Der er mange råd derude, når du ønsker en ny retning i tilværelsen. Fra morgenskrivning over eftermiddagsløbeture til aftenmeditation kan du finde tusindvis af tips. Du kan få input om alt fra privatøkonomi til kostforandringer og personlig produktivitet. Det er alt sammen fint, og der er absolut intet i vejen med morgenskrivning, eftermiddagsløbeture eller aftenmeditation, tværtimod.

Men hvis du virkelig ønsker at træde ned ad en ny sti i livet, så handler det om noget andet.

Det handler om de spørgsmål, du stiller til tilværelsen.

Hvis du i et stykke tid har fulgt med på Søndagslisten, så ved du, at jeg for år tilbage gik fra et travlt liv med fuldtidsarbejde og et væld af projekter til et liv i sneglefart. Nøglen lå ikke i, at jeg begyndte at gøre en masse anderledes, tog fat på at spise på en anden måde eller havde set et eller andet magisk lys. Nøglen lå i de spørgsmål, jeg stillede til min tilværelse.

7 spørgsmål, du kan stille dig selv

I dag får du 7 spørgsmål, jeg har reflekteret over flere gange i løbet af de sidste ti år. De er ikke bare nemme, men de har hjulpet mig, gjort mig klogere og anvist en vej frem. Jeg opfordrer dig til at gøre det samme. Stil dig selv spørgsmålene herunder, reflekter over dem og tal med dine nærmeste om dem. Lad dem guide dig og genbesøg dem efterhånden, som dit liv folder sig ud.

1) Bruger jeg min tid på det, jeg helst vil?

Det var min allerførste overvejelse. Den kom om morgenen, når jeg dag efter dag sad i et S-tog klokken lidt over syv om morgenen og kiggede ud på regnvejret, omgivet af passagerer der så ud som om, at de ønskede at være alle andre steder end i lige præcis det S-tog på lige præcis den morgen.

Da jeg først stillede mig selv dette spørgsmål, stod det ret hurtigt klart for mig, at jeg ikke brugte min tid på det, jeg helst ville. Tilværelsen var fin og tryg, jobbet udmærket. Men jeg drømte om ikke at have så travlt, være mere sammen med mine børn, rejse, udfolde mig kreativt og skrive. Det var jeg langt fra, men erkendelsen var et udgangspunkt. En vigtig erkendelse jeg kunne tage med mig videre, og som førte til overvejelser om, hvad jeg så kunne gøre i stedet.

2) Hvad kan jeg holde op med?

Hvis vi skal fra et sted i livet til et nyt sted, er det naturligt at tænke:

Hvad skal jeg så gøre? Hvordan kommer jeg i gang?

Det er gode spørgsmål, men de rummer en fare. Det gør de, fordi de ansporer os til at gøre mere. Vi kommer til at bruge tid og kræfter på at bygge ovenpå, det vi allerede gør. Det bliver uoverskueligt og stressende. Vi kan ikke gøre det hele, og det er derfor mere frugtbart, at du starter med at overveje, hvad du ikke skal gøre.

Hvilke vaner og projekter kan du opgive? Hvilke relationer kan du sige farvel til? Hvordan kan du finde glæde ved at gå glip af noget?

Det er ikke et spørgsmål om at tidsoptimere, men om at frigøre tid og energi til det, du i virkeligheden gerne vil.

3) Hvad er mine input?

Det her er et vigtigt spørgsmål. Ligesom det vi spiser, har betydning for, hvordan vores krop har det, så gælder det samme princip vores åndelige føde. Består vores input af kattevideoer på YouTube, Facebooks endeløse feed og kommercielle serier på diverse streamingtjenester, præger det vores hjerneaktivitet, kreativitet og inspiration. Vil vi finde frem til originale, anderledes løsninger i vores liv – det vi kan kalde for vores output – så må vores input gerne være originalt, anderledes og inspirerende.

Spørg derfor dig selv om, hvad det er, der inspirerer dig, giver dig lyst til at udfordre det bestående og gøre noget anderledes. Hvilke mennesker kan du tilbringe tid med, der giver dig disse energier? Hvad kan du se, læse og lytte til, der giver dig lyst til at gå andre veje i livet?

4) Hvornår gør jeg en forskel?

