Der er én ting, jeg altid har på mig.
Uanset, hvor jeg befinder mig, eller hvilket tidspunkt på døgnet, det er, så har jeg altid denne ene ting hos mig. Det er ikke mit armbåndsur, heller ikke min telefon eller mine yndlingssokker.
Det er min notesbog. Den er sort på omslaget, siderne er uden linjer, og den er ikke noget særligt at se på. Den er fuld af æselører og kaffepletter. Når den er skrevet færdig, begynder jeg på en ny, og der går aldrig lang tid, før den nye får det samme, krøllede udtryk.
Den er ikke noget, jeg viser frem, og min håndskrift er ikke noget at prale af, men den er altid hos mig. Den er ved siden af tastaturet lige nu, hvor jeg skriver denne artikel, på mit natbord hver eneste nat. Der er ikke noget pænt eller avanceret ved den, men alt hvad jeg nogensinde har lavet, som jeg er stolt af, er begyndt i sådan en notesbog – længe før det blev til noget, som nogen kunne se.
Nyttetænkning slider på os
Jeg kom til at tænke på min notesbog, fordi en af mine venner over en stille kop kaffe, spurgte mig om noget, som jeg tror mange af os, bliver spurgt om, når vi fortæller om det, vi går og roder med.
Hvad skal det bruges til?
Det er jo et meget rationelt spørgsmål, der giver god mening i et produktivitetsorienteret samfund som vores. Vi er nærmest opdraget til at stille det. Tiden er knap, kalenderen er fuld, og vi skal helst retfærdiggøre alt, hvad vi foretager os: Det skal resultere i vægttab, netværk, indtægt eller i det mindste et godt billede til de sociale medier. Nyttetænkningen sidder dybt i os.
Samtidig tror jeg, at det er lige præcis den tænkning, der gør os trætte.
For sandheden er, at de fleste af de ting, der for alvor gør et liv rigt, består ikke nyttetænkningen. De første tomater, du dyrker i din have, er både dyrere og mere tidskrævende end dem, du køber i supermarkedet. En svømmetur i en byhavn eller på en strand, transporterer dig ingen steder hen. Du kommer tilbage til dit udgangspunkt. Sidder du en søndag morgen og skriver i en notesbog, formulerer du ord og sætninger, der aldrig bliver læst af andre.
For de fleste af de ting, der for alvor gør et liv rigt, består ikke nytteprøven. En haves første tomater er dyrere end supermarkedets. En svømmetur i havnen transporterer dig ingen steder hen. Og de sider, du skriver i en notesbog en søndag morgen, skal måske aldrig læses af andre. I den forstand er der ikke meget nytte ved det.
Samtidig ved du det godt: når du plukker den første tomat, svømmer i vandet eller skriver eller tegner i en notesbog, er det der, hvor du er allermest dig selv. Nytte eller ej.
Passionsprojekter har værdi i sig selv
Det er netop disse ting, der kendetegner et passionsprojekt. Det er et projekt, der ikke skylder nogen noget, og som har tre kendetegn.
For det første glemmer du tiden, når du er i gang. Ikke fordi du skynder dig, men fordi du er fuldt til stede i det, du gør. For det andet er det dit. Ingen har bestilt det, ingen venter på det, ingen skal godkende det. Og for det tredje – det vigtigste – må det gerne være unyttigt. Det skal ikke optimeres, skaleres eller deles. Det skal bare laves.
Stoikerne, filosofferne fra det gamle Grækenland og Rom, som jeg ofte vender tilbage til her i Søndagslisten, havde en skelnen, jeg værdsætter: der er det, vi har kontrol over, og det, vi ikke har. Om dit projekt bliver til noget, om det bliver set, rost, udgivet og solgt, ligger uden for din kontrol. Men om du sætter dig ned og arbejder på det i tyve minutter i dag, det bestemmer du selv. Mærkeligt nok er det netop dér, glæden og det meningsfulde bor: i indsatsen, i selve aktiviteten, ikke i modtagelsen.
Måske har du selv sådan et projekt. Et strikketøj, en surdej, en slægtshistorie, et fotoalbum, en tekst eller en akvarel. Måske ligger det i en skuffe og har dårlig samvittighed på dine vegne, fordi “der aldrig er tid”.
Den tankegang kan du prøve at vende om: der bliver aldrig tid. Tid er ikke noget, du finder. Det et er noget, du tager. Et kvarter. En halv time. Før huset vågner, eller efter det er gået i seng.
Find dit unyttige projekt
Hvis du ikke har sådan et projekt, så er her en stille opfordring: find det. Ikke ved at spørge, hvad der ville være fornuftigt eller nyttigt, men ved at spørge, hvad du lavede engang, hvor du glemte tiden. Svaret ligger måske ti, tyve eller tredive år tilbage, men det er stadig gyldigt.
Min notesbog med kaffepletterne og æselørerne skal ikke bruges til noget. Den er bare min uden krav om resultater eller dokumentation. Netop derfor er den noget af det vigtigste, jeg ejer.
God søndag og god arbejdslyst med det, der ikke skal bruges til noget.
NYHED: ”Skriv – sådan bliver du forfatter”
Min nye bog: Skriv – sådan bliver du forfatter er netop udkommet.
Den er til dig – eller én, du kender – der går med en bog i maven. Måske en roman, der har ulmet i årevis. Måske en fagbog. Måske bare en fornemmelse af at have noget at sige, som endnu ikke har fundet sin form.
Jeg har selv gået hele vejen: udgivet på forlag, selvudgivet, fået afslag, og jeg har lært af det hele. I bogen deler jeg alt det, jeg selv gerne ville have vidst, da jeg startede.
Bogen er også en milepæl for mig personligt: Den er den første af en serie udgivelser på Forlaget 20 Skridt, som er mit eget, og som vil dække både fag- og skønlitteratur om det kreative, langsomme og meningsfulde liv. Det skal jeg nok fortælle mere om i de kommende uger og måneder.
Bogen kan købes, der hvor du køber bøger – og for at fejre udgivelsen holder jeg desuden gratis skriveworkshops på Amager, hvor du kan komme i gang med DIN bog og samtidig købe min med rabat.
📍 Arne Jacobsens Allé 15-17, 2300 København S – lige ved Ørestad Station og Fields
🗓️ Torsdag 27. august. Tilmeld dig her.
🗓️ Torsdag 10. september. Tilmeld dig her:
🎟️ Gratis, men begrænsede pladser.
