Er du i gang med at skrive en bog, og er nået til det punkt, hvor du længes efter at gå ind i en boghandel og se din titel ligge fremme? Eller efter at stå på et bibliotek og finde det værk, du har fordybet dig i og kæmpet med i måneder, måske år, og lade din pegefinger stryge hen over bogens ryg? Vil du fordybe dig i et emne, som du brænder for og komme ind i et skriveflow, der er så dybt og koncentreret, at du glemmer alt omkring dig?
Så har du det på samme måde, som utrolig mange mennesker, har det. Som jeg selv har det. Der er mange, der siger, at de gerne vil skrive en bog. Lidt færre, men stadig mange, går også i gang med at skrive en bog. Temmelig mange færre bliver faktisk færdige med at skrive en bog, og kun et fåtal ender faktisk med at få deres bog udgivet.
Den korte historie om min lange vej til at blive forfatter
Jeg ved det, for jeg har prøvet det selv. Jeg begyndte at skrive min første bog i 1983, da jeg gik i 3. klasse. Det var en drabelig historie, der hed Mysteriet om den japanske morder. Jeg nåede at fylde fem af min folkeskoles små grønne skrivehæfter, inden jeg gik uhjælpeligt i stå i bind 6. Der står den historie stadig. Sidenhen forsøgte jeg mig med romaner, fagbøger, digte og dramatik. Stort set intet blev færdigt, og da det endelig lykkedes at sætte sidste punktum i et manuskript – da var der gået mere end 20 år – fik jeg det i hovedet igen af to forlag, der sendte mig afslag på under fem linjer, der efterlod mig med en tvivl, om de overhovedet havde læst bogen. Det manuskript arkiverede jeg lodret.
Jeg skulle hen til 2013, før det lykkedes. Før jeg faktisk havde fået en idé, omsat den til en synopsis, dernæst til et manuskript, som jeg kunne rette, omskrive og sende til et forlag – der efter en svartid på 8 måneder valgte at antage det. Den dag den bog udkom (det var i øvrigt den her bog), står stadig som en af de bedste i mit liv.
Så var der også gået præcis 30 år siden, jeg tog fat på arbejdet med Mysteriet om den japanske morder. Den proces lærte jeg ret så meget af, og nu hvor det er blevet til 8 bøger, har jeg efterhånden et billede af, hvad der skal til for at komme i mål med et bogprojekt. Det kan sammenfattes i nedenstående 5 skridt:
Første skridt: Skab dit fundament
Dit fundament er det vigtigste overhovedet. Det starter med, at du afklarer dit hvorfor. Der kan du stille dig disse spørgsmål:
- Hvorfor er det vigtigt for dig at skrive en bog?
- Hvad er det, du vil fortælle?
- Hvem vil du fortælle det til?
- Kan du beskrive din bog i en enkelt sætning?
Er du ikke i stand til at besvare disse spørgsmål, helst ved at skrive dem ned, så har du ikke noget fundament. I så fald er det bedre at stoppe her.
Det næste skridt i dit fundament kan være at skrive bagsideteksten på din bog, sådan som du forestiller dig, den vil se ud, når bogen er færdig, udkommet og ligger hos boghandleren. Det vil give dig retning og fokus – også selv om den endelige bagsidetekst sikkert vil være anderledes. Derefter kan du skrive din egentlige synopsis, som er din køreplan for dit manuskript. Din synopsis er sindssygt vigtig for din skriveproces, og en god, gennemarbejdet synopsis vil gøre resten af arbejdet lettere. 4 af mine 6 forlagskontrakter har jeg fået udelukkende på baggrund af en synopsis, og hvis du på nogen måde kan få et forlag med på den, er det den fremgangsmåde, jeg vil anbefale.
I dette online-kursus kan du se et eksempel på en autentisk, kontraktgivende synopsis, og du får også en videogennemgang af den.
