Der er dage, hvor jeg ud på eftermiddagen rejser mig fra skrivebordet, og har mere overskud, end da jeg satte mig samme morgen.
Og så er der dage, hvor jeg har lavet mindre, er stoppet tidligere, og alligevel føler mig mere træt. Så træt at jeg knap kan overkomme at smide mig på sofaen med telefonen i hånden eller fjernbetjeningen inden for rækkevidde.
I årevis lærte jeg, at forskellen lå i, hvor meget jeg havde nået. At jeg ville være gladere og energifyldt, når jeg havde fået noget fra hånden, og frustreret og træt, når dagen havde været et maratonløb på stedet.
Det er ikke der, forskellen ligger. Forskellen ligger i, hvad timerne bliver brugt på.
Vi er blevet dygtige til at tænke i tid. Vi har kalendere, tidsestimater og gode intentioner om at få det hele til at gå op. Men tid er en upræcis valuta. To timer er ikke bare to timer. To timer med et menneske, du holder af, og to timer i et møde, hvor du hele vejen igennem tænker, at du burde have sagt nej, giver ikke samme facit i regnskabet – heller ikke selvom kalenderen påstår, at to timer er to timer.
Derfor er det ikke din tid, du skal styre. Det er din energi.
Før regnskab i en uge
I dag får du en meget konkret øvelse, der hjælper dig med at styre din energi. Det er ikke så kompliceret, som det lyder. Det eneste, du skal bruge, er en notesbog og fem minutter hver aften i den kommende uge.
Hver aften laver du to kolonner på en side i din notesbog. Den ene kolonne får overskriften Giver, mens du kalder den anden for Dræner. Så skriver du de ting, du har lavet i løbet af dagen og placerer dem i en af kolonnerne. Det skal ikke være der, hvor du synes, de burde stå, men der, hvor de faktisk hører hjemme.
Måske har du deltaget i en to-timers strategi- og brainstorming-workshop på arbejdet, og du tænker, at den burde give dig energi, men hvis du i virkeligheden følte dig udmattet og uforløst bagefter, så skal den placeres i kolonnen Dræner. Måske tænkte du, at det ville dræne dig at lave mad til din familie, men du oplevede, at det var rart at stå i et hyggeligt køkken og skrælle kartofler, mens der var tid til en snak og lidt god musik i radioen. Så kommer den i Giver.
Sådan fortsætter du. Så ærligt som muligt og hver aften i en uge. Det er hele øvelsen. Ingen app, ingen skala fra 1 til 10, ingen ugentlig opgørelse i et regneark. Ikke mere end syv aftener og to kolonner i en uge.
Og gør det i en almindelig uge. Ikke en uge, hvor du holder ferie, er syg eller har et stort projekt, du skal have færdigt. Dit energiregnskab bliver mest retvisende, hvis du laver det i en af de uger, du har flest af.
Hvor overraskelsen ligger
Når ugen er gået, ved du noget om dig selv, som du ikke vidste før. Det vil sjældent være på grund af de store ting. Du ved godt, at et stort budgetmøde eller en ubehagelig samtale, der har luret længe i kalenderen, vil være drænende, eller at turen til en koncert med din bedste veninde vil give dig energi.
Nej, overraskelsen finder du i det, der ligger i, hvad der umiddelbart synes at være den forkerte kolonne. Havearbejdet, som du havde udskudt i ugevis, viste sig at blive et plus, der stod i Giver. Caféaftalen med en ven, som du havde set frem til, endte med et minus i Dræner-kolonnen, fordi den lå sidst på eftermiddagen efter en alt for travl dag i en uge, hvor du ikke havde sovet ordentligt.
Det er den slags, du kun opdager ved at skrive det ned. Hukommelsen er en dårlig bogholder. Den husker de store ting og dagen, som den sluttede, ikke som den egentlig var.
De skjulte dræn
I sådan et energiregnskab er der et mønster, som går igen hos næsten alle, jeg har talt med om denne øvelse.
Trafikken til og fra arbejde, som ikke fylder i bevidstheden, men som kommer til at spise et par time af dagen. Den ene kollega – der er altid én – som man bruger uforholdsmæssigt meget mental energi på. Telefonsamtalen på tre kvarter en aften, men som ikke efterlader sig et eneste spor, man husker dagen efter. Den næsten automatiske scrollen på internet og sociale medier, der er tomme, mentale kalorier, men som hurtigt sluger en time, man aldrig får igen.
Og endelig den farligste sætning: Det er jo bare en halv time.
En halv time koster sjældent en halv time. Der er de ti minutter før, hvor du ikke går i gang med noget rigtigt, fordi du alligevel snart skal afsted. Og de tyve minutter efter, hvor du skal finde tilbage til det, du var i gang med. De spekulationer i hovedet, den halve time fører med sig. Læg fem af den slags halve timer ind i en uge, og du har brugt meget mere end to og en halv time. Det dræner.
3 små ting, du kan gøre
Dit energiregnskab betyder ikke, at du behøver at lægge hele dit liv om her og nu. Du kan starte i det små og finde tre ting:
Én ting, der kan fjernes. Der er som regel mindst én post i Dræner-kolonnen, som ingen ville savne, hvis den forsvandt.
Én ting, der kan flyttes. Meget af det, der dræner, dræner ikke i sig selv – det ligger bare på et dårligt tidspunkt, hvor det ikke passer, og hvor du ikke har overskuddet.
Én ting, der skal beskyttes. Noget i Giver-kolonnen, som ofte er det første, der ryger, når der bliver travlt. Det skal ind i kalenderen, og det skal prioriteres, før ugens travlhed sluger det.
Der er meget i et voksenliv, du ikke kan lave om på. Regnskabet fjerner ikke det, der er svært, men det flytter dig fra en fornemmelse af, at du bare er træt for tiden, til at vide præcis, hvorfor du er det.
Det giver dig et udgangspunkt. Et grundlag at prioritere din tid på. En mulighed for at have lidt mere af det, der giver, og lidt mindre af det, der dræner.
