Hverdagen er travl. Deadlines og to-do-lister.
Der er et pres for at nå det hele. Vi har en given opgave eller et gøremål. Det kan sættes op i en tidslinje, hvor vi løbende krydser af og måler, hvor langt vi er nået. Det kan vi gøre uge efter uge, måned efter måned, år efter år.
Vores tidsopfattelse er lineær, men måske kan vi gå en vej, der er knap så udmattende? Måske kan vi gå fra tidslinjer til livslinjer?
Når fokus flytter sig
En tidslinje er et udtryk for det lineære liv, hvor alting skal gøres og udføres inden for en bestemt tidsramme og inden et bestemt tidspunkt. Det giver selvfølgelig mening i nogle sammenhænge, men hvis vi orkestrerer alt efter tidslinjer, overser vi noget vigtigt.
Det er ikke alt i livet, der kan skrives op på en to-do-liste, passe ind i en tidslinjes snævre kasse eller afsluttes til en særlig deadline. Der er ting, der tager tid, kræver omveje og cirkler snarere end parallelle linjer og skarpe kalendertidspunkter. Derfor giver det god mening at fokusere på livslinjer i stedet.
Når du gør det, flytter du din opmærksomhed her-og-nu-hastværk til de lange linjer. Du har ikke kun din opmærksomhed på det, der skal være færdigt på fredag, men på det, der betyder, at både du og verden omkring dig, er et bedre sted om længere tid. Det kan være om et år, måske fem år, ti år eller endnu længere. Du tænker på linjerne i livet snarere end på linjerne i din næste mail.
Fordelene ved langtidstænkning
At tænke i livslinjer er at tænke i det, vi kalder for langtidstænkning. Det vil jeg gerne slå et slag for, for det er langtidstænkningen, der sikrer holdbare løsninger, der er til gavn for både den enkelte og for fællesskabet. Desværre har vi indrettet et samfund, der fremmer det kortsigtede. Virksomheder tænker på næste kvartalsregnskab, der skal tilfredsstille bestyrelse og aktionærer. Politikere tænker på, at de skal vinde næste valg, der aldrig ligger længere end fire år ude i fremtiden. Mange mennesker prioriterer den kortsigtede nydelse over den langsigtede meningsfuldhed.
Det er ikke underligt, men det skygger for de gode løsninger, når det, der haster, altid prioriteres over det, der er vigtigt. Netop derfor er omstillingen fra tidslinjer til livslinjer så vigtig.
3 spørgsmål, du kan overveje
Måske tænker du, at det her med at tænke i livslinjer frem for tidslinjer lyder abstrakt og flyvsk. I et højhastighedssamfund kræver det også en omstilling. For at hjælpe dig på vej har jeg tre spørgsmål, som du kan bruge lidt af din søndag på at reflektere over.
1) Hvad er de store linjer i dit liv?
Hvis du ser tilbage på dit liv – ikke den seneste uge eller måned men over flere årtier – ser du så nogle mønstre? Er der tilbagevendende tendenser i dine relationer, måske privat eller på dine arbejdspladser? Er der ting, der kontinuerligt har begejstret dig eller gjort dig ked af det? Er der noget, som du er blevet ved med at vende tilbage til eller omvendt har haft lyst til at flygte fra?
For mit eget vedkommende har jeg brugt meget tid det seneste år på at tænke på lige netop dette spørgsmål. Det fik mig til at indse i hvor høj grad, skrivning har løbet som en understrøm i mit liv. Det gælder både før og efter, jeg fik børn, og uanset om jeg var studerende, eller arbejdede som lærer eller som selvstændig med min egen kursusvirksomhed. Uanset, om jeg befandt mig på Amagerbrogade eller midt i Bangkoks myldrende bymidte.
Den refleksion har det seneste år ført til, at jeg har skrevet en bog om at skrive og er ved at etablere 20 Skridt som et forlag, der udgiver bøger om det meningsfulde liv i flere forskellige genrer.
Dine refleksioner over de store linjer i dit liv, vil helt sikkert føre dig i andre retninger, og det er netop pointen. Det er først, når du tager dig tid til at se de store mønstre, at du indstiller dit personlige livskompas.
2) Hvordan ser din vigtigste linje ud?
Det er normalt, at der løber flere store linjer i vores liv. Måske kan de være inddelt i arbejde, familie eller fritid, ligesom de kan løbe ad andre spor, for eksempel de boliger, byer og lande, vi har boet og levet i. Men hvis, du skulle tegne én, overordnet linje, over den tid, du har på jorden, hvordan ville den så se ud?
For nogle vil linjen handle om arbejde og karriere, for andre om den nærmeste familie og for andre igen om helbred og sundhed. Det kan også være noget fjerde – der er ikke andre end dig, der kan tegne den vigtigste linje i dit liv – men når du får et klarere billede af din vigtigste livslinje, får du også et stærkt beslutningsværktøj. Det bliver nemmere at sige til og fra og prioritere din tid, så den er i samklang med din vigtigste linje. Du ser mere klart, og ved, hvad du skal gøre, for at handle på en måde, der virkeliggør dine vigtigste drømme og prioriteter.
3) Hvad vil du efterlade til dem, der kommer efter dig?
Et sidste spørgsmål, der hjælper med at få dine livslinjer til at træde frem, er spørgsmålet om, hvad du gerne vil efterlade til dem, der kommer efter dig. Det kan være dine værdier, dit etiske kompas eller din indsats for at efterlade en bæredygtig klode til de kommende generationer.
Det sker, at folk tolker spørgsmålet, om hvad de vil efterlade, som noget materielt. En økonomisk arv, en udgivet bog eller et kunstværk. Der er ikke noget galt med de ting, men det, du efterlader, behøver ikke at være materielt. Mon ikke verden ville have glæde af, at du for eksempel efterlader et skud kærlighed og tolerance til dem, der kommer efter dig?
Dine linjer er vigtige
Ofte dykker vi så langt ned i hverdagens travlhed, at vi ikke formår at stikke hovedet op over vandet og få overblik.
Det er der ikke noget at sige til, for når vi lever og arbejder i en tidslinje-kultur, viger roen og overblikket for de kortsigtede behov. Det gør, at vi ikke standser op, og reflekterer over om retningen overhovedet er den rigtige. En forkert kurs, der fortsætter i lang tid, kan få store negative konsekvenser for individer, for virksomheder og endda for samfundet.
Derfor: Prøv i den kommende uge at fokusere mindre på de kortsigtede tidslinjer og mere på de lange linjer i dit liv. I det store perspektiv vil det gøre en positiv forskel.