Andet skridt: De personlige vaner
Dine daglige vaner er helt afgørende for, at dit bogprojekt lykkes. Vanerne og dit daglige arbejde er et undervurderet aspekt af dit bogprojekt. De fleste kan lære at lave en synopsis, forbedre deres sprog og blive skarpe på grammatikken, men det hjælper ikke, hvis man ikke har gode, daglige vaner.
Den vigtigste daglige vane er naturligvis at skrive hver dag. De færreste er i en situation, hvor de kan sætte mange timer af dagligt, men hvis du skriver 30 eller 60 minutter hver dag, vil du komme ind i en god rytme og hurtigere i mål med dit projekt, end du tror. Det er tid, du bør prioritere. Din roman, eller geniale fagbog, bliver ikke skrevet af, at du er på Facebook eller Netflix. Det er et spørgsmål om, hvordan du prioriterer din tid.
Min personlige holdning er, at små skridt, der er taget med vedholdenhed og konsistens til hver en tid trumfer forestillingen om en forfatters guddommelige inspiration. Glem det med at sidde på Bali og skrive din bog. Lad være med at isolere dig i et sommerhus i en måned. Det handler om at sætte sig ned og gøre arbejdet, lidt ad gangen, hver dag.
Derfor holder jeg meget af dette citat af den britiske forfatter W. Somerset Maugham:
Jeg skriver kun, når inspirationen rammer mig. Heldigvis rammer den klokken 9 hver morgen, når jeg sætter mig ned ved mit skrivebord.
Se, dét er en rigtig forfatter!
Andre gode personlige vaner, der hjælper dig til at skrive en bog er at tage pauser, prioritere din søvn, stå tidligt op om morgenen, komme ud i naturen og være meget opmærksom på de digitale distraktioner. Det sidste er super vigtigt. Når jeg selv skriver aktiverer jeg altid dette geniale software, der blokerer min adgang til nettet, mens jeg skriver i Word.
Du kan få flere idéer til meningsfulde og produktive daglige vaner i denne bog.

Tredje skridt: Skriveprocessen
Skriveprocessen er dit maskinrum – der, hvor du udformer din egentlige bog. Hvis du har gjort dit arbejde i de første to skridt, starte med dit hvorfor, derefter skrive en gennemarbejdet synopsis og til sidst udvikle de rette personlige vaner, har du et godt grundlag for at få en vellykket skriveproces.
I skriveprocessen er det vigtigt, at du ikke fortaber dig i detaljer, når du er i gang med et kapitel. Man kan stirre sig blind på et enkelt afsnit, en passage, et særligt problem i manuskriptet. Her skal du tænke på helheden. Du skriver en bog – ikke en blogpost. Det er et langsigtet projekt, og du skal nok få knækket de besværlige nødder. Der kommer også en fase, hvor du retter hele manuskriptet igennem – stol på den.
Skriveprocessen er også der, hvor du laver din research. Mange vil sige, at det er bedst at researche først og så skrive, men det er bedre for dit bogprojekt at integrere de to elementer i hinanden, og så justere der, hvor researchen viser, at det er nødvendigt. Hvis den synopsis du lavede i første skridt er god, så vil det føles naturligt at arbejde på den måde, for du ved, hvad det er, du leder efter.
Endelig er skriveprocessen også der, hvor du følger Hemingways klassiske råd : Stop aldrig når du føler dig skrevet ud. Stop midt i et afsnit, gerne midt i en sætning, for så ved du præcis, hvad du skal gå i gang med dagen efter. Det er et råd, jeg følger hver dag, og tro mig – det virker virkelig!
Hemingway har i øvrigt skrevet en glimrende bog om skrivehåndværket – den kan du finde her.
