Jeg skriver disse linjer, mens jeg opholder mig på Yucatan-halvøen i Mexico. Lige nu sidder jeg på hotellets tagterrasse og nyder udsigten over Det Caribiske Hav. Der er en kop kaffe på bordet foran mig, himlen er blå, og mine børn Cecilie og Mikkel pjasker rundt i poolen, mens min hustru Kirstine ligger på en liggestol med en krimi. Det bliver næsten ikke mere ferie end det.

Vi har været her en uge nu. Og ja, vi har snorklet, svømmet i de berømte cenotes og på meget lokale restauranter spist et væld af tacos (pastor er favoritten ind til videre), der har været så stærke, at de har fået sveden til at springe hos både børn og voksne. Vi har gået aftenture og suget indtryk til os, men i det store og det hele har vi ikke foretaget os så meget. Vi har bare været her, været til, været sammen.

Med andre ord kunne man også sige, at vi den seneste uge har været dovne.

Om at være doven

Det at være doven bliver som regel set som noget negativt. En doven person er en person, som vi ser ned på. Han er ikke produktiv, ikke effektiv, og det passer ikke ind i en hastig tid, hvor Excel-arkene regerer. Måske husker du om debatten om ”Dovne Robert?”. Den behøver vi ikke at gå ind i, men vi kan bemærke tillægsordet doven, der blev koblet på manden. Det blev brugt nedladende, entydigt negativt. At være doven rangerer på niveauet lige over at være kriminel, voldelig eller ansvarlig for en hvidvaskskandale i en større, dansk bank.

Jeg tror bare, at der er nuancer. Der er to ting, jeg gerne vil pege på, når samtalen falder på det at være doven.

For det første: nogle af de mennesker, der bliver kaldt dovne, arbejder ikke, fordi de ikke gerne vil, men fordi de ikke kan. Det glemmer produktivitets- og effektiviseringsfascisterne, når de kritiserer de dovne.

For det andet: Der kan komme noget godt ud af at være doven.

At være doven er en kilde til trivsel, fordybelse og velvære. Det gælder fysisk, det gælder psykisk, og jeg vil gerne gøre op med den doven-angst og fordømmelse, der karakteriserer vores hektiske og fortravlede samfund.

10 gode grunde til at være doven

Tør vi give os selv lov til at være dovne, kommer vi til at opleve en række positive effekter, som ganske enkelt gør livet bedre. At være doven – eller udtrykt som et udsagnsord, at dovne – giver dig blandt andet disse ting:

1) Du får mere tid

Når du beslutter dig for at dovne, betyder det pr. automatik, at der er aktiviteter, gøremål og forpligtigelser, du vælger fra. Det frigør værdifuld tid, som du kan bruge til at dovne, som du bedst lyster det.

2) Du oplever mere ro i dit liv

At dovne er en tiltrængt pause fra hverdagens stress og jag. Det kan give dig ro og hjælpe dig til at ”falde ned”. Det er uvurderligt med flere øjeblikke, hvor du føler ro og balance. Jeg kan godt lide det engelske udtryk ”down time”. Har vi ikke ”down time”, falder vi aldrig til ro, og gør vi ikke det, så er risikoen for, at vi brænder sammen til sidst overvældende stor.

3) Du kommer til at sove bedre

En af de ting, jeg tydeligt har bemærket efter en doven uge i Mexico, er, at jeg sover langt bedre, end jeg gør derhjemme. Nuvel, sol, vand og varme gør også sit, men jeg er ikke i tvivl om, at det hjælper på søvnen at være doven. Man er mere i ro, når man lægger hovedet på puden, hvis man ikke har styrtet rundt hele dagen, men derimod givet sig selv lov til at dovne. Det er som om, at både krop og hoved har nemmere ved at falde til ro.

4) Du finder mere nærvær

At dovne giver dig en chance for at komme bedre i kontakt med dine omgivelser. Det er som en indre forårsrengøring, hvor du får skyllet alt skidtet væk. Det gør, at du igen kan lytte til fuglene og fordybe dig i gode, meningsfulde samtaler.

