Har du ind i mellem tænkt over dette spørgsmål:
Er der forskel på det liv, du ønsker at leve, og det liv, du faktisk lever?
Inden vi går videre, så lad os være realistiske. Det handler ikke om en millionærtilværelse med stort hus og hyppige ferierejser til eksotiske destinationer. Det er ikke et spørgsmål om at føle evigt solskin i et pletfrit sind. Det er ikke fordi, du skal være den perfekte ven, partner eller elsker.
Alle de ting er sikkert fine, men når vi taler om forskellen på det ønskede liv og det levede liv, drejer det sig ikke om urealistiske drømme. Det drejer sig om, om du føler dig rodfæstet i dine inderste værdier og bruger din tid på det, du oplever som vigtigt og meningsfuldt. Eller går du på kompromis? Er der for stor en del af din hverdag, der inderst inde ikke føles som dig?
Tunge perioder er normale
Vi har alle perioder, hvor dagligdagen kan føles som rugbrød og grå leverpostej. Der er ting, vi af og til er nødt til at gøre for at få det hele til at hænge sammen – også selvom vi ikke rigtig har lyst til. Det oplever jeg selv, og jeg oplever det oftere, end mange tror om mit “kreative” og “frie” liv som selvstændig forfatter og foredragsholder.
Det accepterer jeg, og jeg tror, vi kommer lettere gennem livet, hvis vi er bevidste om, at det ikke kan være guld og grønne skove hele tiden. Samtidig er der også en grænse. Hvis det bliver leverpostej hele tiden, og hvis vi begynder at gå på kompromis med vores værdier for at klare os gennem (arbejds-)dagen, så bliver det svært. Ikke bare den enkelte dag, men især i det lange løb.
Det har jeg også prøvet, og det har været ukomfortabelt og ubehageligt hver gang. Så er det tid til at standse op og justere kursen.
Når afstanden bliver for stor
Når vi begynder at leve et liv, hvor vi ikke føler, at det vi gør, er i tråd med vores værdier og den retning, vi ønsker i tilværelsen, bliver det svært. Vi føler os utilfredse og mærker, at tilværelsen ikke er det, vi “egentlig” gerne vil med livet. Vi begynder at gå rundt med en nagende følelse af, at tilværelsen kunne være anderledes og bedre. Det er gift for vores trivsel.
Psykologen Kennon Sheldon har i årtier forsket i, hvad der sker, når vores daglige mål og handlinger ikke stemmer overens med vores dybere værdier. Han kalder det self-concordance, og hans forskning viser noget, de fleste af os godt kan genkende: Når vi bruger vores tid og energi på mål, der føles påtvungne udefra, eller som vi forfølger af pligt og forventning snarere end af indre overbevisning, så falder vores trivsel. Den ikke nødvendigvis med et brag, men stille og langsomt, ikke som en ballon, der sprænger, men som luften stille og roligt siver ud af.
Det, der kommer snigende, er, at vi vænner os til det. Vi tilpasser os og finder os i det. Vi siger til os selv, at “sådan er det jo,” og “sådan er det for alle.” Problemet er bare, at kroppen og sindet registrerer forskellen, selv når vi prøver at ignorere den. Det viser sig som træthed, der ikke forsvinder med søvn. Den bliver til en irritation, vi ikke helt kan forklare. Vi får en følelse af at stå stille, selvom vi er i konstant bevægelse og løber hurtigt hver dag
Sheldon peger på, at det modsatte også er tilfældet: Når vores handlinger faktisk afspejler det, vi inderst inde finder meningsfuldt, stiger ikke bare vores tilfredshed – vi bliver også mere udholdende og bedre til at nå vores mål. Det skyldes ikke, at vejen bliver nemmere, men at den føles som vores egen.
Sådan bygger du bro over afstanden
Hvis du har læst med så langt, og du genkender problematikken, så er den gode nyhed, at broen mellem det ønskede og det levede liv sjældent kræver en revolution. Den kræver ærlighed og små, bevidste justeringer.
Det begynder med et spørgsmål, som er enkelt at stille, men som kræver mod at svare ærligt på:
Lever du i tråd med dine værdier?
Ikke de værdier, du synes du burde have, eller dem du engang troede var de rigtige, men de værdier, du mærker inderst inde, når du er mest dig selv.
Prøv at tænke over de seneste to-tre uger. Hvornår følte du dig mest levende? Hvornår følte du dig mest træt – ikke fysisk træt, men den dybere træthed, der kommer af at gøre noget, der ikke giver mening for dig? Der ligger ofte vigtig information gemt i kontrasten mellem de to svar.
Derfra er det et spørgsmål om at handle. Du skal ikke vælte hele tilværelsen omkuld, men du kan starte med at tage ét skridt i en retning, der føles mere rigtig. Det kan være at sige nej til noget, du af vane siger ja til eller give plads til noget, du har skubbet til side, fordi det ikke føltes “produktivt” eller “vigtigt nok” i andres øjne.
Det afgørende er ikke, at du finder det perfekte svar med det samme. Det afgørende er, at du begynder at stille spørgsmålet og tager det alvorligt. For afstanden mellem det ønskede og det levede liv lukker sig ikke af sig selv. Den lukker sig, når vi vælger at handle, hvor lille og ubetydelig din første handling synes at være.
Et skridt ad gangen
Du behøver ikke at have det hele på plads, for det er der ikke nogen, der har. Men du kan beslutte dig for, at den kommende uge skal rumme én ting, der bringer dig tættere på det liv, du egentlig gerne vil leve. Bare én ting. Det er nok til at begynde at bygge bro mellem det ønskede liv og det levede liv.