Fjerde skridt: Sprogværkstedet
Inden du sender din bog ud i verden skal du først gøre den lækker at læse. Uanset om du vælger selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag, vil din bog ikke få nogen ønskværdig skæbne, hvis sproget ikke er i orden. Men hvad vil godt sprog egentlig sige? Det handler om at sproget skal være klart, og for mig er de vigtigste elementer i godt sprog disse:
Klart sprog starter med klart indhold. Ligesom du i modul 1 arbejdede med at formulere din bog i en enkelt sætning, så kan du gøre det samme for hvert enkelt kapitel i bogen. Hvad vil du i virkeligheden sige med det kapitel?
Undgå fremmedord. Skriv i et klart, tydeligt og almindeligt dansk. Brug kun fremmedord, når det er absolut nødvendigt, og gør det til en tommelfingerregel altid at forsøge at finde et dansk udtryk, før du finder et fremmedord eller et engelsk udtryk.
Få det vigtigste frem til begyndelsen. Din tekst bliver mere klar, hvis du starter med det vigtigste. En struktur, hvor du indleder kapitler og afsnit med det, som du synes er vigtigst at få sagt, hjælper dig også til et klarere sprog.
Less is more. Lange sætninger er vanskelige at læse, og de kan forplumre dit budskab. Gør kort til et princip: Korte sætninger, korte afsnit, korte kapitler. Det gør også din skriveproces nemmere.
Eller sagt kort: Dit manuskript skal først og fremmest være læsbart.
En del af et klart og læsbart sprog er også, at du har styr på syntaks, stavning og grammatik. Det er faktisk noget, man kan træne, og er du i tvivl om reglerne er denne hjemmeside en helt fantastisk ressource, som jeg selv bruger.

Femte skridt: Affyringsrampen
Det femte skridt er det sjoveste. Det er her, hvor du hjælper din bog ud i verden. Der, hvor du holder en reception og drikker dig fuld i rødvin, mens venner og knap så bekendte klapper dig på skulderen og siger godt gået. Det er også her nogen vil spørge, om du ikke vil signere deres eksemplar af din bog. Det er fedt, kan jeg hilse at sige.
Inden du når så langt, er der også den redaktionelle proces. Hvis vi antager, at du i sprogværkstedet fik rettet dit manuskript til og gjort sproget klart og lækkert, vil du i den redaktionelle proces (alt efter udgivelsesform) arbejde sammen med en eller flere redaktører, korrekturlæser og grafiker for at finde frem til din bogs endelige udtryk. Det er der, hvor en god bog bliver til en fantastisk bog.
Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse
Det er også her, hvor du træffer beslutning om, hvilken udgivelsesform, du vælger. Skal det være selvudgivelse eller udgivelse på et traditionelt forlag?
Der er fordele og ulemper ved begge dele, og selvom jeg (indtil nu i hvert fald) har fået mine bøger ud på et traditionelt forlag, er jeg ikke religiøs i forhold til, om det ene eller det andet er det bedste. Lige meget, hvad du vælger, er de faktiske forhold sådan, at du ikke kan forvente at tjene ret mange penge på din bog. At være forfatter er formentlig et af de jobs, hvor timelønnen er dårligst overhovedet.
Selvudgivelse vs. traditionel udgivelse er et spørgsmål om, hvor tålmodig, du er (det kan tage meget lang tid, før der er hul igennem til et forlag), i hvor høj grad du ønsker at styre udgivelsesprocessen selv, om du kan investere penge i din redaktionelle proces, eller om du ønsker det stempel en traditionel udgivelse giver. Det sidste gør i de fleste tilfælde muligheden for at hente alternative indtægter som foredrag og konsulentarbejde baseret på din bog større. Det er den primære årsag til, at jeg selv har valgt traditionel udgivelse, for jeg ved, at den type bøger jeg skriver, aldrig når Harry Potter-salgstal.
