Forleden sad jeg og kiggede på min kalender for det kommende efterår. Her i sommerens sidste dage, inden bladene begynder at falde, og kalenderen siger september, er det en meget fornuftig ting at gøre. Jeg er ikke meget for at planlægge for detaljeret, ikke alting skal være timet og tilrettelagt, men omvendt er det sundt nok at se frem.
Nu er jeg så gammeldags, at jeg stadig bruger en papirkalender, der er inddelt i først året, så måneder, uger og dage. I sådan en Outlook-tid som vores har jeg flere gange oplevet, at folk kigger underligt på mig, når jeg siger, at jeg lige skal tjekke min kalender og derefter begynder at bladre frem og tilbage. Jeg skal ofte bruge tid på at krydstjekke med min mail (og min hustru), men jeg kan godt lide det, og det giver mening for mig.
Sådan sad jeg forleden og prøvede at få overblik, da det blev tydeligt for mig.
Over det kommende efterår var der store, hvide flader i min kalender – som marker med nyfalden sne.
Panik eller privilegium?
Jeg ved ikke, hvordan din kalender ser ud. Måske er den fyldt til randen med gøremål, opgaver og aftaler, eller også har den en række huller, som min har for det kommende efterår. Det kan afhænge af alt muligt. Arbejde, fritidsaktiviteter, personlige projekter. Og nogle mennesker trives godt med masser af aktiviteter og fyldte aftaler, mens andre holder af at have lidt mere luft i skemaet. Vi er alle sammen forskellige.
Selv hører jeg til i den sidste kategori. Jeg kan godt lide at have tid og ro omkring mig, men da jeg så de tomme pladser i min kalender for de kommende måneder, blev jeg ramt af noget, der næsten lignede panik.
- Har jeg overset noget?
- Har folk glemt mig?
- Kan jeg klare mig økonomisk?
- Kommer jeg til at kede mig?
Tanken om at en fyldt kalender er et tegn på, at alt er normalt og en succes i sig selv, er så rodfæstet i os, at det modsatte virker som en fejl, der kan medføre angst – selv for en slow living-type som mig.
Men måske er de tomme huller i kalenderen ikke en fejl? Måske er de snarere en mulighed?
Den typiske refleks
Lad os tage et eksempel:
Nogen spørger, om du kan på tirsdag klokken to. Du kigger i din kalender, og der står ikke noget. Så siger du ja – ikke fordi tirsdag klokken to er et godt tidspunkt, men fordi feltet var tomt, og tomme felter skal fyldes.
Kalenderen er bygget til at vise, hvad vi skal. Den har ingen måde at vise, hvad vi ikke skal. Et hul ligner ikke en mulighed for hvile, restitution eller et kreativt frirum – det ligner ledig kapacitet, en oplagt mulighed for at øge vores output.
Vores refleks er, at tomme huller skal fyldes. Det var derfor, jeg blev ramt af snigende panik, da jeg så de tomme huller i min egen kalender. Samtidig er det også skrøbeligt. En uge, hvor kalenderen er fyldt til randen, kan ende med at dræne os, og hvis der sker noget uventet, så vælter læsset.
Og uventede ting sker. Livet og verden går sjældent som planlagt.
Måske er det tid til at udfordre refleksen om altid at fylde de tomme huller?
Det, du kan gøre
Lad os tage et andet eksempel:
Forestil dig en almindelig uge, hvor du med vilje har ladet en femtedel af din kalender stå tom. Ikke som et udslag af et tilfælde, men som et resultat af, at du aktivt har besluttet det.
Det første, der sker, er ikke, at du får mindre fra hånden. Det er, at forsinkelser holder op med at være kriser. Mødet, der trak over. Opgaven, der viste sig dobbelt så stor som ventet. I en uge uden luft skubber hver forsinkelse til den næste, og fredag eftermiddag har du løbet og løbet uden at komme ud af stedet. I en uge med luft har du faktisk rum til at håndtere, de uventede kriser, der måtte opstå.
Og skulle intet uventet ske? Så har du luft til en kreativ syssel. Til at gå en tur, hvor du hører fuglene synge og mærker det efterår, der er på vej. Til nærvær sammen med dem, du holder af. Til at nyde at du ikke behøver at gemme dig bag travlheden.
Kan du lade være med at fylde de tomme felter? Bare lade dem stå? Se, hvad der sker?
PS: Ro på med Søndagslisten Plus
Vil du have lidt mere ro med hver uge? Hver uge indtaler jeg ”Ugens ro”, som er en lydfil til medlemmerne af Søndagslisten Plus. Det er min personlige refleksion om langsomhed, hvordan du finder ro i en urolig verden – tilpasset efter årstiden, og hvad der sker i den pågældende uge.
Som medlem af Søndagslisten Plus får du samtidig adgang til e-bøger, videoer og podcast om det meningsfulde liv. Det koster en krone om dagen – betalt som et månedsabonnement. Du kan afmelde når som helst. Uden spørgsmål.
Når du er med i Søndagslisten Plus får du ikke bare en dosis ro hver uge. Du bliver en del af et fællesskab, der er med til at gøre verden til et enklere, langsommere og mere meningsfuldt sted. Det tror jeg, den har brug for.
Læs mere her: Søndagslisten Plus
