Du behøver ikke

Der er så meget, du kan gøre.

Det er bare ikke det samme, som, at det er noget, du skal gøre.

Tværtimod. Ofte er det en frigørelse at lade være med at gøre noget. Det tager presset af, gør din hverdag lettere. Når det kommer til stykket, er der meget, du kan undvære. Prøv at tage et kig på sætningerne herunder.

Du behøver ikke…

… at skynde dig.

… tjekke de sociale medier.

… gøre det, du tror, andre forventer af dig.

… fylde din kalender med aftaler.

… være indenfor.

… købe det nyeste tilbud.

… sige ja.

… rydde op i dag.

… tjekke din mail en ekstra gang.

… gå efter et quick fix.

… have et hjem, der ligner noget fra et blad.

… løbe.

… slukke for din indre stemme, når den vil fortælle dig noget vigtigt.

… bestille take away.

… bebrejde andre.

… tænke, at du vil indfri din drøm til næste år. Eller året efter det.

… gøre det hele.

… lægge den bog, du er ved at læse, fra dig.

… dømme, allermindst dig selv.

… hente den app.

… se endnu et afsnit på Netflix.

… tænke, at tiden er noget, der skal udnyttes, som når du presser saften ud af en citron.

At lade være giver dig mere tid og gør livet mere enkelt

Du behøver ikke alt det her. Jo mere, du tænker, at du behøver noget – og vi bliver alle sammen konstant bombarderet med budskaber om, at vi behøver alt muligt – jo mere kompliceret og rodet, bliver dit liv. Det gælder både fysisk og mentalt.

Hvis du derimod siger til dig selv, at du behøver mindre, er det en frisættelse. Den klarer hjernen, giver dig mere tid og får dig til at falde til ro. Pludselig er der ikke nær så meget, du skal forholde dig til, langt mindre at føle stress og pres over. Ved at vælge fra kan du også vælge til. Det, du kan vælge til, er det vildt vigtige. Nærværet, oplevelserne, samværet med de mennesker, der betyder mest for dig, de projekter på arbejdet eller i fritiden, som du føler begejstring og passion for.

Og ja, selvfølgelig er der ting, du behøver. Spise, sove, betale regninger og smøre madpakker. Det er en del af livet, og det er helt okay. Der er en hverdag. Men i den hverdag er der også en masse ting, du ikke behøver. Det er der måned efter måned, år efter år.

Kan du identificere dem? Bruge lidt af din dag på at reflektere, hvad du gør, som du i virkeligheden ikke behøver at gøre?

Kan du overveje, hvad du kunne gøre i stedet?

Kan det føre dig et bedre sted hen?


Lån ”Livseksperimenter – en ukonventionel guide til et frit og kreativt liv” gratis på eReolen

Du kan nu låne bogen Livseksperimenter kvit og frit på eReolen. Det er en bog, der handler om, hvordan du realistisk kan sige dit job op og have et mere fleksibelt og kreativt arbejdsliv. Ikke fordi det er nemmere, bedre eller gør dig til millionær (det gør det med al sandsynlighed ikke), men fordi det er liv, der er mere dig.

Bogen er blevet kaldt en positiv guide udi at forfølge kreative drømme (lektørudtalelse DBC), og du kan købe den som paperback (189,-), e-bog (64,95) eller låne den gratis i 30 dage på bibliotekernes digitale udlånsplatform, eReolen. Det eneste du skal bruge, er dit sædvanlige bibliotekslogin, og så kan du begynde at læse med det samme. Det gør du lige her.

Livseksperimenter

Foto: Emilie Haut

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.