Når vi søger inspiration til tilværelsen, er det fristende at kaste os over det nyeste, det smarteste og den seneste trend. Det, som bladene skriver om lige nu, det nyeste ”hack”, der gør livet nemmere og bedre.

Det er én vej at gå. En anden vej er at søge tilbage. Til klassikerne, til fortiden, til de store mestre og tænkere. Der er guldgruber af viden og tanker, men også af praktiske tips gemt hos dem, der har vandret ad livets stier, før det blev din og min tur. Jeg tror, vi kan finde inspiration hos dem, der er mere værdifulde og holdbare end det seneste hashtag, der trender på TikTok eller Instagram.

I dag gør vi netop det, får tre værdifulde, små lektioner af en af fortidens store, græske tænkere. Lektioner, vi kan tage til os og bruge i dag, i Danmark i 2022. Også selvom afstanden er mere end 2.000 år, og der er et godt stykke fra oldtidens Athen til Amager, hvor jeg sidder og skriver disse linjer.

Zenon og stoicismen

Den filosofiske retning stoicismen, der stammer fra det gamle Grækenland og Rom, er i de senere år blevet populær. Forfattere som Niels Overgaard, Svend Brinkmann og Ryan Holiday har skrevet indgående om den i deres bøger og anbefalet den som et meningsfuldt pejlemærke i vores uoverskuelige og kaotiske tid. En tid, hvor både de dårlige nyheder og de mange digitale distraktioner står i kø.

Stoicismen har hjulpet mig, især i de situationer hvor livet har været svært, og det kan du blandt andet læse om i denne artikel. Jeg kan godt lide stoicismen, fordi den handler om levet liv. Det er ikke en sofafilosofi. Den er et spørgsmål om dine handlinger, ikke dine ord. Den er et spørgsmål om, hvordan du bevæger dig gennem verden.

I dag skal vi hilse på Zenon, der levede fra 332-262 f.kr. og betragtes som stoicismens grundlægger. Han var en velstående klædehandler fra Cypern, der levede af at sælge tekstiler i en flot, lilla farve, udvundet af søsnegleblod, som datidens rigeste mennesker var meget begejstrede for.

En dag gik et skib med alle hans varer under, og han mistede alt. Hans familie gik fra at være rig til at være fattig på et øjeblik.

Lektion 1: At omfavne sin skæbne, ikke forbande den

Sådan en nedtur kan få mennesker til at gå under. Den kan føre til bitterhed, hvor man ser sig sur på verden og dens uretfærdigheder. Det gjorde Zenon ikke. I stedet flyttede han til Athen og blev filosof, og han sagde efterfølgende:

Tak skæbne, for at drive mig til filosofi.

Det er her Zenons første lektion træder frem. Vi kan vælge at forbande vores skæbne, eller vi kan vælge at omfavne den. Gør vi det første, får vi et svært liv, fuld af frustration og negative følelser. Gør vi det andet, betyder det ikke, at livet bare bliver nemt og en dans på roser. Det gør det højest sandsynligt ikke. Men hvis vi accepterer vores livsomstændigheder, så falder vi til ro. Så tager vi udgangspunkt i det, der er, og ikke i det, der var, eller det, der kunne være.

Det sætter os i stand til at se muligheder og potentialer. Det gør vandringen gennem livet enklere. Som i Zenons tilfælde giver det måske endda nye livsveje, der føles mere meningsfulde for os selv, og som kan gøre en positiv forskel for andre.

Lektion 2: At glemme hvad andre tænker

Efter Zenon var flyttet til Athen og kastede sig over filosofien, fik han en mentor, en dygtig filosofilærer. Det var Krates fra Thales, og han startede med at give Zenon en meget praktisk øvelse.

Krates bad Zenon om at bære en skål med linsesuppe gennem byen. Zenon følte, det var lidt pinligt og han valgte at holde sig til de små baggader i stedet for at bære suppeskålen gennem Athens mere befærdede hovedstrøg. Det ville Krates ikke finde sig i. Han opsøgte Zenon og væltede skålen ud over ham.

Det fører os til den anden lektion: Vi skal ikke fokusere så meget på, hvad andre tænker om os.

Zenon valgte at gå ad baggaderne, fordi han tænkte, at andre måske ville synes, at det var pinligt eller underligt, at han på den måde bar en skål linsesuppe gennem byen. Men vi kan ikke styre andres tanker. Vi skal ikke bruge kræfter på antagelser, og på hvad vi tror, andre måtte tænke og mene om os. Det giver negativ energi og unødige bekymringer.

Et kernepunkt i stoicismen er at adskille det, vi kan påvirke fra det, vi ikke kan påvirke, og det illustrerer denne lektion på fineste vis. Vi kan ikke styre andres tanker, men vi kan kontrollere vores egne handlinger. Fokuserer vi på dem, og gør vi os umage, så kommer vi i bedre balance, og vi kan gøre en positiv forskel for andre.

Lektion 3: At finde værdien i fællesskaber

Zenon var ikke typen, der ønskede at holde fine forelæsninger eller råbe fra et klokketårn. Han ønskede at udvikle sin filosofi i et konstruktivt fællesskab med andre. Derfor diskuterede han ideer og tanker med sine følgere og formulerede de stoiske principper derfra. Det førte ham blandt andet til at formulere de fire centrale dyder i stoicismen, mod, visdom, mådehold og retfærdighed.

Det bringer os til den sidste lektion: At udvikle tanker og ideer i fællesskab med andre er mere værdifuldt end at gøre alting selv.

Når Zenon diskuterede filosofi med andre, gjorde han det på en stoa poikila (Oversat: den farvede veranda). Det er herfra stoicismens navn stammer, en stoa. På en måde siger det en del om Zenon. I princippet kunne denne filosofi hedde zenoismen eller noget i den retning, men den er opkaldt efter et fysisk sted, ikke en person. Det falder godt i tråd med de stoiske principper om at prioritere mådehold og enkelhed frem for ydre succes og materielle værdier.

Du kan tage Zenons lære til dig

Sådan, det var tre lektioner til dig på mere end 2.000 års afstand. Vi opsummerer dem lige:

  • Du kan forbande din skæbne, eller du kan acceptere den.
  • Du kan glemme, hvad andre tænker.
  • Du kan søge værdien i fællesskaber.

Det er tre pejlemærker, der også er relevante i 2023. Du kan tage dem til dig og navigere efter dem allerede i dag. De kan gøre dit liv roligere, enklere og mindre stresset.


Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.