5) Du bliver mere eftertænksom

Det får dig ned i tempo at være doven, og det har den positive effekt, at du begynder at tænke mere over tilværelsen. Jeg tror meget på den stille refleksion som vej til udvikling og indsigt, men vi når aldrig frem til den, fordi vi har så travlt. Vi hopper fra tue til tue. Vi springer fra den ene opgave til den anden, fra gøremål til gøremål og får aldrig ro til eftertænksomhed. Hvis du begynder at dovne, vil du opleve, at det ændrer sig.

6) Du fravælger det, der dræner dig

Der er de ting, der giver os energi, og der er de ting, der dræner os for energi. For mange af os fylder de sidste en stor del i hverdagen, og det er en årsag til, at vi synker sammen på sofaen med Netflix næsten hver aften. Når du bruger din tid på at dovne, så er du lykkeligt fri for de personer, gøremål og begivenheder, der dræner dig for energi.

7) Du opøver evnen til at se klart

Roen og eftertænksomheden, som kommer, når du dovner, fører en anden positiv ting med sig: Din evne til at gennemskue selv komplicerede ting bliver stærkere. Det er som en tåge, der letter, fordi du ved at dovne har valgt støjen i dit liv fra.

8) Du læser mere skønlitteratur

At ligge i en sofa, i en hængekøje eller på en græsplæne med en god bog. En bog, du alene læser for din fornøjelses skyld. Her i Mexico er jeg i gang med en glimrende Star Wars-romanserie, og det er muligt, at hverken litteraturanmeldere eller produktivitetseksperter ville bryde sig om den, men jeg nyder den i fulde drag. Det er et godt eksempel på at dovne.

9) Du får mere energi efterfølgende

Når du så har dovnet den, vil du opleve, at du efterfølgende kan gå til dagligdagen med ny energi. Du har haft din helt nødvendige pause, hvor du har ladt batterierne op. Det kommer dig til gode bagefter.

10) Det er meget, meget rart

Du behøver ikke at være så hård ved dig selv. Du behøver ikke altid tænke, at du burde noget. Du kan bare være til. Nyde det.

Gør dovne øjeblikke til en del af dit liv

Nej, jeg siger ikke, at vi alle sammen skal være dovne hele tiden. Det er nok ikke realistisk, og måske ville vi begynde at kede os (personligt er jeg ikke helt overbevist herom, men jeg anerkender muligheden). Hvad jeg derimod argumenterer for, endda kraftigt, er, at vi alle sammen giver os lov til at have dovne perioder.

Jeg mener, at de 10 ovenstående årsager er gode grunde. De gør os sundere, mere balancerede, til bedre medarbejdere – ja til bedre mennesker i det hele taget. Og nej, vi skal ikke blot være dovne de tre uger om året, hvor vi holder sommerferie. Dovenskaben skal integreres i vores hverdag. Den skal være en naturlig følgesvend, som vi holder i hånden, og som hjælper os til et roligere, langsommere liv.

Hvis du vil have flere perspektiver på at dovne, kan jeg varmt anbefale den britiske forfatter Tom Hodgkinson. Du kan gå ombord i hans magasin The Idler, som også kan læses online, eller læse hans bøger. Han har også virkelig interessante tanker om doven børneopdragelse, som du kan læse om i bogen The Idle Parent. Jeg ville virkelig ønske, at der var et forlag, der ville tage Hodgkinson op og oversætte ham til dansk.

Det spørgsmål, der står tilbage

I sidste ende er der kun en enkelt overvejelse, du kan gøre dig: Hvordan vil du være doven i dag? I fremtiden?


Doven læsning? Hent et gratis uddrag af Det fremmede og det kendte – Rejser 1990-2019

Hvis du savner læsestof til din dovne læsning, så er bogen Det fremmede og det kendte – Rejser 1990-2019 et godt bud. Det er en bog, der på en og samme tid er udviklingsroman, rejsebeskrivelse og livsfilosofi. Den er baseret på tre årtiers rejser og tager læseren på tur fra Amager over Italien til Nepals bjerge, Indiens templer og Sydøstasiens storbyer. Hvis du bruger dette link og trykker på ”Gratis læseprøve” kan du hente et fyldigt, digitalt uddrag. Du er naturligvis også meget velkommen til at købe bogen som paperback.

Det fremmede og det kendte

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.