Den på internettet vildt populære Justin Welsh har en interessant pointe, når det handler om personlig udvikling.
Dine omgivelser betyder mere end selvdisciplin
I denne artikel får du en guide til, hvordan du skaber omgivelser, der inspirerer dig, og som støtter op om den vej, du gerne vil vandre ad.
Som Justin Welsh påpeger, kan dine omgivelser være forskellen på, om du lykkes med det, du gerne vil, eller om du ikke gør. Når du har det rette miljø omkring dig, falder du til ro, bliver inspireret og det bliver nemmere for dig at tage de små skridt, der fører dig i den rigtige retning. Et stimulerende miljø hjælper dig med at nå dine mål.
Desværre overser mange, at vores omgivelser kan spænde ben for vores drømme. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal have et hjem fuldt af designermøbler eller partout melde os ind i et netværk med andre mennesker, men om at give os selv de bedst mulige betingelser for at lykkes.
Omgiver du dig med kritiske og negative mennesker, der elsker at sige det kan overhovedet ikke lade sig gøre, kan du miste troen på din drøm om at åbne en café i dit lokale kvarter. Drømmer du om at skrive en stor roman, giver du dig selv dårlige betingelser, hvis du fylder din computer med streamingtjenester og YouTube og siger ja til alle notifikationer. Hvis du gerne vil leve sundt, hjælper det ikke at fylde køkkenskabet med slik.
Spørgsmålet er, om du er omgivet af et miljø, der støtter dine værdier og dine drømme, eller om dine nærmeste omgivelse snarere modarbejder dem.
Derfor er det svært at skabe støttende omgivelser
Der er en række gode grunde til, at det kan være svært at skabe de rette omgivelser. Her er tre af de mest almindelige:
Du er et vanemenneske. Det miljø, du allerede har skabt, føles trygt og velkendt – også selvom det ikke støtter dig. Det kræver energi og selvrefleksion at ændre det.
Du er et socialt væsen. Hvis din nærmeste ikke deler dine drømme eller livssyn, kan det føles ensomt eller grænseoverskridende at indrette dig anderledes – selv hvis det blot er på dit skrivebord.
Du er overinformeret og overstimuleret. Når der hele tiden er støj, input og afbrydelser omkring dig, kan det være svært overhovedet at mærke, hvad der egentlig ville støtte dig bedst.
Det er den dårlige nyhed. Heldigvis er der også en god nyhed. Du kan skabe et miljø, der stimulerer dig, og som støtter op om dine drømme og ønsker. Ikke ved magi eller store revolutioner.
Du kan skabe bedre miljø for dig selv ved at følge denne proces, skridt for skridt:
Skridt 1: Ryd ud i det, der forstyrrer og som ikke stimulerer dig
Start med det ydre. Slet apps, der stjæler din opmærksomhed, ryd op i rod, og fjern ting, der giver dig dårlig energi – fysiske såvel som digitale. Sig nej til arrangementer og relationer, der dræner dig. Skab plads til det, du gerne vil have mere af. Tænk i fire kategorier: dine fysiske omgivelser, dine digitale vaner, dine relationer og din kalender.
Skridt 2: Skab omgivelser, der inspirerer dig.
Hæng noget op på væggen, der minder dig om din drøm. Find et sted i dit hjem, hvor du kan fordybe dig. Gå oftere ture i naturen, hvis det giver dig energi. Sørg for at have bøger, redskaber eller materialer inden for rækkevidde, der understøtter dine projekter. Skab små ritualer, som gør det let at komme i den rette stemning. Jeg starter for eksempel hver søndagsarikel med et par stikord eller linjer i en notesbog.
Skridt 3: Gør det nemt at holde fast i nye og bedre vaner.
Lav systemer, der hjælper dig. Læg din telefon i et andet rum, når du arbejder på noget, der betyder noget for dig. Aftal faste tidspunkter med dig selv – eller med en ven – hvor du arbejder på dit projekt. Brug en kalender, en fysisk to-do-liste eller en visuel tracker som Todoist eller Trello, som gør det tilfredsstillende at følge din proces. Jo nemmere det er at komme i gang, desto større er sandsynligheden for, at du fortsætter.
Dit nære miljø gør en forskel
Man siger, at dine output er resultatet af dine input.
Det gælder også dine nære omgivelser. Hvis du skridt for skridt skaber et nærmiljø for dig selv, der er baseret på dine værdier og din sunde dømmekraft, kan det gøre en stor forskel for dig. Og husk, du kan justere undervejs, efterhånden som dine drømme og livsomstændigheder ændrer sig.
Du fortjener omgivelser, der støtter dig i det, du drømmer om.
Find ro i urolige tider med ”Stoisk styrke”
Dine nære omgivelser kan hjælpe dig til et liv, der er mere i overensstemmelse med dine værdier, og en anden ting, der kan hjælpe dig, er den stoiske livsstil Den lærer du på Stoisk styrke – 4 dyder på 4 uger. Lær visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse i praksis.Det handler om, hvordan du kan bruge stoicismens fire kardinaldyder i din hverdag. Du får et væld af konkrete og praktiske råd, der hjælper dig til stoisk ro, når det blæser omkring dig.
Kurset er bygget op som et roligt forløb, du kan tage over fire uger. Du får 14 korte videolektioner, en printvenlig PDF-arbejdsbog og bonusser, der gør dig klogere på stoicismen i det hele taget.
Prisen er blot 495,-, og så har du adgang til kurset på alle dine enheder, lige så længe du lyster.
Du kan læse mere om kurset her.
