En bog, som jeg for tiden er begejstret for, er Anne-Laure le Cunffs Tiny Experiments – How to Live Freely in a Goal-Obsessed World.Den er et velgørende opgør med mantraet om, at vi skal sætte mål for alting. At vi i stedet kan vælge en anden og mere balanceret vej til nye og positive forandringer i tilværelsen.

Bogen tager afsæt i det faktum, at vores hjerne fra naturens side er supergod til at skabe frygt og usikkerhed i sindet. Vi oplever en kognitiv overbelastning, når vi forsøger at følge med i det hele. En verden, der er i hastig forandring. Vi skal være produktive og præstere – på jobbet, i hjemmet og på internettets mange virtuelle ”leaderboards”, hvor vi kan sammenligne os med andres succeser og fremskridt. Det gør os sårbare overfor det mentale pres, der følger med tilværelsen i et højhastighedssamfund.

Risikoen ved at sigte efter mere og mere

Denne kultur, hvor vi nærmest bliver opdraget til konstant at stræbe efter højere mål, er det, som ifølge Anne-Laure Le Cunff fører til “den maksimerede hjerne” – en overbevisning om, at alt, hvad vi gør, skal være i den størst mulige og mest ambitiøse version. Vi skal ikke bare motionere, vi skal træne hver dag. Vi skal ikke bare skrive lidt, vi skal skrive en hel bog. Resultatet er overvældelse, udbrændthed og projekter, der bliver opgivet, fordi de simpelthen er for store.

Hun foreslår et venligere og mere bæredygtigt alternativ: I stedet for at jage store mål kan du begynde at lave små eksperimenter – “Tiny Experiments”. Her indgår du en pagt med dig selv om at lave små eksperimenter i hverdagen, der ikke er drevet af store mål, men af din lyst, din kreativitet og din nysgerrighed på livet og verden.

Fra mål til nysgerrighed: Kernen i små eksperimenter

“Tiny Experiments” er et bevidst alternativ til den traditionelle, målfikserede tilgang, der ofte avler stress. Det er et modspil til den “lineære succesmodel”, hvor man forestiller sig, at man skal følge en bestemt sti (A, B, C) for at blive lykkelig. Mens lineære mål skaber usunde sammenligninger og giftig produktivitet, fremmer de små eksperimenter nysgerrighed og en mulighed for at gro og blomstre som menneske.

Kernen i metoden er at skifte fokus fra store resultater til små opdagelser.

  • Fokus på opdagelse, ikke præstation: I stedet for at stile efter en ydre definition af succes, handler de små eksperimenter om at følge din egen nysgerrighed, glæde og lyst til at opdage.
  • Målet er at lære, ikke at få succes: Hovedformålet med et lille eksperiment er ikke at opnå et bestemt resultat, men at lære noget nyt om dig selv eller verden omkring dig.
  • Fejl er værdifulde erfaringer: Når du vælger en eksperimenterende tilgang til livet, er fejl aldrig et personligt nederlag. De er ikke andet end data, du kan analysere og lære af.

5 konkrete forslag: Dine første små eksperimenter

Du kan prøve de små eksperimenter af i praksis ved at indgå en lille pagt med dig selv. Herunder får du fem konkrete forslag. Hvert eksperiment er formuleret som en lille forpligtelse – en pagt der er tidsbegrænset og overskuelig.

1) For din mentale ro: En daglig cykeltur

Din pagt: “Jeg vil cykle en tur på 20 minutter hver dag i de næste 10 dage for at se, hvordan jeg har det bagefter.”

Den neurovidenskabelige ide: Forskellen på en vane og et eksperiment er afgørende. En vane (“jeg vil løbe tre gange om ugen resten af mit liv”) er en langsigtet forpligtelse. Et eksperiment er en tidsbegrænset test, hvor du indsamler personlige data for at se, om aktiviteten overhovedet er rigtig for dig.

2) For dine relationer: En ugentlig hilsen

Din pagt: “Jeg vil hver søndag i de næste fire uger sætte mig ned og sende en personlig besked til en ven, jeg ikke har talt med længe.”

Den neurovidenskabelige ide: Sociale relationer er afgørende for din trivsel, men de kan nemt blive nedprioriteret i en travl hverdag. En lille, bevidst handling som denne styrker dine bånd og minder dig om værdien af dine relationer.

3) For din selvindsigt: Vær antropolog i dit eget liv

Din pagt: “Jeg vil i 24 timer observere mit eget liv som en antropolog og tage notater i en notesbog om, hvad der giver mig energi, og hvad der dræner mig.”

Den neurovidenskabelige ide: Denne øvelse i “selv-antropologi” handler om mere end at spotte mønstre. Målet er at afdække de ubevidste “kognitive scripts”, der styrer dine daglige handlinger. Når du gør det usynlige synligt, får du konkrete læringspunkter, der kan inspirere til små, men betydningsfulde justeringer i din hverdag.

4) For din nysgerrighed: Genopdag glæden ved at lære

Din pagt: “Jeg vil bruge 15 minutter hver aften i to uger på at læse om eller lytte til et emne, jeg er nysgerrig på, uden noget specifikt mål.”

Den neurovidenskabelige ide: Vi lærer ofte med et bestemt formål for øje. Når du giver dig selv lov til at følge din nysgerrighed uden pres for at opnå et resultat, genopliver du din kreativitet og den simple glæde ved at lære for læringens egen skyld.

5) For dit arbejdsliv: Del din viden i det små

Din pagt: “Jeg vil én gang om ugen i de næste seks uger skrive et kort, internt nyhedsbrev eller en mail, hvor jeg deler de mest interessante links, jeg har fundet.”

Den neurovidenskabelige ide: Et lille, overskueligt eksperiment kan skabe værdi for dine kolleger og åbne døre for nye samtaler og muligheder. Det er en måde at bidrage og udforske nye veje på, uden at du skal starte uoverskueligt projekt, der risikerer at aktivere frygten for at fejle.

Dit næste lille skridt

Den personlige forandring behøver ikke at være et heroisk projekt. Det kræver ikke store, forkromede mål eller radikale livsomvæltninger. Det kræver blot små, nysgerrige skridt, som du kan tage med det samme. Når du omfavner en mere eksperimenterende tilgang til livet, bygger du gradvist din selvtillid op, og du opdager, at du har magten til at forme din egen hverdag.