I en artikel i det amerikanske blad Time Magazine stødte jeg for nylig på et interessant udtryk:
The Great Exhaustion.
På dansk: Den store udmattelse.
Det er et udtryk, der betegner en tendens i tiden. Nemlig den tendens at mange af os simpelthen er trætte. Det er som om, vi ikke orker mere. Det har manifesteret sig i bevægelser, vi ser på arbejdsmarkedet, hvor fænomener som quiet quitting, bare minimum Mondays og den store opsigelse har vundet frem de seneste år. Det er ikke alene et spørgsmål om, at vi har overfyldte kalendere, nej, vi føler trætheden dybt i sjælen.
Forskning fra forfattere som Emily Ballesteros og Cal Newport dokumenterer, at selv simple ting som at bevæge os eller at gå en tur i supermarkedet er mere, end mange af os kan overskue. Det er ikke kun et fænomen fra USA, for vi kan også aflæse det i data fra Danmark. En undersøgelse viste for nylig, at sygemeldinger med stress koster det danske samfund 55 milliarder kroner om året.
Det er uhyggeligt. Både for den enkelte, der er ramt af fysisk, mental og følelsesmæssig udmattelse, men også for vores samfundsfællesskab.
Hvorfor er vi udmattede?
Det første spørgsmål, der melder sig, er selvfølgelig:
Hvorfor er vi udmattede?
Forfatteren Dan Buettner, der har arbejdet med de blå zoner, giver et interessant perspektiv på den store udmattelse. Blå zoner er de steder i verden, hvor folk lever længst, og lever de sundeste liv. Han peger på, at de mennesker, der lever i de blå zoner, har én ting til fælles:
De har en ”menneskelige-behov-først”-livsstil.
Det betyder, at de har stærke sociale fællesskaber, spiser ”rigtig” og ikke kunstigt forarbejdet mad, bevæger sig dagligt og arbejder med noget, der opleves meningsfuldt og ikke for at maksimere produktivitet og profit. De blå zoner ligger så forskellige steder som Okinawa i Japan, Nicoya-halvøen i Costa Rica, Ikaria i Grækenland, Sardinien i Italien og hos Syvende Dags Adventisterne i Californien, men de har alle disse træk til fælles.
Det er en stærk modsætning til det ”forretning-først”, samfund, som mange af os, der er udmattede lever i. Hverdagen handler om at imødekomme en række krav, der stilles til os, om at være produktiv og præstere, om at skaffe resultater til bundlinjen. I kølvandet på det følger en livsstil, hvor arbejde prioriteres højest lige meget hvad, hvor der spises industrielt forarbejdet mad, og hvor sociale aktiviteter meget sjældent er spontane, men i stedet planlægges lang tid i forvejen.
Der er ikke noget galt med arbejde, men fører ”forretning-først”-tankegangen til den store udmattelse, så taber vi alle sammen, individer såvel som samfund.
Det handler også om økonomi
I forlængelse heraf peger forskerne på en anden omstændighed, der bidrager til udmattelsen. For 50 år siden ville en enkelt indkomst muliggøre, at man ejede et hus, en bil og havde mulighed for at opfostre en familie. Selvom der har været en generel indtægtsfremgang i de mellemliggende år, har den været ulige fordelt. I dag er det næsten umuligt i dag at realisere et sådant liv med en enkelt indkomst. Udmattelsen er dermed også et resultat af, at det for rigtig mange mennesker er frustrerende, at selv hårdt arbejde i et hårdt job ikke nødvendigvis resulterer i bedre købekraft.
Emily Ballesteros, der har skrevet bogen ”The Cure for Burnout” peger på, at når et travlt liv med hårdt arbejde ikke køber os den livskvalitet, det gjorde engang, så er det nemt at blive frustreret, og den frustration leder til udmattelse.
Udmattelsen har således flere årsager. I kombination med, at vi lever i en tid, hvor vi stadig skal komme os over en global pandemi, hvor der har været voldsom inflation, hvor der er klimakrise, hvor der er krig og usikkerhed ude i verden, og vi samtidig er distraherede af et for højt medie- og skærmforbrug, har vi den perfekte og for mig at se bekymrende opskrift på den store udmattelse.
Ideer til at komme ud af den store udmattelse
Som vi har set, så er den store udmattelse samfundsskabt, men den rammer i høj grad individuelt. Det kan føre til endnu mere udmattelse, for hvad gør man som enkeltperson, når man er oppe mod de store, tektoniske skridt i en samfundsstruktur?
Jeg tror, at vi kan starte i det små. Med de enkle handlinger, vi kan vælge at foretage hver dag.
Spise en gulerod frem for en industrielt fremstillet fødevare. Prioritere en morgengåtur med en god ven. Træffe en beslutning om ikke at tænke på arbejde, når vi har fri. Have en mere bevidst tilgang til vores medie- og skærmforbrug. Overveje, hvad der giver os energi, og hvad der dræner os for energi. Gøre mere af det første og mindre af det sidste. Sidde med en hund eller en kat på skødet og mærke dens bløde pels. Prioritere vores søvn. Fordybe os i en god bog. Stå på en strand og mærke blæsten i vores ansigter. Tilbringe en aften fordybet i samtale med mennesker, der betyder noget for os. Præstere lidt mindre, leve lidt mere.
Det er små skridt, ikke store ting, men de er meningsfulde, og de kan hjælpe mod den store udmattelse.
Hvilket samfund ønsker vi?
I sidste ende er spørgsmålet om den store udmattelse et spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker. ”forretning-først-samfundet” eller ”menneskelige-behov-først-samfundet”?
For mig er svaret indlysende. Jeg kan ikke ændre hele samfundet inden i morgen tidlig, men jeg kan slukke mine skærme, lade være med at arbejde resten af dagen og gå en tur i forårsvejret lige om lidt. Det er ikke nogen revolution, men det er en begyndelse. Hvilket skridt vil du tage i dag?
Lån e-bøger og lydbøger på eReolen
Du kan låne bøgerne Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv, Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening og 100 ideer til ChatGPT som personlig coach på eReolen. Det koster ikke en krone, og du kan låne dem i 30 dage ad gangen. Du skal blot bruge dit sædvanlige bibliotekslogin, og du kan se mere her.
