Måske er det, fordi jeg for et par måneder siden fyldte 50. Måske er det verdenssituationen. Måske er det sommeren, der lader vente på sig. Men jeg oplever flere og flere mennesker omkring mig, der døjer med udbrændthed.
Der er ingen nemme veje ud, men det er sundt lige at tage et kig på sig selv. Derfor ser vi i dag på tre udbredte og i og for sig sympatiske personlighedstræk, der kan føre til udbrændthed.
Går disse personlighedstræk igen hos dig, og skal du ligesom hive dig selv op, er det en god idé at standse op og justere kursen. Jo tidligere du er opmærksom på det, der kan føre til udbrændthed, jo bedre. Måske er det tid til at holde op med at tro, at du skal fikse alting?
Træk 1: Perfektionisme
Hvis du tænker, at alting skal være fnugfrit og perfekt fra morgen til aften dag ud og dag ind, så øger du risikoen for at brænde sammen. Ambitioner kan være gode, men hvis du hele tiden sætter de højeste standarder for dig selv og dit liv, bliver der frygtelig meget, du skal leve op til. Dermed sætter du dig selv under pres, og gør du det i lang tid, vokser din risiko for udbrændthed.
Sig i stedet til dig selv at det nok skal gå, og jorden ikke går under, hvis det hele ikke er perfekt.
Træk 2: Ja-siger
Det er nemmere at sige ja end at sige nej. Når du siger ja, lever du op til andres forventninger, du skuffer ikke nogen, og du sparer dig selv for ubekvemme samtaler. Så længe du har overskuddet og energien til det, giver det fin mening at sige ja, hver gang du bliver spurgt om noget.
Problemet er, at dit lys brænder, og når du altid siger ja, så brænder det hurtigere. Af og til brænder det endda i begge ender. Du risikerer at bruge flere kræfter, end du reelt har. Det kan gå et stykke tid, men til sidst har du ikke mere energi, og dit lys brænder ud.
Derfor: Prioritér din tid. Husk at skelne mellem det, der er vigtigt og det, der haster. Giv dig selv tid og plads til at restituere og regenerere. Pas på dig selv. Det er den måde, hvor du i længden også kan være mest for andre.
Træk 3: Høj empati
Der er ikke nogen, der vil sige, at empati ikke er et sympatisk karaktertræk. Det er det. Empati er vigtigt, for når vi forstår hinanden og kan sætte os ind i hinandens følelser, bliver verden et bedre sted. Empati skaber gode relationer og sætter os i stand til at kommunikere bedre med hinanden.
Men empatien kommer med en pris. Bruger du meget energi på at føle med andre, og anstrenger du dig altid for at være noget for andre, har du færre kræfter til at passe på dig selv. Det kan føre til udbrændthed. Du skal ikke holde op med at være empatisk, men find den rette balance og husk at give dig selv et skud kærlighed. Det fortjener du.
Du kan forebygge udbrændthed
Der er flere faktorer, der kan føre til udbrændthed, men for de fleste udgør de tre karaktertræk herover et genkendeligt mønster.
Kan du se de tre træk hos dig selv, eller hos dem der er tæt på dig, er der god grund til at standse op og reflektere. Når du er opmærksom på de tre træk, kan du bedre forebygge udbrændthed ved at justere din kurs og prioritere anderledes. Du kan opfordre mennesker, du holder af, til at gøre det samme.
Udbrændthed er ikke sjovt for nogen, men med en dosis selvrefleksion og en aktiv beslutning om at passe på dig selv, kommer du længere, end du umiddelbart ville tro, var muligt.
Når du er klar, er der 3 ting, jeg kan hjælpe dig med
1.Skriv din livshistorie: Et online-kursus, der guider dig til at skrive dit livs fortælling og efterlade et vigtigt spor til dem, der kommer efter dig. Du får 10 videolektioner, en lang række konkrete tips og værktøjer og en medfølgende PDF-arbejdsbog. Du kan spare 200 kroner og få kurset for blot 495,- ved at bruge rabatkoden 200. Du finder Skriv din livshistorie her.
2. Taknemmelighedsdagbog: Det er en bog, du selv skriver og former efter dit hjerte. Du får 100 taknemmelighedsøvelser og en række andre refleksionsopgaver, der får dig til at sætte pris på de små og store ting i tilværelsen. Bogen er smukt designet, trykt på skrivevenligt genbrugspapir og en del af indtægterne fra salget går til Red Barnet.
“Bruger den hver dag. En virkelig brugbar bog der giver grounding og en større bevidsthed om dit liv.” (Per Hektoft)
“Jeg har været så taknemmelig for at have købt denne bog. (Adriana Barri).
Du finder taknemmelighedsdagbogen og køber den billigst her.
3. To-dages kursus om fokustid og forebyggelse af udbrændthed: Afholdes i samarbejde med Montus Business Academy i København og Aarhus – se mere og tilmeld dig her.