Forleden fik jeg fortalt denne historie:
En ældre mand gik langsomt langs stranden. Det var morgenen efter en storm, og der var skyllet et væld af ting op på strandens bred. Blandt disse var en lang række søstjerner, der nu lå og tørstede i sandet.
Manden mødte en ung kvinde. Hun stod foroverbøjet, samlede en søstjerne op og kastede den ud i vandet.
Han så ud over stranden. Den var lang, strakte sig mange kilometer, rundt om pynten mod nord. Der måtte være tusindvis, hvis ikke titusindvis af søstjerner, der lå i sandet. Han kiggede på kvinden, der bøjede sig ned, samlede en ny søstjerne op og smed den i vandet. Han henvendte sig til hende.
”Hvorfor gør du det der? Stranden er meget lang. Der er tusinder og atter tusinder af søstjerner. Du kan umuligt samle dem alle op. Det gør jo ingen forskel.”
Den unge kvinde kiggede på ham. Så samlede hun endnu en søstjerne op, gik nogle skridt ud i vandet og kastede den i havet. Derefter svarede hun ham.
”Det gjorde en forskel for den her.”
Det, vi kan gøre
Vi kan ikke lave alting om, vi kan ikke redde hele verden. Det betyder bare ikke, at vi ikke kan gøre noget, ikke redde nogen. Der er en lille smule, vi kan vælge at gøre hver eneste dag. Det kan vi. Det skal vi.
Uanset, om det drejer sig om den lille forandring i dit eget liv, hjælpen til andre eller en mikrohandling i retning af en mere bæredygtig verden, så gør det lille skridt en forskel. Det gjorde det for den enkelte søstjerne i historien, og det kan gøre det i så mange andre af livets sammenhænge.
Vi er tilbøjelige til at sige, det gør ingen forskel. Det hele synes for stort, for uoverskueligt, som var vi kun små tandhjul i en gigantisk maskine.
Det er vi måske også, men de små tandhjul har også en betydning. Uden dem er det slet ikke sikkert, at maskinen kan køre. De er vigtige, for stopper vi med at smøre dem, undlader vi at tage det lille skridt, så ender vi et sted, hvor vi aldrig kommer nogen vegne. Vi giver op på forhånd, for vi siger til os selv, at det ikke gør nogen forskel.
Budskabet i historien er selvfølgelig det omvendte: At selv den enkleste handling, det mindste skridt, gør en forskel, for søstjerner så vel som for mennesker.
Det meningsfulde øjeblik
Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, hvordan det kan være, at vi er så hurtige til at sige som manden i historien, at det ikke gør nogen forskel, og vi lige så godt kan lade være. Måske skyldes det, at vi er en del af en kultur, hvor alting skal føre til noget. Det skal give resultater. Er der 20.000 søstjerner på en strand, og kan man kun redde 10 af dem, så syner det ikke af noget. I procent er det ingenting, ikke et resultat man kan måle og prale med.
Men det gør en forskel. Det lille skridt, hvor man redder 10 ud af 20.000 søstjerner, er et positivt bidrag til verden.
Derfor er det måske en idé, at vi tænker anderledes. At vi giver os selv lov til at fokusere på det meningsfulde øjeblik og kun på det. At vi lader det øjeblik være værdifuldt i sig selv, og til gengæld tænker lidt mindre på, at det absolut også skal føre til noget. At vi husker det lille skridt og den venlige handling som en grundsten i tilværelsen. Er der nok af disse grundsten, ender vi med at bygge et hus, der står på solid grund.
Dit lille skridt i dag
Du kan ikke redde hele verden i dag. Heller ikke i morgen. Du kan ikke forandre alting i dit liv i løbet af en formiddag. Men du kan dyrke de meningsfulde øjeblikke. Du kan tage det første lille skridt. Du kan redde søstjerner.
Derfor er spørgsmålet til dig i denne artikel ganske enkelt:
Hvilken søstjerne vil du redde i dag?