food-bevægelsen, der har sit udspring i Italien i 1980’erne. Herfra kan slow living antage mange former. Uanset formen kommer vi med slow living tættere i kontakt med naturen og med mennesket i os selv.

2) Hvordan kommer man i gang med slow living?

Der er mange måder at komme i gang på, men det er en generelt en god idé at prioritere et område af tilværelsen ad gangen. Det kan for eksempel være, at du beslutter dig for at gå en tur udendørs hver dag, læse skønlitteratur en halv time hver aften, begynde at lave mad fra bunden, uden færdige produkter, eller beslutte dig for at du og dine nærmeste slukker alle skærme, når I spiser sammen. Når du på den måde har indarbejdet én langsom vane og mærket den positive effekt af at sænke tempoet, vil du få lyst til at udbrede langsomheden til andre elementer af din tilværelse.

En anden god måde at gå i gang på, er at stille dette spørgsmål:

Hvad er det vigtigste for dig?

Tænk grundigt over det og skriv gerne dit svar ned. Det vil motivere dig til at give dig i kast med slow living.

3) Kræver slow living, at man siger sit job op?

Det korte svar er nej. At sige dit job op – som jeg selv gjorde det i 2014 – er selvfølgelig en meget effektiv vej til at sænke tempoet, men det er absolut ikke nødvendigt. Jeg arbejder stadig, med at skrive, holde foredrag og freelance-undervise. Det har jeg ikke planer om at ændre, og for mig handler det mere om måden, jeg går til arbejdet og livet på, om at være bevidst om mine valg.

Indrømmet, er du karrieremenneske og arbejder 80 timer om ugen, så er det vanskeligere at leve langsomt, men mon ikke mindre kan gøre det? Kan du overveje at gå ned i tid? Tale med din leder om en hjemmearbejdsdag eller andre former for fleksibilitet, der kan give dig lidt luft? Der er 168 timer på en uge, de fleste arbejder 37 timer om ugen, hvilket faktisk giver 131 timer, hvor man ikke arbejder. Kan du starte med at være langsom i hvert fald i nogle af de 131 timer?

4) Er slow living og simple living det samme?

De to begreber er beslægtede, og man kan sige, at der er et værdifællesskab mellem slow living og simple living. Imidlertid er det ikke det samme. Simple living handler mere om materialisme og om at sige fra over for materialismen. Det handler mere om vores ting og om at gøre det enkle, frem for det komplicerede. Det er meget værdifuldt, men slow living er mere en filosofi, en livsstil og en tilgang til livet. Man kan sige, at simple living er en måde at udmønte denne filosofi på, men det er ikke den eneste. Man kan sagtens leve langsomt og stadig have et hjem, der er fuldt af nipsgenstande. Et sådant hjem har derimod ikke meget med simple living at gøre.

5) Er slow living kun for de rige?

Klart, alting bliver i princippet nemmere, når der er mange cifre på bankkontoen, men det er på ingen måde en forudsætning for at leve langsomt. Tværtimod betyder øgede indtægter meget ofte også, at vores forbrug og udgifter skyder i vejret, så vi skal løbe endnu hurtigere for at dække omkostningerne. Slow living er en vej ud af denne uheldige cirkel, fordi vi ganske enkelt bliver bevidste om, at penge og materielle goder ikke er ensbetydende med, at vi føler os lykkelige og tilfredse.

6) Harmonerer slow living overhovedet med et moderne familieliv?

Man kan måske også vende den om? Det moderne familieliv er presset, og mange børnefamilier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det fører til stress. Er der derfor ikke en idé i, at netop familier sænker tempoet, lever langsommere og får tid til børnene og hinanden? Slow living er meget velegnet til familier, men det kræver selvfølgelig, at der er ting, man som familie vælger fra. At man ikke gør det hele bare fordi, man tror, at man skal eller bør. Hvordan familielivet tager sig ud hjemme hos os, og hvad vi har valgt fra, kan du læse om i denne artikel fra magasinet Skolebørn.

7) Hvad nu, hvis slow living er noget for mig, men ikke for min partner?