Markedsføring af din bog
Affyringsrampen er der, hvor du tager markedsføringen af din bog alvorligt – det bør alle forfattere gøre – og gerne i god tid inden udgivelsen. En god affyringsrampe indeholder flere elementer. For mig har effektive instrumenter været en WordPress-hjemmeside med en blog, der opdateres mindst en gang om ugen, en forfatterside på Facebook, en mailingliste hvor jeg skriver direkte til mine læsere hver søndag, åbne, gratis foredragsarrangementer hvor jeg har fortalt om mine bøger, og så har jeg især her i 2022 været meget inspireret af tankegangen i Kevin Kellys berømte artikel 1.000 true fans. Den giver så meget mening for en forfatter og andre, der udfolder sig kreativt og gerne vil leve af det. Min markedsføring hviler på artiklens grudtanker, og den har betydet noget for min bundlinje.
I forhold til markedsføring tror jeg ikke på et quick fix, der er ikke nogen gylden pil, hvormed man bare kan ramme sin målgruppe, men der er mange små skridt, man kan tage. Gør man det over tid og med vedholdenhed, så kommer resultaterne til sidst.

God timing findes ikke
Er du i gang med din bog? Overvejer du at begynde at skrive en bog? Så tænker du måske også ikke lige nu. Det siger vi hele tiden til os selv. Vi går i gang i næste måned, efter sommerferien, til næste år. Vi skal bare lige have lidt mere tid. Lidt mere overskud. Blive færdige med opgaven på jobbet. Vente til børnene bliver lidt større.
Jeg tror ikke på det. Det ideelle tidspunkt kommer aldrig. Der findes ikke noget, der hedder god timing, og det gælder uanset, om vi taler om at skrive en bog, eller alle mulige andre ting, vi ønsker at forandre i vores liv. Jeg skrev min første bog, mens mine børn var to og fire, jeg arbejdede (mere end) fuld tid, og vi flyttede i hus. Det der øjeblik, hvor sol, måne og stjerner står rigtigt, og der er ro i huset, det kommer aldrig.
Det eneste alle os, der er forfattere eller gerne vil være det, kan gøre, er, at sætte os ned og gøre arbejdet. Tænde for computeren og skrive hver dag. Holde fast. Så kan det lykkes. Så kan det, der i 1983 startede som Mysteriet om den japanske morder ende med et forfatterskab med seks anmelderroste bøger, en hjemmeside og lanceringsarrangementer og bogrygge på biblioteket. Det er svært, det er en kamp, men det er det mest meningsfulde, man kan foretage sig.

Vil du skrive en bog?
Kunne du tænke dig?
- At føle glæden ved at skrive?
- At udvikle din idé om en bog til at blive et rigtigt manuskript?
- At se din bog blive udgivet og komme ud til læserne?
Så er Skriv en bog et online-kursus, der er skabt til dig.
Du får et unikt indblik i, hvordan man arbejder som professionel forfatter. Gennem vejledning, videopræsentationer, øvelser og bonusmateriale får du alle de redskaber, du skal bruge for at komme i mål med dit bogprojekt.
”Online kurset gav mig den perfekte ramme til skabelsen af min første bog.
Ole har hele vejen igennem været en god støtte og virkelig hjælpsom.Jeg valgte at bruge den medfølgende session da bogen var skrevet færdig.
Ole delte åbent af sine erfaringer, da jeg bad om hjælp til alt det der har med udgivelsen at gøre.Jeg har fået virkelig meget for pengene, og kan varmt anbefale online kurset”.
– Helle Sommer, Coach og forfatter, www.hellesommer.dk.
Der er to elementer i Skriv en bog
- Personlig coaching – du får to personlige samtaler på Skype eller Teams på hver en time, hvor vi taler om lige præcis dit bogprojekt. Samtidig får du to inspirationsvideoer, der er produceret specielt til dig. De indeholder konkrete tips og råd til lige nøjagtig din situation og er lavet på baggrund af dine svar på spørgsmål, jeg har stillet dig.
- Et online-kursus – med mere end 20 videolektioner, skriveøvelser og bonusmateriale som for eksempel en autentisk synopsis, der har givet kontrakt hos et etableret forlag. Kurset er skabt med udgangspunkt i mine erfaringer med at skrive otte anmelderroste bøger, skrive kontrakter med forlag og få dem etableret på markedet.

