Stoicismen, en filosofi fra det gamle Grækenland og Rom, er de senere år blevet meget populær. På dansk, engelsk og alle mulige andre sprog er der bøger, blogs, podcasts og influencervideoer med råd om, hvordan stoicismen kan hjælpe os med at finde ro og retning i en retningsløs tid. Mange af de råd er relevante, gode og effektive.
Samtidig er den moderne populærstoicisme også blevet kritiseret, og den kritik fortjener at blive taget alvorligt. Kritikken går på, at den nye stoicisme i for høj grad dyrker disciplin, mådehold og evnen til at udholde det svære. At den bliver et slags disciplineringsværktøj for unge, veltrænede mænd. Her bliver stoikeren set som en slags mental atlet, der bider tænderne sammen og holder ud.
Der er ingen tvivl om, at mådehold, selvkontrol og udholdenhed er centrale elementer i den stoiske filosofi, men de står ikke alene. For mig personligt har stoicismen især været et værktøj, der har hjulpet mig til vigtig ro og refleksion – især i de perioder, hvor tilværelsens storme har blæst mig omkuld. Men der er meget mere i stoicismen end det, der kan forbindes med livets tunge og svære sider.
Faktisk dyrkede Seneca, Marcus Aurelius og de andre stoikere også glæde, taknemmelighed og venskab. Ikke som et supplement til dyderne om mådehold og retfærdighed, men som en integreret del af filosofien. Stoicismen har også en varm side, og den fortjener mere opmærksomhed, end den får.
Lad mig give dig tre eksempler.
1. Seneca om glæde: “Lær at føle glæde”
I sit 23. brev til vennen Lucilius skriver Seneca noget, der måske vil overraske dem, der tænker på stoicismen som en filosofi om udholdenhed. Han opfordrer sin ven til at lære at føle glæde. Ikke overfladisk fornøjelse, ikke underholdning, ikke den kortvarige rus fra ydre ting – men en dybere og mere varig glæde, der udspringer af et godt liv og en klar samvittighed.
Seneca skelner skarpt mellem den flygtige nydelse og den ægte glæde. Den flygtige nydelse afhænger af omstændigheder uden for vores kontrol. Det er penge, status, andre menneskers anerkendelse, mens den ægte glæde kommer indefra. Den kommer af at leve i overensstemmelse med sine værdier, af at gøre det rigtige og af at kende sig selv. Det er tankevækkende i en tid som vores, der i den grad dyrker den flygtige nydelse i alt fra madindkøb til sociale medier.
Senecas skelnen er en vigtig nuance, for stoicismen handler ikke om at undertrykke følelser eller leve et glædesløst liv. Den handler om at finde en glæde, der ikke kan tages fra os, fordi den ikke afhænger af noget ydre. Som Seneca udtrykker det, er det en glæde, der er solid i stedet for at være forgyldt.
2. Seneca om venskab: “Ingen god ting er værd at eje, hvis man ikke har venner at dele den med”
I sit sjette brev til Lucilius skriver Seneca om venskab og om glæden ved at dele viden med en anden. Han fortæller Lucilius, at hans egen glæde ved at lære ville forsvinde, hvis han ikke kunne dele den. Det tager han et skridt videre: Han skriver, at hvis visdommen blev givet ham på den betingelse, at han skulle beholde den for sig selv, ville han afvise den.
Det nuancerer billedet af stoicismen som en filosofi, mange forbinder med selvtilstrækkelighed. Pointen er, at stoicismen ikke handler om at isolere sig, men om at være rodfæstet nok i sig selv til at møde andre med åbenhed og generøsitet. Venskabet er en styrke og et udtryk for et godt og meningsfuldt liv, fordi læring og transformation kan deles med andre.
3. Marcus Aurelius om taknemmelighed: “Tænk på, hvilket privilegium det er at være i live”
Marcus Aurelius er i populærkulturen blevet fremstillet som den strenge kejserfilosof, der minder sig selv om livets forgængelighed og verdens hårdhed. Det er han også, men der er også et andet lag i hans berømte Meditationer, som vi ofte overser.
