For nogle måneder siden var jeg på en konfirmationsrejse med min datter Cecilie. Det var kun hende og mig, og ud over at det var en dejlig ferie og en virkelig god far-datter-oplevelse, så var selve rejsen også tankevækkende. Den fik mig til at spekulere på, hvad alt det her med, hvad ny teknologi, robotter og automatiserede processer efterhånden betyder for os.

Det startede i lufthavnen. Jeg flyver ikke så tit længere, og det var ret lang tid siden, at jeg havde fløjet sidst. Der var sket noget. Vi skulle ikke længere stå i en lang kø ved check ind. Derimod scannede vi selv vores pas, fik udskrevet bagage-tags, som vi efterfølgende selv scannede, inden vi selv lagde kufferterne op på bagagebåndet. 15 timer senere rullede de planmæssigt ud på et nyt bagagebånd på den anden side af kloden i Bangkok. Alt virkede fint, der var meget lidt ventetid, men vi talte ikke med eller blev betjent af et eneste menneske undervejs i bagageprocessen.

Et andet eksempel: I en tøjbutik i det centrale Bangkok skulle vi selv scanne vores varer. Ikke enkeltvis, som man gør det en del steder i Danmark efterhånden, men vi lagde blot kurven ned i en fordybning, og så blev det hele scannet på én gang af en infrarød stråle. Herefter skulle mit MasterCard blot scannes en enkelt gang, og så var købet gennemført.

Igen meget hurtigt, meget effektivt, meget nemt og uden nogen form for menneskelig kontakt.

Ikke en erstatning for mennesker, men…

Disse oplevelser fik mig til at overveje nogle spørgsmål, som jeg tror, at det er vigtigt, at vi i en tid, hvor udviklingen af robotter, kunstig intelligens og forskellige typer automatiserings-flows går ekstremt hurtigt, alle standser op og reflekterer over. Jeg tror hverken, vi kan eller skal standse teknologien, men jeg tror, at det er vigtigt, at vi overvejer den, og hvad vi ønsker at bruge den til.

Teknologien må aldrig erstatte de menneskelige forbindelser og vores gode samvær med hinanden, men måske kan den hjælpe os? Måske har vi ligefrem brug for dens hjælp?

Data viser, at det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Ikke alles naturligvis, men flere end nogensinde før døjer med stress, angst og andre udfordringer for det mentale helbred. Samtidig mener en lang række ledende politikere, at det eneste svar på tidens udfordring med mangel på arbejdskraft er, at vi skal arbejde mere.

Det tror jeg ikke er realistisk i et land, der i forvejen har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser og en af de højeste pensionsaldre. I den kontekst er det relevant at spørge:

  • Kan teknologien hjælpe os?
  • Kan den klare lidt af arbejdet for os?
  • Kan den bidrage til at gøre vores liv mere enkelt?
  • Kan den hjælpe simple living på vej?

Lidt som jeg oplevede det den dag i lufthavnen, hvor teknologien gjorde det nemmere for os, og hvor Cecilie og jeg fik ekstra tid sammen til at drikke sodavand og tale med hinanden?

Der er ikke enkle svar, men ligesom det er vigtigt, at vi er opmærksomme på den nye teknologis faldgruber, skal vi også være opmærksomme på de positive muligheder, den giver os.

5 eksempler på, hvordan ny teknologi gør livet lettere – ifølge en robot

Med respekt for at teknologien aldrig skal erstatte de menneskelige relationer, de gode, dybe samtaler og de meningsfulde former for samvær, så tror jeg, at teknologien i nogle tilfælde kan hjælpe os til at finde mere tid og mere overskud ved at aflaste os i hverdagen.

Men hvordan gør vi det konkret? Det har jeg spurgt en robot om. Jeg stillede den spørgsmålet:

”Kan du give mig fem praktiske eksempler på, hvordan ny teknologi kan gøre livet nemmere for os, når vi føler os stressede og travle”?

Herunder kan du læse robottens svar. Jeg har brugt Chat GPT, der er en af de mest udbredte samtalerobotter, som millioner af mennesker verden over bruger hver dag. Jeg forklarede den først, hvilken artikel, jeg var ved at skrive, og jeg bringer dens svar uredigeret og i kursiv for at adskille dens tekst fra min.