JEG VIL HAVE MIN BOG UDGIVET HOS ET FORLAG. hVAD GØR JEG.
Jeg kunne tænke mig vejne syge til daglig og intet arbejde har at møde op til istedenfor skrive en Bog . Jeg mener hun skal være om vores Familie da en Bog er skrevet om Familien længere tilbage i slægten , men ser ud til at vi ikke er nævnt der i Bogen . Vores Bog skulle hedde således: Johansen Familie fra Ejde på Færøerne . Underteksten skulle være således . Fra vores Barndom til vores Bosteder på Færøerne 1918- 2018.
Hold da kæft,,, – bare så fedt at få et los i R…. — har skrevet en masse masse sider til mit livs bog – har masser masse af tid til at ressonere (sikkert stavet forkert) – – og som du skriver – nu ikke for mange ‘fremmedord’ – det skal være forstå´bart…. etc etc – Tak !!! – Din hjemmeside har givet mig en kæmpe indsprøjtning til at forsøge at komme videre…. – Jeg har skrevet sådan ca 150-170 sider, men jeg er kun kommet til 1/5 del af dét som jeg gerne vil have frem… – Nu vil jeg øve mig på bagsiden – måske(netop) for at finde ud af – hvad fan… har du egentlig gang i.. lille Michael – IGEN suveræn hjemmeside – den har ihvertfald givet mig et skub !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Tusind tak for den fine respons – og held og lykke med skriveriet :-). At have nået 150-170 sider er et super udgangspunkt.
De bedste hilsener
Ole
Hvordan indsætter du koder i Microsoft Word program du bruger til at skrive med.
Uden at Word dokumentet laver ged i det når du vil gemme.
Det vil sige eksempel på forskellige scripts som ikke er normal tekst og kan indeholde specieltegn.
Findes der en vej ud af det på en måde.
Meget inspirerende og motiverende skrevet, Ole. Tak for det – nu ved jeg hvor og hvordan, jeg skal starte 🙂
Alt det bedste,
Aura
Selv tak Aura – og rigtig god skrivelyst :-).
Bedste hilsener
Ole
Kære Ole D.Nielsen.
Interessant at alt det du har skrevet om processen, har jeg selv haft på fornemmelsen.
Jeg har ikke skrevet noget seriøst før, men en del folk har anbefalet mig at gøre det. “Om hvad dog”? spurgte jeg. “Om dit liv”! sagde de.
Gud, det kan da ikke være så interessant, tænkte jeg. Bogbutikker bugner af selv biographer. Og af alt muligt andet. Så endnu een vil gerne fortælle verden hvordan han blev født, voksede op, blev gift og skilt, og blev gammel. Gaaab!
Men nu er jeg 45 og der er sket noget.Lige pludselig begyndte det vælte ud af mig. Som om mit kranium er blevet for lille for alle de tanker, gamle som nye, ting, som optager mig. Og for det ikke skulle være for tørt og abstrakt, kommer jeg med eksempler fra mit eget liv.
Men jeg altid holder det som jeg vil komme til i mit hoved, så det bliver som en runde , stor eller lille, men jeg skal altid komme tilbage til det som jeg har started med.
Og ja! Jeg har hurtigt forstået hvor vigtig det er med et disciplin. Dagene går meget hurtigt. Lige pludselig skal man gå i seng igen. Og jeg kan ikke undvære mit nattesøvn.
Ligenu behøver jeg ikke at presse mig selv med at skrive. Det går af sig selv. Om det bliver en bog, aner jeg ikke. Jeg skriver også på mit eget modersmål, og jeg vil prøve selv at oversætte til dansk (sikke en øvelse, som jeg ser frem til!).
For jeg bor i DK kun i 21 år.
Lad os se.
Tak for dine gode råd. Og så sjovt at jeg selv er kommet til mange af dine punkter, selvom jeg aldrig har prøvet at skrive længe og målrettet.
