Du kender billedet med stenen, der bliver kastet i vandet. Vandet er stille, overfladen blank, og når stenen rammer vandet, danner der sig en ring omkring den. Derefter endnu en ring, så en mere og flere endnu. Det første lille kast bliver til mange ringe, der dækker et meget større område end det, stenen blev kastet ned i.
Sådan er det også med vores handlinger. De ting, vi siger og gør, spreder sig. De påvirker andre mennesker, der tager vores handlinger og reaktioner med sig videre, og påvirker andre igen. Den lille, venlige handling spreder sig og bliver til andre små, venlige handlinger. Det smil du sender til en fremmed i metroen om morgenen, bliver til mange smil i løbet af en dag. Den dør, du holder for en person, udløser andre hjælpsomme handlinger. De komplimenter og små anerkendelser, du giver, bliver i løbet af en uge til mange komplimenter og anerkendelser, der gør folk gladere.
Omvendt kan dine negative handlinger, den kritiserende bemærkning, hverdagsbrokkeriet eller dit hop foran i køen (som nok bare var tankeløshed) udløse negative ringe i vandet. Måske er det bare småting, men de ender med at gøre en negativ forskel.
7 ideer til positive ringe, du kan sprede
Vi kan lave mange ordløse handlinger, der løfter de mennesker, vi har omkring os. Lave en kop kaffe, smile, vente tålmodigt, give andre plads og så videre. Men der er også en stor kraft i sproget. I de ting, vi går og siger til hinanden.
Hvis du vil sprede positive ringe i vandet, kan du gøre det med sproget. Ved at sige noget, der opmuntrer andre, giver dem ro og selvtillid. Her er syv forslag.
1) ”Da vi først mødtes, sagde du…”
At henvise til et minde og vise, at du husker, hvad folk har sagt til dig første gang I mødtes, er simpelthen sådan en sød ting. Den vil med garanti gøre andre glade, og så vil de få lyst til at gøre andre glade igen. Inden du skal mødes med en kollega, ven eller familiemedlem næste gang, så prøv at tænke tilbage på jeres første møde. Kan du ikke huske, hvad der blev sagt, så er der måske en anden detalje, du husker. Påklædning, vejret, omgivelserne – de små minder gør os glade.
2) ”Jeg så det her og tænkte på dig…”
Har du læst en spændende artikel, set en inspirerende video eller lyttet til en god podcast, så send den til en, du tænker, vil få glæde af den. Kan vi dele mere af det indhold, der er dybt og meningsfuldt frem for overfladisk, så løfter vi hinanden – og spreder lysten til at dele ting med hinanden.
3) ”Tilbage til din pointe…”
Måske har du også en oplevelse af, at samtaler nogle gange snarere er enetaler? At man ikke helt får lyttet og fundet en fælles grund at stå på. Vi kan sprede positive ringe i vandet ved at fordybe os mere i det, som andre fortæller os og ved at vise, at vi lytter. Det kan vi gøre ved at sige Tilbage til din pointe og så gentage noget vigtigt, andre har sagt. Det muntrer dem op.
4) ”Det bliver ikke ved.”
Hvis du taler med en person, der står i en svær situation, og som trænger til opmuntring, så handler det først og fremmest om at lytte, udtrykke forståelse og anerkende, at situationen er svær. Men derefter kan du forsigtigt give en lille opmuntring ved at pege på, at det ikke altid er vinter. At der er et forår, der kommer, endda en sommer, der venter ude i fremtiden, også for den, der har det svært. At huske på, at det svære er svært, men at det forsvinder igen, før eller siden.
5) ”Jeg elsker den måde, du tænker på…”
Vi lever i den her højhastighedskultur, hvor vi hele tiden skal fremvise resultater. Hvor det vi skal anerkende hinanden for, helst skal være synligt og målbart. Men hvor ofte anerkender vi hinandens værdier? Livsfilosofi? Tænkning? Måske kunne det sprede positive ringe i vandet, hvis vi gjorde det lidt oftere?
6) ”Jeg tænker på dig. Du behøver ikke svare.”
Skriv ovenstående to sætninger og send dem til et menneske, der betyder noget for dig. Markeringen af at du ikke forventer at få noget til gengæld er vigtig. Alt for ofte gøres vores handlinger op i en noget-for-noget-tilgang, hvor ingenting skal være gratis. Det er dumt. Giv til andre uden at forvente at få noget igen. Så kommer de positive ringe virkelig til at sprede sig.
7) ”Du ser virkelig godt ud.”
Den her virker altid. Den muntrer altid andre op, gør mennesker glade. Hvis du siger denne sætning til én person en morgen, garanterer jeg, at den vil sprede sig og føre til mange andre opmuntrende ord i mange andre sammenhænge i løbet af dagen.
Den lille, venlige handling og den store forskel
De syv ideer herover er ord og sætninger, der tager dig meget kort tid at sige, men som kan gøre en stor forskel i andre menneskers liv. De er den lille handling, men de er også den positive sten, du kaster i vandet. De koster så lidt, men de giver så meget. Du kan begynde om et øjeblik.
3 bøger, du kan låne og læse gratis
På eReolen kan du låne tre af mine bøger og læse dem gratis. Du får adgang til bøgerne i 30 dage, og du skal blot bruge dit sædvanlige biblioteks-login.
Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv
En bog om at sige sit job op, gå utraditionelle karriereveje og leve et rigt liv. En læser siger om bogen:
”Jeg er bestemt ikke typen, der plejer at læse sådan-gør-du-dit-liv-bedre-bøger, men denne bog gik på en eller anden måde rent ind. Jeg læste den nærmest i ét stræk.”
Jesper Koerstz Jensen, på dengodeopdragelse.com.
Du kan låne bogen på eReolen lige her.

