En af de stemmer jeg er mest begejstret for at læse og lytte til er den amerikanske forsker og forfatter Brené Brown. Hun har lavet dybdegående og vigtig forskning om emner som sårbarhed, mod og empati. Det har resulteret i en række gode bøger som Glem hvad andre tænker og Ud i vildmarken. Ligeledes kan du online finde en række inspirerende talks med Brené Brown og endda se en hel serie med hende på Netflix. Det viser lidt om, hvor bredt hendes budskaber er nået ud.

Det er de, fordi Brené Brown har noget vigtigt at sige og en god måde at sige det på. Hun har inspireret millioner af mennesker til at omfavne deres sårbarhed og finde styrke i den. Hendes hovedbudskab er, at det at være sårbar ikke er en svaghed, men snarere en kilde til at skabe ægte relationer, en forbindelse til dig selv, din kreativitet og dit mod.

I dag har jeg samlet ni af Brené Browns guldkorn til dig. Jeg håber, de vil inspirere dig, ligesom de har inspireret mig.

1) Om din selvfortælling

Enten går du inde i din historie og ejer den, eller også står du uden for din historie og kæmper for din værdighed.

2) Om dine ufuldkommenheder

Ufuldkommenheder er ikke mangler, de er påmindelser om, at vi alle er i dette sammen.

3) Om dine prioriteter

Da jeg holdt op med at prøve at være alt for alle, fik jeg meget mere tid, opmærksomhed, kærlighed og forbindelse til de vigtige mennesker i mit liv.

4) Om din autenticitet

Autenticitet er den daglige praksis med at slippe, hvem vi tror, vi burde være, og omfavne hvem vi er.

5) Om dit mod

Kun når vi er modige nok til at udforske mørket, vil vi opdage den uendelige kraft i vores lys.

6) Om at tale til dig selv

Tal til dig selv, som du ville tale til en, du elsker.

7) Om dine perspektiver

Ved dagens slutning, ved ugens slutning, ved mit livs slutning, vil jeg sige, at jeg bidrog mere, end jeg kritiserede.

8) Om din personlige vildmark

Der vil være tidspunkter, hvor det at stå alene føles for svært, for skræmmende, og vi vil tvivle på vores evne til at finde en vej gennem usikkerheden. Nogen vil et sted sige: ”Gør det ikke. Du har ikke det, der skal til for at overleve i vildmarken.” Det er på det tidspunkt, du dykker dybt ind i dit vilde hjerte og minder sig selv om: ”Jeg er vildmarken.”

9) Om dine tilhørsforhold

Et sandt tilhørsforhold er ikke noget, vi forhandler om eller opnår med andre. Det er en personlig forpligtigelse, som vi bærer i vores hjerter.

Bær citaterne med dig

Der er meget trøst og mange visdomsord at hente i Brené Browns arbejde, som de 9 citater herover, jo kun er et lillebitte udpluk af. Personligt har jeg især været glad for hendes bøger, som har hjulpet mig til at finde personligt mod, især i de perioder hvor livet har vist sig fra den svære side.

Jeg håber de 9 citater kan gøre lidt af det samme for dig. At du kan bruge dem til at finde modet, lysten og kærligheden til at være den, du virkelig er. Den kærlighed fortjener du. I dag, i morgen og alle andre dage.


Søndagslisten Plus – et komplet, slow univers

Søndagslisten Plus er skabt til dig, der gerne vil have tips og ideer til et langsommere, enklere og mere meningsfuldt liv. Fordelt på de fem kategorier tekst, lyd, video, magasiner og poesi får du adgang til et stort materiale, som du kan gå til, når det passer dig, i dit eget tempo og på alle dine enheder.

denne korte video kan du se, hvordan Søndagslisten Plus fungerer.

Søndagslisten Plus koster en krone om dagen, betalt som et månedsabonnement på 30 kroner ad gangen. Der er ingen bindinger, og du kan afmelde når som helst.

Du bliver en del af et voksende fællesskab, der sænker tempoet og sætter det balancerede liv i højsædet ved at tilmelde dig her.


Søndagslisten Plus