Mvh.
Hej Ole
Tak for denne oversigt over relevante overvejelser hvis man overvejer at skrive en bog, det var meget oplysende.
OG nu må jeg hellere læse Ernest Hemingway – den har stået på min hylde længe….det er måske nu jeg skal læse og skrive.
Vh Bodil Larsen-Æedet
Hej Bodil,
Selv tak – glad for at høre at du fandt artiklen brug bar.
Og jeg kan klart anbefale Hemingways bog. Den er inspirerende. Rigtig god læse- og skrivelyst.
Mvh
Ole
Hej Ole
Jeg har lige læst din guide, og den gav gode råd. Tak. Jeg håbede at finde noget om beskyttelse af ens bog, historie og personer, næste man lader sine borgere flyve ud i verdenen til forskellige forlag. Den del af processen er jeg lettere forbeholden over.
Mvh Helene
Hej Helena,
Tak for din respons. Jeg kan klart forstå din bekymring, men i praksis giver det sjældent konflikter. Forlagene er generelt gode til at overholde lovgivningen om ophavsret, så det plejer at fungere. Nogle forsyner deres manuskript med et vandmærke (kan laves i Word), så de føler sig mere sikre. God skrivelyst :-).
Mvh
Ole
Hej Ole.
Tak for en super inspirerende artikel.
Kan lide at den er konkret og praktisk, f.eks. hvad angår de gode vaner.
Mvh
Flemming
Hej Flemming,
Selv tak – dejligt, du kunne lide den.
Og ja, skrivevanerne og det at gå konkret til dem betyder meget for hele processen. Rigtig god skrivelyst.
Mvh
Ole
Hej Ole
Jeg er gammel sømand fra før verden gik amok med rationaliseringer og nedskæringer. Når folk spurgte om mine oplevelser, udbrød min hustru altid: Nej ikke igen, jeg orker ikke at høre det igen, for gud ved hvilken gang. Det resulterede i, at en foreslog mig at skrive om mit sømandsliv. Det har jeg så bøvlet med i over 20 år. Nu er jeg nået til vejs ende. Det har nu givet mig en ny bremse. Tanken om at skulle læse korrektur, gør at jeg er klar til at gemme det hele væk for evigt. Hvad gør jeg ?
Mvh
Flemming Tromborg
Hej Flemming,
Først og fremmest: Det er da fantastisk, at du er nået til vejs ende – det lyder som en spændende bog om dit sømandsliv. Jeg tænker absolut ikke, at du skal gemme det hele væk, men at du er der, hvor du skal have bistand fra en redaktør eller en korrekturlæser. Nogle finder nogen i deres personlige netværk, der kan læse bogen igennem og lave en førstekorrektur med forslag til rettelser. Andre sender bogen til et forlag, der jo – hvis de antager den – har professionelle korrekturlæsere og redaktører i deres stald. Andre igen bruger de sociale medier til at efterspørge hjælp til korrekturlæsning, grafisk arbejde osv. Her vil jeg anbefale Facebook-gruppen “NewPub Opslagstavlen”, der har mange medlemmer, og hvor disse ydelser efterspørges løbende. Den er rigtig god! Overvej, hvilken af de tre løsninger, der passer bedst til dig og dit manuskript. Held og lykke :-).
Mvh
Ole
Hej Ole,
Tak for dine tanker om bogskrivning. Spændende og inspirende 🙂
Er der noget særligt man skal tage højde for, hvis man bruger billeder i sin bog. Kan jeg bruge et billede taget offentligt med en person på som forside. Og hvad hvis jeg har billeder af personer i inde i bogen. Noget særligt man skal gøre, indhente godkendelser?
Er der særlige hensyn man skal tage hvis man skriver om en eller flere personer? skal de f.eks. gennemlæse og acceptere eller kan det hele løses ved bare at ændre navne i bogen.
Jeg kører efter denne opskrift.
