Skriveterapi – hvorfor og hvordan

Det her er den bedste og den vigtigste vane i mit liv.

Jeg sidder ved vinduet. Der er et krus kaffe på spisebordet foran mig, to tændte stearinlys i vindueskarmen og i hånden holder jeg en blå kuglepen. Med den skriver jeg i en sort notesbog. Det er ikke sådan, at jeg tænker over det. Jeg skriver bare. Det, der falder mig ind, iagttagelser og tanker. Nogle gange lyse tanker, om alt det, jeg er taknemmelig for. Andre gange er det de dybeste og mørke tanker, om det, der er svært, om sorg og bekymringer.

Jeg gør det hver dag, uden undtagelse. Det har jeg gjort i mange år.

Når jeg har skrevet sådan i 20 minutter, er det ikke fordi, der er kommet fred i verden, eller at klimaforandringerne er et overstået kapitel. Det er heller ikke sådan, at alle de udfordringer, der er i mit liv, er forsvundet med et trylleslag. Det er de ikke, men jeg har det bedre, end før jeg satte mig ned for at skrive. Tankerne og bekymringerne er faldet ud af mit hoved, ned på papiret og mere på plads.

Jeg spekulerede ikke på det, da jeg for mere end ti år siden, gjorde disse skrivesessioner til en daglig vane, men det hedder faktisk noget. Det er en anerkendt terapi, som i årenes løb har hjulpet mange mennesker i mange lande.

Den terapi hedder skriveterapi.

Hvad er skriveterapi?

Skriveterapi er en ekspressiv terapi, der bruger det at skrive og behandle det skrevne ord som terapi. Tanken er, at dine følelser, tunge tanker og bekymringer gradvis letter og bliver nemmere at håndtere, når du skriver dem ned. Du kan gøre det individuelt, sammen med en gruppe eller i samarbejde med en skriveterapeut. Du kan skrive ud fra temaer, for eksempel sorg eller en traumatisk begivenhed du har oplevet i dit liv, eller du kan forme det som et brev til en person, levende eller afdød. Der er mange muligheder, og det handler om at vælge den, der passer bedst til dig. Lad være med at tænke over disposition, stavning eller kommaer. Det er helt ligegyldigt i skriveterapi.

En klassisk dagbog er en af de mest udbredte former for skriveterapi, og den som jeg med årene har haft mest glæde af. Her samler du dine tanker, følelser og bekymringer, og det systematiske i at du skriver hver dag, hjælper dig til at føle ro. Måske har du prøvet, at tankerne tager over, fylder din hjerne og er så svære at stoppe igen, at du ikke kan koncentrere dig? Her er skriveterapi i form af dagbogsskrivning en meget effektiv måde at standse tankemylderet på. Forfatteren Tim Ferriss har kaldt dagbogssider for åndelige vinduesviskere. Det er godt sagt, for dagbogsskrivning er en måde at viske regnen og det tunge væk.

Pennebakers metode – det videnskabelige grundlag for skriveterapi

Hvis du tænker, at det lyder langhåret, og som en new age-metode, der ikke passer til 2022, kan du godt tro om. Metoden er forskningsmæssigt funderet, og den har vist virkelig gode resultater i videnskabelige forsøg.

Manden, der så at sige er skriveterapiens gudfar, hedder James W. Pennebaker. I slutningen af 1980’erne lavede han et banebrydende forsøg med ekspressiv skriveterapi, som gav forbløffende resultater. Det kan du læse indgående om i denne artikel.

Kort fortalt delte Pennebaker deltagerne i forsøget op i to grupper. De skulle skrive kontinuerligt i 15 minutter i fire dage i træk. Den ene gruppe skulle skrive om et tidligere traume og udtrykke deres inderste følelser, mens den anden gruppe blev bedt om at skrive objektivt om neutrale emner. Resultaterne var overvældende. Den første gruppe oplevede efterfølgende mindre angst, mindre stress, lavere blodtryk og gik de følgende måneder mindre til lægen, end gruppen der blot skulle skrive om neutrale emner. Hundredvis af følgestudier har i årene efter bekræftet tendensen.

Sådan kommer du i gang med skriveterapi

Hvordan kommer du så i gang med skriveterapi? Her er et idékatalog.

• Køb en dagbog eller en notesbog i god kvalitet og et par kugle- eller filtpenne, der ligger godt i din hånd. Jeg skriver selv med Uni-ball fine eye 0.5, mørkeblå eller sort, men prøv dig frem.
• Forpligt dig til at sidde og skrive på samme tidspunkt hver dag i 20 minutter. Sæt ingen mål for hvor meget du skal skrive, eller om det skal lyde godt. Det er ligegyldigt.
• Gør det til et rart øjeblik. Drik din bedste kaffe, sid i din bedste stol, lyt til din bedste, instrumentale musik.
• Skriv om det sværeste du har oplevet i dit liv.
• Skriv dine dybeste tanker og følelser om det svære.
• Skriv om din fortid, din nutid og din fremtid.
• Skriv om dine relationer, mennesker, der betyder noget for dig eller som har påvirket dig meget, positivt eller negativt.
• Skriv om dine drømme.
• Lad det du skriver være fortroligt. Der er ingen andre end dig selv, der skal se det.

Skriveterapi kan være svært. Det er ukomfortabelt at minde dig selv om de sværeste oplevelser i tilværelsen, men det fører dig et bedre sted hen. Overvej efter en uge, hvordan du har det, og hvad skriveterapien har gjort ved dig. Fortsæt, hvis du føler, det giver mening for dig.

Det lille skridt og den store forskel

Her til sidst får du to betragtninger. Skriveterapi er en god metode, den er solidt funderet i forskning, og den har hjulpet mig og mange andre. Men den er ikke en professionel behandling af en læge, psykolog eller psykiater. Den kan hjælpe dig, men der kan være situationer i livet, hvor det også er nødvendigt med professionel hjælp.

Det var den ene betragtning. Den anden er, at du kan begynde med et lille skridt. Lad være med at tænke for meget på metoder, sprog og grammatik, på hvad der er rigtig og forkert skriveterapi. Fokusér kun på én ting: At sætte dig ned og skrive i hånden hver dag. Du kan starte med 20 minutter lige om lidt.

---

Lån e-bøger og lydbøger gratis på eReolen

---