Det, der er sket i fortiden, kan vi ikke lave om.
Det, der er sket, er sket, men vi kan huske det, og vi kan lære af det, Det, der har været i vores eget liv, i vores familie og venners liv eller i samfundet i det hele taget. Det, der var, bærer vi med os som en del af vores bagage, der har formet os og gjort os til de mennesker, vi er i dag.
Det, der gemmer sig i vores historie, kan vi værdsætte og reflektere over.
Historien om 90’erne
Noget af det, der gemmer sig i min historie, er årtiet 90’erne. Det var det årti, hvor jeg blev voksen, samtidig med at diktaturer faldt i Østeuropa, og jeg miksede kassettebånd og satte CD’er eller VHS-bånd i maskiner, der lidt hakkende begyndte at virke. Det var et årti, hvor der var optimisme og fremskridtstro. Forskeren Francis Fukuyama vandt stor indflydelse ved at skrive, at historien var slut, og det danske band Aqua havde et verdenshit med Barbie Girl.
Samtidig var det et årti, hvor det var lige så svært at være menneske, som det har været i alle andre årtier. Folk blev også syge og havde hjertesorger i 90’erne, og i dag ved vi, at historien ikke sluttede dengang – snarere tværtimod.
Men årtiet var et åbent øjeblik, som vi kan lære af, uanset hvor vi befinder os i livet. Med afsæt i min nye roman, 19:89, har jeg samlet fem livslektioner fra 90’erne, som er relevante i 2026. Det er ikke en bog om mig eller min ungdom, men det er en bog om de stemninger og strømninger, der rørte sig dengang, om kassettebånd og radiofrekvenser, om en familie og de hemmeligheder, der folder sig ind og ud af virkeligheden.
Nu, hvor jeg sidder med bogen i hænderne, tænker jeg på årtiet, og på, hvad det kan sige os i dag. Det vil der utvivlsomt være forskellige holdninger til, men her får du mine fem bedste bud.
1) Håb og tro på fremtiden gør en forskel
I 90’erne var der en udbredt tro på, at verden var på vej et godt sted hen. Muren var faldet, Østeuropa åbnede sig, og vi kunne tage på interrail gennem lande, der få år forinden havde været lukkede. Noget af det håb viste sig at være naivt, men det satte ting i bevægelse: Folk flyttede, studerede, startede noget nyt og turde satse. Håb er ikke en garanti for, at det går godt, men det er det brændstof, der får os til overhovedet at prøve. Det skal vi holde fast i, også i dag.
2) Intet er afgjort på forhånd
Da Fukuyama skrev, at historien var slut, lød det for mange som en kendsgerning. I dag ved vi, at verden tog helt andre drejninger, end nogen havde forudset. Det gælder også vores eget liv: Det, der ligner en fast kurs, kan ændre retning, og det, der ligner en blindgyde, kan blive en ny vej frem. Det er på én gang foruroligende og befriende. Vi kan huske os selv på, at intet er afgjort på forhånd, og dermed er der stadig plads til, at vi kan vælge.
3) Dårlige ting sker også i gode tider
Samtidig med optimismen var der krig på Balkan og etnisk udrensning i Rwanda. Folkemordet i Srebrenica skete i 1995, få timers flyvning fra Danmark. Også i de mest almindelige familier var der sygdom, skilsmisser og hemmeligheder, som ingen talte om. Det er en del af det, 19:89 handler om. Det, at tiden er god, beskytter os ikke mod det svære, og det er ikke et nederlag, når det rammer. Det er et vilkår, vi deler med hinanden, uanset hvilket årti vi lever i.
4) Det løfter at skubbe de kreative grænser
I 1995 lancerede en gruppe danske instruktører, blandt andre Lars von Trier og Thomas Vinterberg, Dogme 95: Intet kunstigt lys, ingen kulisser, kun håndholdt kamera. Det lød som en begrænsning, men det var faktisk en frigørelse. Film som Festen gav dansk film international succes, og banede vejen for en hel generation af instruktører og skuespillere. Lektionen er, at nye regler, ikke flere muligheder, ofte er det, der får os til at tænke nyt. Hvor i dit eget liv kunne en begrænsning, du selv vælger, sætte noget i gang?
5) Det er okay at have det sjovt
Aqua, eurodance, tv-programmer som Husk lige tandbørsten og fester i kældre på Vesterbro. Meget af 90’ernes populærkultur blev dengang affejet som overfladisk, men den gav en lethed, som mange af os stadig smiler af. Glæde og dybde er ikke hinandens modsætninger. Den er det, der gør det muligt at komme igennem det svære. Så når livet kræver meget af dig, så husk også at skrue op for musikken og danse lidt.
Hvad husker du, og hvad kan du lære af det?
Jeg vil foreslå, at du bruger lidt af din søndag på at reflektere over 90’erne eller et andet årti, som har en særlig betydning for dig.
Hvad karakteriserer din oplevelse af det pågældende årti? Hvad har du med dig fra årtiet, og hvordan har det formet dig og dit liv? Hvad har du lært af det, som gavner dig i dag?
Disse spørgsmål kan føre til både lette og tunge tanker, men uanset hvad, vil de være værdifulde og føje mening til din dag.
19:89: En bog fuld af 90’ernes stemninger
19:89 er en roman, der starter med, at et hus i Haderslev er solgt, og hovedpersonen Simon Bjerg kommer for at rydde op efter sin afdøde mor. På loftet finder han en skotøjsæske med halvtreds breve fra en afsender, han aldrig har hørt om. Og så banker det på døren…
Sådan begynder et årti. Interrail og natklubber, videobutikker og kassettebånd, fester i sommerhuse på Vestkysten og søvnløse nætter på Amager. Hvis du er nysgerrig på Simon og har lyst til at rejse tilbage til 90’erne, så er romanen 19:89 lige noget for dig.
Jeg har haft et stort hold betalæsere til at læse bogen, inden den officielt udkommer. Her er, hvad de første anmeldere siger:
“19:89 er en fremragende stemningsforskydning til dengang vi var unge og fulde af håb. Man føler næsten, at man altid har kendt hovedpersonerne. Ekstremt velskrevet og den bedste tids- og personbeskrivelse jeg har læst i umindelige tider.”
– Asser Amdisen, vært på ”Kampen om historien”, Danmarks Radio.
“En fængende fortælling, der greb mig fra første side. Sproget er stærkt, med billedrige metaforer og masser af referencer til 90’erne, hvis man drømmer om lidt nostalgi. Derudover har den en finurlig, næsten Murakami-agtig tone og et strejf af magi der giver historien noget særligt.”
– Michelle Rødgaard-Kristensen, grundlægger Travelling Village.
“Et fuldstændigt vellykket generationsportræt. Har du prøvet at falde i søvn til skinnesamlingerne rytme på interrail i Østeuropa? Har du skubbet VHS-kassetten ind gennem videobutikkens brevsprække? Hvis ikke, kan du i Ole Ditlev Nielsens ”19:89” tage HT’s dieselbus tilbage til en verden af fastnettelefoner og en ungdoms håb, tvivl og søgen efter svar”
– Anders Lundt Hansen, Cand. mag., forfatter til bestselleren Danmark de første 1.000 år.
Du kan bestille et signeret eksemplar her eller købe bogen som e-bog eller paperback hos Saxo..
