Det siges, at vi danskere er verdensmestre i disciplinen brok.
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men der er god grund til at sætte fokus på unødvendige beklagelser, der skaber dårlig stemning og påvirker både vores eget og andres humør i den forkerte retning. Det er præcis, hvad Will Bowen gør i sin klassiske bog A Complaint Free World – Stop Complaining, Start Living. Den er tankevækkende, inspirerende og god til lige at standse op af og overveje din egen vinkel.
Og så løser den udfordringen med brok og beklagelser med noget så simpelt som et armbånd.
Bowens hovedpointe er, at du kan frigøre dig fra, at du nærmest per refleks beklager dig over vejret, trafikken eller den lange kø i supermarkederne. Bogen lærer dig, hvordan du på 21 dage kan træne dig selv til at holde op med at brokke og beklage dig.
Det handler ikke om at lade som om, at alting er perfekt. Det handler om at fokusere på de ting, der faktisk går din vej. Daglige udfordringer vil ikke forsvinde, men din oplevelse af dem og af tilværelsen i det hele taget vil forandre sig. Du lægger i højere grad mærke til de gode ting.
Årsagerne til at vi beklager os
Når vi beklager os, skyldes det ifølge Bowen, at brokkeriet bliver en slags social lim, som vi tror, vi har brug for, fordi vi så får sympati og forståelse for vores situation. Problemet er, at det skaber et negativt feedback-loop i vores hjerner, og jo mere vi brokker os, jo mere groomer vi hjernen til at se verden i et negativt lys. Beklagelserne har det med at smitte, så når vi først brokker os, er vi mere tilbøjelige til at gøre det igen og igen.
Bowen skriver, at vores hjerne har en negativ bias. Det dårlige har det med at blive siddende, mens det gode forsvinder. Når vi beklager os, træner vi vores hjerne til at spotte problemer snarere end løsninger og glæde. Som tiden går, kommer vi til at smitte vores omgivelser; en dynamik, der ofte ses på arbejdspladser. Vi er også sammen om brok.
En anden negativ konsekvens er, at de dårlige vibrationer med megen brok kan føre til stress, forhøjet blodtryk og et svagere immunforsvar. Det viser forskning, Bowen henviser til i A Complaint Free World.
Vejen ud af brok begynder med dit håndled
Bowen understreger, at det er vigtigt, at du er bevidst om de ovenfor beskrevne mekanismer, så du genkender mønstrene, når du beklager dig. For at styrke denne bevidsthed foreslår han noget så simpelt som, at du tager et armbånd, sætter det om dit foretrukne håndled og bærer det i 21 dage. Hver gang du kommer til at brokke dig, flytter du armbåndet over på det andet håndled. På den måde fortsætter du med at skifte frem og tilbage mellem dine håndled, hver gang du ytrer dig negativt – og du gør det i tre uger. Som dagene går, vil armbåndet hjælpe dig til at blive mere opmærksom og modstå fristelsen til at brokke dig.
Selvom du er godt i gang med armbåndet og de 21 dage, kan du blive udfordret, når kolleger, venner og familie omkring dig taler negativt. Her kan det være fristende at hoppe med på bølgen, men det er bedre, at du lader den passere. Det kan du gøre ved at vælge at praktisere stilhed og øve dig på ikke at sige noget, når andre beklager sig. Her kan du også bruge armbåndet som en påmindelse.
Vær tålmodig
Da jeg læste Will Bowens bog, tænkte jeg, at det lyder lidt underligt sådan at gå rundt med et armbånd, men jeg kan omvendt godt se effekten, og jeg øver mig dagligt. Bogen argumenterer for, at vores sprog gradvis ændrer sig, når vi holder op med at beklage os. Vi lærer at fokusere på det positive, på de ting og på den kommunikation, vi gerne vil have, frem for den vi ikke vil have. Det er værdifuldt.
Det kræver tid og tålmodighed. I bogen anerkender Bowen fuldt ud, at det ikke er nemt at komme ud af det negative sprog, men han opfordrer dig til at være tålmodig og alene holde dig til øvelsen. Så vil du som dagene og ugerne går mærke en positiv forskel.
Du kan jo prøve i dag, finde et armbånd, tage det om dit håndled og skifte til det andet håndled hver gang, du kommer til at sige noget negativt. Kan du lægge mærke til din reaktion? Måske vil det gøre en større forskel, end du lige går og tror?