Selvfølgelig! Det lyder som en meget relevant og interessant artikel, især i en tid hvor teknologi og kunstig intelligens udvikler sig hastigt. Her er fem konkrete og praktiske eksempler på, hvordan ny teknologi, kunstig intelligens og automatisering kan gøre livet nemmere for stressede og travle borgere:

  1. Virtuelle Hjemmeassistenter:’ Smarte enheder som Amazon Echo eller Google Home kan styre alt fra belysning, temperatur til musik i hjemmet. De kan også hjælpe med at organisere kalendere, påminde om aftaler og endda bestille varer online. Dette sparer tid og mindsker det daglige stressniveau.
  2. Automatiserede Finansielle Tjenester: Banker og finansielle institutioner tilbyder nu automatiserede tjenester som online budgettering og investeringsrådgivning. Kunstig intelligens kan analysere økonomiske data og give personlige anbefalinger til opsparing og investering, hvilket gør det nemmere for brugere at håndtere deres finanser effektivt.
  3. Selvkørende Transportmidler: Selvkørende biler og offentlige transportmidler kan reducere stress og tid brugt på at køre. De kan også mindske risikoen for ulykker forårsaget af menneskelig fejl. Dette kan potentielt forbedre trafiksikkerheden og gøre pendling mere afslappende.
  4. E-helse og Telemedicin: Online konsultationer med læger og sundhedsovervågning gennem bærbare enheder gør det nemmere at holde styr på helbredet. Patienter kan modtage medicinske råd hjemmefra, hvilket er en stor hjælp for dem med travle skemaer eller for dem, der bor langt fra hospitalet.
  5. Automatiseret Husholdning: Robotstøvsugere og græsslåmaskiner, smarte køleskabe, der kan bestille varer, når de er ved at løbe tør, og automatiserede køkkensystemer, der kan forberede måltider, er alle eksempler på, hvordan hjemmet kan automatiseres. Dette frigiver tid til familie, fritidsaktiviteter eller hvile.

Disse eksempler viser både bekvemmelighed og effektivitet, som ny teknologi kan tilbyde, samtidig med at de adresserer nogle af de bekymringer, som folk måtte have omkring automatisering og tab af menneskelig interaktion.

Ud over at det er ret vildt, at en robot kan skrive sådan, så tror jeg, at der ligger et perspektiv her. Kan vi bruge teknologien til at frigive tid, så vi kan få flere pauser i hverdagen eller tilbringe mere tid sammen med de mennesker, der betyder mest for os, så er der noget vigtigt, vi kan vinde.

Vi savner tid til det vigtige

Det er nemlig sådan, at vi befinder os i en stressepidemi. Vi har travlt, alt for travlt, og vi brænder ud af at løbe spidsrod mellem private og professionelle forpligtigelser dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned. Jeg er med på, at toneangivende politikere mener, vi skal løbe hurtigere og løfte produktiviteten, men er det realistisk? Er det en bæredygtig måde at leve vores liv på?

Jeg tvivler.

Men kan vi på den ene side holde fast i vores sunde fornuft og den kritiske sans, mens vi på den anden side lader en robot tage os i hånden og løfte os i retning af at få lidt mere tid og overskud i en presset hverdag, så er det måske en god ting? I hvert fald gav automatiseringerne mig og Cecilie lidt mere kvalitetstid på hendes konfirmationsrejse, og det er jeg taknemmelig for. Måske har fremtiden trods alt noget at byde på?


Få mange flere perspektiver i bogen “100 ideer til ChatGPT som personlig coach”

Hvis du vil have konkret og praktisk inspiration til den nye teknologi, så er bogen 100 ideer til ChatGPT som personlig coach lige noget for dig. Bogen er ikke en manual til at lade AI tage roret i dit liv, men en håndbog, der viser dig, hvordan du gør ChatGPT til en allieret i din personlige og professionelle liv.

Du får 700 nøje udvalgte prompts fordelt på temaer som selvrefleksion og personlig planlægning over udvikling af gode vaner til skabelsen af dit personlige universitet. Tag dit første skridt mod en dagligdag, hvor teknologi og personlig vækst går hånd i hånd ved at købe bogen her, hvor den lige nu er billigst.


ChatGPT bog