I Bog 1 bruger Marcus Aurelius mange sider på at opregne alt det, han er taknemmelig for – de mennesker, der har formet ham, de dyder, han har lært af andre, de øjeblikke, der har gjort ham til den, han er. Det er en af de mest personlige og varme tekster i hele den antikke filosofi.
I en berømt passage skriver han om at vågne op om morgenen og minde sig selv om, hvilket privilegium det er at være i live – at tænke, at nyde, at elske. Det er ikke sætninger fra en mand, der bider tænderne sammen, men fra et menneske, der øver sig i at se det gode, selv midt i imperiale pligter og personlige tab.
Marcus Aurelius skriver også om at finde skønhed i det ufuldkomne. Det kan være i de sprækker, der opstår, når brødet bages, i naturens tilfældige mønstre, i et skåret stykke keramik. Det minder om den japanske wabi-sabi-tænkning, som du kan læse om i denne artikel. For Marcus Aurelius var det en del af den stoiske praksis at se verden, som den er, og finde den smuk.
Sådan kan du dyrke stoicismens lyse sider
Det spørgsmål, der står tilbage, er, hvordan du kan tage stoicismens varme side til dig, så den gør en konkret forskel i din hverdag. Her er fem forslag:
Begynd dagen med taknemmelighed, ikke med to-do-listen. Inden du åbner telefonen eller tænker på alt det, du skal nå, så brug et øjeblik på at mærke, hvad du allerede har. Det behøver ikke være de store ting, men det kan være de helt små og hverdagsagtige. Marcus Aurelius startede sin morgen med at minde sig selv om, at det er et privilegium at være i live. Du kan starte med noget enklere: At du sov godt, at kaffen i dit krus dufter godt, at nogen holder af dig.
Del noget, du har lært. Seneca mente, at viden først bliver værdifuld, når den deles med andre. Næste gang du læser eller lytter til noget, der giver dig noget – en indsigt, en idé, et perspektiv – så send det videre til en ven. Gør det ikke for at belære, men for at forbinde, så du på den måde praktiserer det stoiske venskab.
Øv dig i at se skønhed i det uperfekte. Marcus Aurelius fandt skønhed i brødets sprækker og i naturens tilfældige former. Prøv at lægge mærke til det ufuldkomne omkring dig. Det kan være et slidt træbord, et kroget træ i haven, de rynker, der fortæller en historie. Skønhed handler om opmærksomhed, ikke perfektion.
Hav en samtale, der ikke skal føre til noget. Ring til en ven uden en dagsorden eller et mål for samtalen. Spørg, hvordan det går, og lyt. Gør det ikke for at løse problemer, men for at være til stede. Seneca ville kalde det for sandt venskab, når det ikke er hængt op på et krav om nytteværdi.
Afslut dagen med ét godt øjeblik. Før du falder i søvn, så tænk tilbage på dagen og find ét øjeblik, der var godt. Det skal ikke være noget, der var produktivt eller målorienteret, men bare godt. Det kan være et smil, smagen af en vindrue eller et roligt øjeblik, du nød på en ellers travl dag. Den stoiske glæde er ikke en flugt fra virkeligheden, men en opmærksomhed på det gode i den.
Gå ind i sommeren med stoicismens varme side
Lige om lidt er det juni, og med sommeren kommer lysere aftener, længere dage og forhåbentlig lidt mere tid til at trække vejret. Det er et godt tidspunkt til at reflektere over stoicismens varme side og give den plads i din hverdag.
Her taler vi ikke om den stoicisme, der handler om at holde ud, men om den, der handler om at være opmærksom, om at dele med andre og om at finde glæde i det, der allerede er der. Seneca, Marcus Aurelius og de andre stoikere vidste det godt: Det gode liv er ikke kun et spørgsmål om at modstå det svære, men også om at åbne sig for det smukke.
Prøv det i den kommende uge. Vælg ét af forslagene herover og giv det plads. Du behøver ikke at gøre det hele, men du kan tage dit første skridt i retning af en varm og stoisk sommer.