Dette spørgsmål handler ikke så meget om dig, eller i hvert fald i en mere indirekte forstand. Det handler mere om, hvornår du gør en positiv forskel for andre. Hvornår rykker du og skaber resultater, der føjer værdi til vores travle, underlige verden?

Hvis du er som mennesker er flest, så er det ikke noget, du gør lige meget hele tiden. Overvej, om der er tidspunkter, momenter i din tilværelse, hvor du flytter dig selv og (især) andre. Hvad er det, du gør? Hvilke forudsætninger er til stede? Hvordan kan du gøre oftere?

5) Hvad koster mit drømmeliv?

Vi tænker ofte, at det kræver vildt mange penge og helst en lottogevinst at realisere det liv, vi drømmer om. I virkeligheden er det sjældent tilfældet.

I mit tilfælde handlede mit drømmeliv om at kunne disponere over min egen tid, så jeg kunne være mere for mine børn, have energi til at skrive bøger, og så ville jeg gerne rejse en måned eller to hvert år. Derfra var det egentlig at regne sammen. Hvor meget skal der være til de faste udgifter? Til rejser? Hvilket beløb har jeg brug for pr. år, hvis jeg skal realisere det drømmeliv? Hvilke udgifter kan jeg skære ned på, så jeg kommer tættere på drømmen?

Selvfølgelig var det ikke bare nemt, men det blev nemmere i det øjeblik, jeg havde sat et konkret tal på. Næste skridt var at skære ned på omkostninger, herunder at flytte til en mindre bolig og sige diverse abonnementer op. Dermed blev det konkret, et mål at stile efter og et meget mere realistisk mål, end jeg havde troet. Så længe dit drømmeliv ikke handler om at eje et privatfly og på i et palæ på 400 kvadratmeter på Strandvejen nord for København, er du tættere på det, end du tror.

6) Hvad er det værste, der kan ske?

Det her spørgsmål har flere gange hjulpet mig, når jeg har skullet træffe beslutninger, der indebar risiko og usikkerhed. Det er virkelig et godt spørgsmål at stille dig selv, hvis du overvejer en drastisk livsforandring.

Falder himlen ned om ørerne på dig, hvis du gør det? Er der nogen, der brækker benet? Nogen, der får kræft? Går jorden under, hvis du kaster dig ud i det?

Svaret på disse spørgsmål er altid nej. Jorden går ikke under, hvis du forsøger at gå en anden vej i livet. Javist, der vil være usikkerhed, og det vil sikkert ikke være nemt, men måske er alting ikke så nemt i forvejen? I mange tilfælde vil det værste, der kan ske være, at du må vende tilbage til udgangspunktet, en del erfaringer rigere. Og i så fald: Hvad har du så mistet?

7) Hvad vil jeg huske, når jeg skal herfra?

Det sidste spørgsmål er ukomfortabelt, men jeg har haft meget glæde af at overveje det, og jeg gør det stadig løbende.

Når dagen, forhåbentlig om lang tid, kommer, hvor du skal tage afsked med det her liv, hvad vil du så se tilbage på? Hvad vil du huske?

Svaret er selvfølgelig individuelt, men der er også en tendens til, at det ikke er hverdagsrutinerne, S-toget, dit Facebook- eller Instagramfeed eller timerne foran fjernsynet. For mange er det oplevelserne, samværet med mennesker, de holder af, de øjeblikke hvor der blev skabt noget særligt. Hvad vil du foretrække at se tilbage på?

Spørgsmål til det lange perspektiv

De syv spørgsmål er ret store at tumle med. Tag dig derfor god tid til dem. Skriv dem gerne ned, måske med en side eller to til hvert. Noter løbende dine tanker og lad dine svar modne sig. Det kan være en lang proces, men det er også en proces, der virkelig kan flytte dig som menneske, hvis du ønsker det. Det gør du bedst ved at stille de rette spørgsmål til livet.


Søndagslisten

Gør som mere end 5.000 læsere og tilmeld dig Søndagslisten

* indicates required

Tak fordi du læser med. Du kan få flere ideer og perspektiver i mit nyhedsbrev Søndagslisten. Hver søndag morgen sender jeg dig en artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Der er mere end 5.000 tilmeldte, der læser med hver uge. Du kan være med ved at tilmelde dig i boksen herover.


Foto: Emilie Haut

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.