1. Skrivning af rå bog, tanker til ord. Og blive helt færdig med en slutning.
2. Gennemlæsning, let korrektur som flytning/sletning af afsnit.
3. Gennemlæsning, få sproget lækkert. Lave kapitler.
4. Bestemme bogstørrelse, font mm.
5. Opsætning af bogen.
6. Endelig gennemlæsning
Hvad tænker du om den fremgangsmåde. Og hvad hvis man skal forsætte listen, hvordan vil det lyde. Og det ku være spændende at få en pris på hvad en typisk bog ligger i som udgift for forfatteren.
Jeg har allerede materiale til 3 bøger, mine fingre er rødglødende 🙂
Hej Dennis,
Dejligt at høre, at du har så meget skrivekløe :-). Hold endelig fast i det! Begejstring og skrivelyst er meget vigtig, når man skal gøre en idé til en færdig bog.
I forhold til brugen af billeder er jeg ikke jurist så tag mine svar med et gran salt. Grundlæggende skal man være varsom med at bruge andres billeder. Spørgsmålet er, hvem der har rettighederne til det enkelte billede. Du skal have vedkommendes godkendelse til at bruge det. Alternativt er der billeder, som man godt må bruge. Hvis du for eksempel søger “free stock photos” på Google, vil du finde frem til en række websites med billeder, du godt må bruge.
Med de personlige hensyn er der ret vide rammer, så længe du ikke kommer på kant med injurielovgivningen eller anden lovgivning. Det kommer også lidt an på, om du skriver skøn- eller faglitteratur, men bruger du navngivne, nulevende personer som vigtige karakterer i dine bøger er det jo altid god stil at orientere dem først, men igen, jeg er ikke jurist.
Din fremgangsmåde lyder fin, og i punk 2 og især 3 vil jeg klart anbefale, at du får en eller flere andre til at læse bogen igennem og komme med konstruktive forslag. Det gør den bedre.
Prisen og din udgift hvis du vil udgive selv, afhænger meget af bogens udformning. Hardback eller paperback? Sideantal? Billeder? Farve eller sort/hvid? Det betyder alt sammen noget for prisen. På Saxo Publishs og Book on Demands hjemmesider, kan du finde nogle gode priseksempler alt efter bogens udformning.
Rigtig god skrivelyst.
Ole
Hej Ole,
I mindst 20 år har jeg overvejet at skrive en bog om rejsen fra barn i en dysfunktionel familie til et helt og velfungerende menneske – karrierekvinde, hustru og mor. Om de ar på sjælen man får. Om den bagage som følger med og om hvordan de stadig påvirker mit liv.
Samtidig drømmer jeg om at finde en professionel rådgiver, som kan kommentere fx i hvert kapitel, som en vejledning til læseren. Således der kan opnås indsigt, forståelse og måske endda evne til at håndtere egen situation, hvis den også er udfordret. Osv.
Men hvilke vilkår skal der tages højde for, når en anden “inviteres” ind i bogen?
Jeg drømmer om at give en hudløs ærlig og barsk beretning. Derfor ønsker jeg også at bruge et pseudonym. Hvordan gør jeg det?
Jeg er også i tvivl om mit publikum – vil helst ramme de unge og kunne derfor ønske at der i stedet for en bog, kom et skole-relevant materiale ud af mit arbejde – og dermed måske ikke helt så barskt og ærligt… hvem går man til med sådanne ideer?
De bedste hilsner Linda
Hej Linda,
Tak for dine gode spørgsmål.
Helt overordnet er det en god idé at få flere øjne på din bog. Der er mange rådgivere, redaktører og konsulenter, der kan hjælpe dig, og jeg tror, at det helt afgørende er, at det er en person, du har tillid til. Det er et personligt projekt, du er i gang med, og derfor er det vigtigt, at der er en gensidig tillid til stede. Det bedste er at få lavet en skriftlig aftale, der afklarer forventninger, opgaver og vilkår – herunder også de økonomiske. Dansk forfatterforening har jurister, man kan spørge til råds, hvis du skønner det nødvendigt. Du kan evt. efterspørge rådgivere i netværket NewPub (Opslagstavlen) på Facebook, hvor der er en positiv stemning og villighed til at hjælpe hinanden.
