De seneste år har jeg arbejdet med vaner, både i min bog Om at leve og på foredrag og kurser. Det har været spændende at formidle, prøve at ændre vaner selv og sætte mig ind i forskning og de mange gode bøger, der er skrevet om vaner.
Samtidig er der især én ting, der har slået mig. Langt det meste af vanelitteraturen handler om, at vi skal tilføje nye vaner. At vi skal gøre mere. Vi skal bruge vaneændringer som en slags katalysator for livsstilsændringer eller karrierefremgang. I princippet giver det mening, og der er ingen tvivl om, at der er alle mulige vaner, der kan være gode for os, men det kommer med en risiko.
Det kan blive til et pres. Vi føler, at vi skal gøre mere, og vi får en fornemmelse af at være utilstrækkelige, hvis vi ikke lykkes med at tilføje de nye vaner. Det giver dårlig trivsel.
Derfor prøver vi at vende det på hovedet i dagens artikel. For måske er det sådan, at vi er bedre til at se, hvad vi mangler, end hvad vi allerede har? Kan det være, at vi allerede har de vaner, der hjælper os til en bedre og mere meningsfuld hverdag, men at vi har glemt, at vi har dem? At vi i trangen til fornyelse og forandring, der er så indgroet en del af vores kultur, både privat og arbejdsmæssigt, ikke har givet dem tilstrækkelig opmærksomhed og kærlighed?
Det er i hvert fald en overvejelse værd, og i dag får du tre små øvelser, der kan hjælpe dig med det.
Dine bærende vaner
Inden vi går til øvelserne, vil jeg gerne introducere et begreb: Bærende vaner.
Det er de vaner, du ikke tænker over i hverdagen, fordi de bare er der. De optræder ikke på nogen huskeliste, og du poster ikke om dem på sociale medier. De er ikke spektakulære, men de bærer dig pålideligt gennem dine dage.
Det kan være din morgenkaffe, som du altid laver på den samme måde, mens du kigger ud af vinduet. Det kan være den gåtur, du tager efter aftensmaden, også selvom det regner lidt. Det kan være, at du altid ringer til din mor om søndagen. Det kan være, at du dagligt læser ti sider i en roman, inden du falder i søvn.
Prøv at forestille dig dit liv, hvis du ikke havde disse bærende vaner. Så ville du hurtigt mærke, at de er alt andet end ligegyldige.
Problemet er, at vi sjældent giver de undseelige, men bærende vaner opmærksomhed. Vi tager dem for givet, ligesom vi tager fundamentet i et hus for givet, lige indtil det begynder at revne. Vi bruger vores energi på at lede efter nye vaner, nye systemer, nye løsninger. I denne stræben efter det næste, overser vi det, der allerede fungerer.
De tre øvelser herunder er et forslag til at vende tilgangen til vaner og justere dit blik, så det ikke altid er fæstnet på horisonten, men på det, der allerede er.
Øvelse 1: Hvad gør du næsten hver dag, som du aldrig omtaler som en vane?
Spørgsmålet lyder enkelt, men når du begynder at reflektere, er det mere komplekst end som så.
Tænk over din helt almindelige hverdag. Det skal ikke være en jubeldag, ikke en superproduktiv mandag, men en helt almindelig, ufiltreret hverdag. Hvad er det, du bare gør, uden at tænke nærmere over det?
Måske tænder du altid stearinlys, når du sætter dig til bords om aftenen. Måske går du altid den samme vej til arbejde, fordi du kan lide at slå et slag ind over parken med den lille sø og de tre gamle egetræer. Det kan være, at du altid skriver en lille besked til din partner midt på dagen, eller lytter til en podcast, hver gang du laver mad.
Det er gode vaner. Men du gør aldrig noget nummer ud af dem, fordi de ikke passer ind i det billede, vi typisk har af, hvad en vane er. Vi forventer, at en vane skal være noget, vi har besluttet os for, som kræver disciplin, og som helst skal kunne måles og vejes. Vi er så vant til at blive afkrævet et resultat af det, vi gør.
Det er bare sådan, at de bedste vaner ofte dem, der er gledet så naturligt ind i dit liv, at du ikke bemærker dem. De kræver ingen anstrengelse., for de er bare en del af den, du er.