Det fremmede og det kendte – Rejser 1990-2019
En bog om at rejse ud, møde nye mennesker og steder og vende hjem igen. DBC’s lektør brugte dette fine ord om bogen:
”Poetisk.”
DBC Medier, Lektørudtalelse.
Bogen er illustreret af tegneren René Svensson, og du låner den gratis på dette link.

Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening
En bog om at leve langsomt, finde tid til det vigtige og hvordan man praktisk og konkret sænker tempoet uden at skulle opgive alting. Her skrev DBC’s lektør:
”De mange konkrete tips og råd til en langsom hverdag med fordybelse er bogens styrke.”
DBC Medier, lektørudtalelse.
Du kan låne bogen både som lydbog indtalt af skuespilleren Lasse Høyer og som e-bog. Begge formater er gratis at låne i 30 dage, og du finder dem her.

Vil du hellere købe bøgerne – for eksempel som paperback?
Så finder du dem hos Saxo.com og andre førende boghandlere?
Læs de seneste artikler
- Du behøver ikke en passion – du behøver de rigtige spørgsmål
Et af de råd, jeg oftest støder på, hedder find din passion. Tankegangen er nogenlunde den her: Når du finder din passion og prioriterer den, så bliver du lykkelig og kommer til at tjene mange penge. Du finder frem til dit inderste jeg, og så bliver resten meget nemmere. Arbejde, penge, parforhold. Eller noget i… Læs mere: Du behøver ikke en passion – du behøver de rigtige spørgsmål - Sådan skriver du dagbog: En begynderguide til at skrive dig til ro og klarhed
En notesbog, en kuglepen og et stille øjeblik. Det er alt, hvad du behøver. At skrive dagbog er en af de simpleste handlinger, du kan foretage dig, der har den største effekt på din mentale trivsel. Alligevel er det forbløffende, hvor mange der ikke skriver dagbog. Eller også prøver de det i en uge eller… Læs mere: Sådan skriver du dagbog: En begynderguide til at skrive dig til ro og klarhed - Hvorfor gør vi det, vi ved er dårligt for os – og hvad vi kan gøre i stedet
For noget tid siden kom en stor forskningsrapport om danskernes kostvaner. Du kan læse om resultaterne i artiklen på dette link. Kort sagt er konklusionen i undersøgelsen, at det går den forkerte vej med vores kostvaner. Sammenlignet med for ti år siden spiser vi betydeligt mindre frugt og grøntsager. Til gengæld spiser vi mere slik,… Læs mere: Hvorfor gør vi det, vi ved er dårligt for os – og hvad vi kan gøre i stedet - At spire og gro
Måske har du også mærket det? Det lille skift i luften? Lyset, der varer lidt længere? En fornemmelse af, at noget er ved at vågne? Foråret er ikke bare en årstid. Det er en invitation til at du kan spire og gro igen efter måneder med mørke og kulde. Blomsterne er ikke i tvivl. De… Læs mere: At spire og gro - 3 meningsfulde måder at bruge AI på
Uanset hvor vi vender os hen for tiden, så er det som om, at vi sejler rundt i et hav af AI. Det er en dilemmafyldt sejltur. På den ene side er der en lang række faresignaler og problemer knyttet til den kunstige intelligens’ gennembrud. Det er vigtigt at være kritisk og forsigtig. På den… Læs mere: 3 meningsfulde måder at bruge AI på