Godt spørgsmål! Hvad gør man, når man selv er langsom, og ens partner er hurtig? Det bedste er, at tale om åbent og ærligt om tingene, og sætte fokus på de positive historier, der kommer til at ske, hvis den ene part i et forhold laver en livsændring i retning af langsomhed. Min hustru Kirstine har i modsætning til mig ikke sagt sit job op. Hun er glad for det, og hun arbejder en del, men vi tager på langsomme rejser sammen, og vi ser det som et fælles projekt. At jeg er langsom, gør, at jeg er hjemme om eftermiddagen med børnene og kan have maden klar, når Kirstine kommer hjem. Det er en positiv historie om, at alle får glæde af langsomheden, og det kan man tale med hinanden om. Spørg hinanden: Hvad er de positive effekter af, at vi på nogle områder lever forskelligt? Hvordan kan vi bedst muligt hjælpe hinanden? Hvordan gør det os stærkere som par? Det hjælper med et fælles grundlag, som kan være til gensidig gavn.

8) Jeg har hørt om slow food og slow travel, men er det mere i det end det?

Ork ja. Der er slow cities, slow parenting, slow work og endda slow sex. Slow living er en gennemgribende livsstil, hvis overordnede principper kan overføres til stort set alle områder af tilværelsen. Start der, hvor det giver mest mening for dig.

9) Kan slow living og karriereambitioner forenes?

10) Den der Slow Club, hvad er det for noget?

Slow Club er et fællesskab og en digital inspirationsbank, der i tekst, video og lyd giver motivation og konkrete tips til et enkelt, langsomt og meningsfuldt liv. Du kan se mere om Slow Club her.


Mere langsom inspiration? Gør som 3.887 andre og tilmeld dig Søndagslisten

På Søndagslisten får du leveret mine bedste artikler om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv direkte i din indbakke hver søndag morgen. Du får aldrig mere end den ene artikel om ugen, og du kan afmelde når som helst. Du tilmelder dig her.

Søndagslisten

Læs Slow living – sænk tempet og lev et liv med mening

I denne anmelderroste bog får du en introduktion til langsomfilosofien og et væld af konkrete tips og råd til at sætte farten ned i din hverdag. Du kan købe bogen som e-bog, lydbog eller trykt bog. Den er som regel billigst her.

Bog om slow living

Læs de seneste artikler

  • Pas på ”når jeg en dag”-mentaliteten
    I sin glimrende bog 4.000 uger kommer forfatteren Oliver Burkeman med en advarsel: Pas på det, han kalder ”når jeg en dag”-mentaliteten. Så kan jeg falde til ro. Det lyder tilforladeligt, måske endda motiverende, men det kan også være en fælde. Det farlige ved at tænke ”når jeg en dag …” De fleste af falder… Læs mere: Pas på ”når jeg en dag”-mentaliteten
  • Verdens lykkeligste land?
    For nylig faldt jeg over Realdanias store undersøgelse om danskernes livskvalitet, som er tankevækkende, og som udfordrer vores forestilling om at være en af de lykkeligste befolkninger på kloden. Undersøgelsen, som er baseret på svar fra 122.000 danskere, og som er ledet af forskerne Henrik Mahncke og Meik Wiking, udforsker livskvaliteten i Danmark i 2025.… Læs mere: Verdens lykkeligste land?
  • 10 life hacks fra rigtige mennesker
    Et af de sociale medier (eller hvad man nu skal kalde det), jeg aldrig er kommet i gang med, er Reddit. Det har altid virket uoverskueligt, og jeg er skeptisk over for, om man kan stole på de oplysninger, der kommer frem på dette medie, hvor folk stiller hinanden spørgsmål og giver svar uden megen… Læs mere: 10 life hacks fra rigtige mennesker
  • Den stoiske pause
    Løber du nogle gange hurtigere og hurtigere uden at komme ud af stedet? Er hverdagen, i hvert fald i perioder, karakteriseret af hastighed frem for mening? Så er du ikke den eneste, der har det sådan. Det er naturligt nok, at tilværelsen er travl fra tid til anden, men hvis den altid er det, får… Læs mere: Den stoiske pause
  • Sådan forvandler du smerte til motivation
    Dårlige ting sker. Det kan sagtens være, at vi ønsker, at tilværelsen skal være et alpelandskab af højdepunkter, hvor vi bevæger os fra den ene succes til den anden, men sådan er virkeligheden ikke. Det går op og ned. Fra tid til anden spænder livet ben for os, og vi oplever smerte – ofte når… Læs mere: Sådan forvandler du smerte til motivation