At bruge pseudonym er ret ukompliceret og juridisk holdbart, så længe din udgiver ved, hvem du er, og du i øvrigt følger dansk lovgivning.
I forhold til dit publikum er det jo et meget afgørende valg. Skal det være en personlig bog i stil med autofiktion, en selvbiografi eller vil du lave skolerelevant materiale? Hvis det sidste er tilfældet, ville jeg tage fat i de forlag, der udgiver undervisningsmateriale til grundskoler og ungdomsuddannelser. De har den nødvendige ekspertise.
Held og lykke og god skrivelyst :-).
Bedste hilsener
Ole
hej Ole
Jeg er så småt gået i gang med at skrive en selvbiografi , om hvordan det er at leve med PTSD i en verden fuld af fordomme og mindre fokus på PTSD hos os, der ikke har været i krig men den anden form for krig med en ægtemand.
jeg har brugt meget af min humor for at leve med min ptsd og vil rigtig gerne implementere i min bog.
Vil mit budskab blive taget alvorligt hvis jeg bruger humor.
På forhånd tak.
venlig hilsen Tina
Hej Tina,
Det lyder spændende -og held og lykke med skriveriet :-).
Jeg tænker, at du sagtens kan bruge humor. Faktisk kan det være en god strategi, når man skriver om tunge emner, for det letter og løfter teksten. Det skal selvfølgelig gøres ordentligt og balanceret, ikke hele tiden og ikke på en måde, der nedgør andre. Men et humoristisk blik på tingene kan du sagtens forene med dit mere alvorlige budsbak, hvis du doserer det passende.
Bedste hilsener og god skrivelyst.
Ole
Kære Ole
Hvis jeg mener at de digte/vers ja hvad skal jeg kalde dem, er lige et en bog og jeg efterhånden har så mange. Hvor går jeg hen nu…er det noget du kunne assistere mig med?
Vh
Pernilla Jørgensen
Kære Pernilla,
Hvor herligt at du skriver digte/vers, og stærkt gået, at du snart har samlet sammen til en hel bog. Flot!
Og ja, jeg assisterer vordende forfattere på forskellige måder. Det handler om at finde den løsning, der passer bedst til dig og din bog. Mange er glade for forløbet Skriv en bog, der også indeholder coaching, men det kan også være coaching eller redaktionel bistand efter nærmere aftale.
Send gerne en mail til mig på odn@20skridt.dk med dine ønsker og behov, og så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Mvh
Ole
Hello Ole 🙂
Tak for en fantastisk side!
Jeg er ved at skrive en bog og fandt det væsentligt at skabe overblik via dine 5 punkter.
Jeg har et spørgsmål til nr. 1 Fundamentet.
Det er 4 gode spørgsmål, men jeg sidder og vil meget gerne vide: Hvor meget plads svarene skal tage?
Er det svar på 3 linjer eller som jeg lige nu er igang med 1-2 sider??
Bedste hilsner fra Mylia
Hej Mylia,
Selv tak og tusind tak for din respons. Det varmer :-).
Og godt spørgsmål: Jeg tænker, at det vigtigste er, at du reflekterer over de fire spørgsmål og ikke, hvor meget dine svar fylder. Der er ikke nogen facitliste, men jeg ville bruge den ledetråd, at dine fire svar skal kunne stå på et enkelt stykke papir med god luft mellem linjerne. Så er det overskueligt for dig, du skærer ind til det vigtigste, og du kan have papiret i lommen, så du altid kan tage det frem. Det er også en god motivationsfaktor i skriveprocessen.
Rigtig god skrivelyst :-).
Bedste hilsener
Ole