I den seneste tid har jeg et tænkt en del over et dilemma, der opstår, når vi bevæger os i retning af et mere roligt liv.
På den ene side: Vi skal tage os tid, finde ro i en stresset verden, sænke livets hastighed.
På den anden side: Årene går, måske lever vi ikke det liv, vi helst ville. Hvis vi vil et andet sted hen i vores tilværelse forudsætter det, at vi tager action. Træffer vi ikke de rette beslutninger og handler på dem, så kommer vi ikke til at rykke os. Så bliver vi, hvor vi er.
Hvis du er et sted, der er godt og meningsfuldt, er det selvfølgelig fint. Oplever du ro og tilfredshed med livet, er der ikke grund til at kaste dig ud i en masse projekter bare for (selv-)udviklingens skyld. Drømmer du derimod om noget andet, måske et roligere eller et mere kreativt liv hvor du har tid til det vigtige, kan det være, at du er nødt til at handle.
Det præsenterer dig for et dilemma: Hvis du vil leve et liv med mere tid, mere ro og mere overskud, er du nødt til at gøre noget for at nå derhen. Det kan betyde, at du får mindre tid og flere punkter på din to-do-liste.
Så hvordan finder du balancen mellem på den ene side at opnå tid, ro og fokus og på den anden side at gøre det nødvendige for at opnå det, du gerne vil?
Det farlige ved at se udviklingsprojekter som en rejse
Det er meget populært at formulere et personligt udviklingsprojekt som at ”være på en rejse.” Det lyder godt, men det bliver hurtigt et produkt af, at vi har en meget målorienteret kultur både i arbejdslivet og i samfundet i det hele taget. Hvis du for eksempel gerne vil leve et liv med slow living, vil du måske sige, at du er på sådan en rejse. Underforstået at der en destination, et slutpunkt på rejsen, at nå frem til et roligt sted, hvor alting foregår i præcis det rette (slow) tempo. Det er med andre ord dit mål.
På papiret giver det perfekt mening. Du sætter et mål og udfører derefter de handlinger, der skal til for, at du når frem til målet.
Så enkelt er det bare ikke. Du bliver forsinket på din rejse. Du kommer ind på et sidespor. Du misser den forbindelse, der skal føre dig videre.
Hvis dine forsinkelser, sidespor og missede forbindelser betyder, at du laver nye og længere to-do-lister for at komme frem til din rejses mål, så bliver det for surt. Så kommer den side af dilemmaet, der forudsætter, at du skal gøre og handle mere, til at fylde for meget. Så bliver det til et pres, en pligt, der får dig til at glemme, hvorfor du i første omgang indledte din rejse mod et slow liv. Du mister din motivation og havner i stedet i et ingenmandsland.
Spørgsmålet er, hvad der er alternativet?
Den holdbare vej til personlig forandring
Uanset om det, du ønsker er et mere stille liv, vil realisere en kreativ drøm eller noget tredje, vil du før eller siden stå i dilemmaet mellem at ønske ro og fokus på den ene side og kravet om at handle for at opnå dine mål på den anden side. I min egen rejse mod et liv med slow living har jeg stået i dilemmaet mange gange. Det dukker stadig op fra tid til anden.
Derfor har jeg også lært, hvilke strategier, der er holdbare, og hvilke der ikke er. Det allervigtigste er, at du ikke pisker dig selv til hele tiden at skulle tage action. I længden bliver det for hårdt, men der er en række andre tilgange, du kan vælge.
- Fokusér på de få ting, der fører dig i den rigtige retning, ikke på ligegyldigt fyld.
- De handlinger, du foretager, skal være noget, du godt kan lide at gøre.
- Gør det sjovt eller rart. Lad det ikke være en pligt.
- Vær tålmodig. Forandring tager tid.
- Forhindringer og sidespor er naturlige, og de sker for alle.
- Fravælg de ting, der modarbejder dine drømme.
- Genbesøg dine drømme og ambitioner. Har de ændret sig undervejs?
- Gør små ting hver dag.
- Tal med andre om, hvor du er i livet, og hvor du gerne vil hen.
- Se det store perspektiv. Det handler ikke om, hvor du er i morgen, men hvor du er om 5 eller 10 år.
Følger du disse principper, giver du dig selv bedre odds for at gennemføre en positiv, personlig forandring – og nyde processen undervejs. Du kan begynde i dag.