Prøv derfor at skrive tre af dem ned på en lap papir, i din dagbog eller i en note på telefonen. Du skal ikke gøre det for at optimere dem, men for at se dem og anerkende dem. Du kan give dem den opmærksomhed, de fortjener.
Øvelse 2: Hvornår har du det dårligst — og hvilken vane er typisk fraværende de dage?
Vi har alle dage, hvor vi ikke har det godt. Det er sådan, livet er. I denne øvelse er det de dårlige dage, der er dit afsæt. I stedet for at lede efter de vaner, du burde have, tager du et kig på de dårlige dage, og spørger dig selv, hvad der mangler.
Måske opdager du, at du altid har det svært, når du har sprunget din morgengåtur over i flere dage. Ikke fordi løbeturen i sig selv er genial, men fordi den giver dig et kvarter alene med dine tanker, inden dagen begynder. Måske mærker du, at dit humør daler, når du ikke har læst i en uge, eller når du har spist frokost alene foran skærmen i tre dage i træk i stedet for at tale med et andet menneske.
Det er ikke tilfældigt. Det er dine bærende vaner, der sender dig et signal. De siger til dig, at de mangler, og det påvirker din trivsel.
Der er en tendens til, at vi leder efter store forklaringer, når vi ikke har det godt. Vi tror, det handler om jobbet, parforholdet, den store livskrise. Det kan det gøre i nogle tilfælde, men ofte er det et spørgsmål om noget mindre og mere konkret. Måske har du en vane, der er faldet ud af dine dage, eller et ritual, du har glemt?
Tænk tilbage på den sidste gang, du ikke havde det godt. Ikke en kæmpe krise, bare en dårlig periode. Kan du se, hvilken vane der var fraværende? Hvad var det, du var holdt op med at gøre?
Når du har svaret, har du også en ledetråd for, hvad du kan gøre fremover.
Øvelse 3: Hvad er den første ting, du genoptager efter en periode med kaos?
Perioder, hvor vores vaner og rutiner bryder sammen, er normale. Måske er det en travl uge på jobbet, sygdom i familien eller en flytning. Det kan være tusind ting, der er årsag til, at det, vi plejer at gøre, ryger ud med badevandet, og vi i stedet overlever på automatpilot og tænker, vi bare skal holde ud så længe.
Men før eller siden vender roen tilbage, og så sker der noget interessant: Du genoptager ikke alting på én gang. Du starter med noget bestemt, mens du lader andet blive tilbage. Det, du starter med, er noget, der føles vigtigt, uden du nødvendigvis kan forklare, hvorfor det er det.
For nogen er det at begynde at lave ordentlig mad igen i stedet for at bestille take away. For andre er det at komme ud og cykle en tur i den friske luft. For andre igen er det at sætte sig med avisen om morgenen, rydde op i køkkenet om aftenen eller deltage i den yogaklasse, de har savnet. Det, du vender tilbage til først, er næsten altid din mest bærende vane. Det er den, din krop og dit sind ved, at du har brug for.
Læg mærke til, hvad det er næste gang. Det fortæller dig noget vigtigt om dig selv, ikke om hvem du gerne vil være, men om hvem du allerede er.
Beskyt det, du allerede har
Det kan give mening, at du venner din tilgang til vaner om, så det ikke handler om at tilføje noget nyt, men om at beskytte det, du allerede har.
Det er ikke et spørgsmål om at være angst for forandring. På nogle tidspunkter i livet er nye vaner præcis det, du har brug for. Men det er et spørgsmål om at begynde et andet sted. At du starter med at se på det fundament, du allerede står på, og før du tilføjer noget nyt, i stedet spørger dig selv, om du passer godt nok på det, du allerede har.
De tre øvelser i denne artikel er ikke svære. De kræver bare, at du stopper op et øjeblik og kigger på dit eget liv med lidt mere mildhed. Med lidt mere nysgerrighed og mildhed og lidt mindre selvkritik. i stedet for kritik.
Du har allerede vaner, der bærer dig. Du har haft dem længe, og de har holdt dig oppe også på de mørke regnvejrsdage. Giv dem et øjebliks kærlighed i dag. Måske er det godt nok, som det er?
