For noget tid siden kom en stor forskningsrapport om danskernes kostvaner. Du kan læse om resultaterne i artiklen på dette link. Kort sagt er konklusionen i undersøgelsen, at det går den forkerte vej med vores kostvaner. Sammenlignet med for ti år siden spiser vi betydeligt mindre frugt og grøntsager. Til gengæld spiser vi mere slik, flere snacks, mere kød og drikker mere sodavand.
Det er selvsagt en bekymrende udvikling, men den fik mig også til at tænke over tingene på en måde, der rækker længere end blot kost og sundhedsvaner. Sagen er, at vi udmærket er klar over, at det er dårligt for vores helbred og vores krop at spise flere chips og mere chokolade, samtidig med at vi spiser færre kartofler og gulerødder. Alligevel viser forskningen entydigt, at det er det, vi gør. Der kan være nogle overordnede systemiske forklaringer, som supermarkeders indretning, kapitalistiske interesser eller politikernes afgiftspolitik, men vi står stadig tilbage med et personligt valg om, hvad vi putter i munden.
Det fik mig til at tænke.
Hvordan kan det være, at vi igen og igen træffer nogle valg i dagligdagen, der er skadelige for os? Hvorfor træffer vi ikke de valg, og gør de ting, som vi udmærket godt ved er gode for os. Og hvordan kommer vi ud af den onde cirkel?
Tendensen gælder ikke kun, når vi taler om vores kost. Den kan også gælde vores privatøkonomi, måden, vi indretter og passer vores hjem på, vores personlige produktivitet og måde at arbejde på, samt andre steder, hvor personlige vaner mødes i krydsfeltet mellem det, der er godt, og det, vi rent faktisk gør. I dag undersøger vi, hvad der er årsagen til det, og hvad vi konkret kan gøre for at skabe bedre sammenhæng mellem det, vi ved, er godt for os, og så faktisk også at gøre det.
Hvorfor saboterer vi os selv?
Der er faktisk en relativt enkel forklaring. Den er god at kende, men fordi det hjælper at forstå mekanismen, vi arbejder imod.
Vores hjerne er bygget til at prioritere det nære og umiddelbare frem for det fjerne og langsigtede. Det kalder forskerne hyperbolsk diskontering – en velundersøgt tendens til, at vi vurderer en belønning her og nu som langt mere værdifuld end en større belønning om et år. Psykologen Walter Mischel viste det allerede i sine klassiske marshmallow-eksperimenter med børn: Når de får valget mellem én skumfidus nu eller to om lidt, vælger de fleste den ene – at spise med det samme.
Vi er ikke anderledes som voksne. Chipsposen i sofaen vinder over guleroden i køleskabet, fordi den tilfredsstillelse er konkret og øjeblikkelig, mens sundhedsgevinsten er abstrakt og ligger et sted ude i fremtiden.
Det betyder ikke, at vi er svage. Det betyder, at vi er mennesker, og vi kan indrette vores hverdag på en måde, der arbejder med hjernen frem for imod den.
Hvad kan vi konkret gøre?
Her er nogle idéer til, hvordan du kan skabe bedre sammenhæng mellem det, du ved er godt, og det, du rent faktisk gør. Du behøver ikke gøre alt på én gang. Vælg ét punkt, du kan begynde med i dag.
1. Gør det gode valg til det nemme valg
Vores adfærd styres i høj grad af det, der er lettest tilgængeligt. Står frugtskålen fremme på køkkenbordet, spiser vi mere frugt. Er telefonen ude af syne om morgenen, tjekker vi den mindre. Det er ikke et spørgsmål om viljestyrke, men om at indrette omgivelserne, så de understøtter de valg, vi gerne vil træffe. Spørg dig selv: Hvad kan jeg flytte, fjerne eller stille frem?
2. Start mindre, end du tror
En af de mest effektive veje til en ny vane er at starte så småt, at det næsten virker latterligt. Ikke en times gåtur, men fem minutter. Ikke et helt sundt måltid om dagen, men én ekstra grøntsag. Hjernen modstår store forandringer, der opleves besværlige eller krævende, men den er langt mere imødekommende over for det lille, ufarlige skridt.
3. Knyt den nye vane til en eksisterende
Forskningen viser, at det er lettere at etablere en ny adfærd, når vi kobler den til noget, vi allerede gør. Vil du meditere fem minutter? Gør det lige efter morgenkaffen. Vil du lave flere strækøvelser, der kan hjælpe på en værkende ryg? Gør det, mens du lytter til en podcast, du alligevel hører. Det eksisterende giver det nye et ankerpunkt, og dermed bliver det straks mere sandsynligt, at det rent faktisk sker.
4. Giv dig selv lov til at fejle
En enkelt dårlig dag ødelægger ikke en vane. Det gør to dårlige dage i træk derimod langt lettere. Forsker Phillippa Lally, der har studeret vaner indgående, peger på, at et enkelt slip ikke er afgørende, men det er samtidig vigtigt, at vi ikke er dramatiske omkring det. Hvis vi ikke giver os selv lov til at komme videre fra det lille slip, så kan det ødelægge hele forløbet. Giv dig selv lov til at begynde forfra, igen og igen, om nødvendigt.
5. Skab et lille øjeblik af bevidsthed
Inden du handler på autopilot, for eksempel inden du tager telefonen, åbner køleskabet eller hælder op i glasset, så prøv at skabe et lille åndehul af bevidsthed. Det kan være et enkelt åndedrag med et enkelt spørgsmål: Er dette det, jeg egentlig vil nu? Du behøver ikke altid svare nej, men spørgsmålet alene kan flytte noget.
6. Mål og retning, ikke perfektion
Det er nemt at opgive en vane, fordi vi ikke er der, hvor vi gerne vil være. Det er bare sådan, at trivsel er ikke et mål, du rammer én gang og derefter er færdig. Det er en retning, du løbende bevæger dig i. Fokusér på, om du er et lille skridt tættere på den person, du gerne vil være – ikke på, om du er perfekt.
Det lille valg, der gør den store forskel
Du er ikke alene om at stå med dilemmaet om forskellen på det, du ved er godt, og det, du rent faktisk gør. Det er en naturlig del af at være menneske, og det er ikke et tegn på svaghed.
Det kræver ikke en stor omvæltning at ændre vaner. Det kræver kun ét lille valg i den rigtige retning. Derefter et mere i morgen og endnu et i overmorgen, én bevidst beslutning ad gangen.
Det er mere end rigeligt.
Søndagslisten Plus: Din opskrift på en rolig uge
Vil du gerne møde mandag morgen med en følelse af ro og overskud i stedet for det sædvanlige hverdagsstress? Søndagslisten Plus er et enkelt system til dig, der ønsker at tage kontrollen over din tid tilbage og skabe en uge fyldt med mening og balance.
Når du bruger Søndagslisten Plus, opnår du:
- Fra og med i dag: Får alle medlemmer af Søndagslisten Plus en ugentlig guide, jeg kalder Ugens ro, som består af fire elementer til en roligere uge: En årstidsanbefaling, et citat, en konkret handling og et refleksionsspørgsmål.Mental klarhed: Få tømt hovedet og skabt struktur, før ugen overvælder dig.
- Fokus på det vigtige: Lær at prioritere de opgaver og ritualer, der giver dit liv værdi og glæde.
- Adgang til et digitalt bibliotek: E-bøger, videoer, podcasts og praktiske guides til slow living og det meningsfulde liv.
Der er nyt hver uge, tilpasset årstiden. For en krone om dagen. Kig indenfor her.
Få adgang til Søndagslisten Plus og start din uge med ro her.
