Angst. Nervøsitet. Bekymringer for fremtiden. Det er de følelser, vi hurtigt kan blive ramt af, når vi går ombord i nyhederne. Det er en svær tid med geopolitisk opbrud, dårlig mental trivsel og klimaforandringer, og det er som om, de dårlige nyheder står i kø. Som om det hele tiden bliver en smule værre, selvom vi tænker, at nu må det da snart blive bedre. Der er ikke noget at sige til det, hvis vi har lyst til at melde os ud af det hele.
Det er heller ikke kun de etablerede, brede medier og de store nyheder fra samfundet og verden udenfor. En tur i kommentarsporet på Facebook og lignende steder gør heller ikke noget godt for vores humør eller tilgang til tilværelsen. På den anden side er det jo også vigtigt at følge med i, hvad der sker i verden. Det er det, der sammen med vores værdier og moralske kompas, får os til at træffe kvalificerede beslutninger, både når vi står i stemmeboksen og i tilværelsen i det hele taget.
Så hvordan håndterer vi balancen mellem alle de bekymringer, nyhederne fører med sig, og behovet for at være bare nogenlunde velorienteret?
Det er her, begrebet “nyhedshygiejne” kommer ind i billedet.
Hvad er nyhedshygiejne?
Tænk over, hvad du allerede gør for din krop i hverdagen. Du vasker hænder, du lufter ud, du sørger for at holde køkkenet rent. Det er ikke fordi, du er bange for at blive syg, men fordi det er fornuftige vaner, der beskytter dig mod sygdom.
Nyhedshygiejne fungerer på samme måde – bare for din mentale trivsel. Det handler om at skabe en bevidst ramme for dit nyhedsindtag, så du hverken drukner i information eller lukker af for verden. Det er ikke et argument for frakobling, men det er et argument for dosering.
Forskellen mellem at følge med i verden og at lade sig overvælde af den er sjældent et spørgsmål om vilje. Det er et spørgsmål om struktur og vaner i hverdagen. Nyhedshygiejne giver dig den struktur og hjælper dig il bedre vaner, når det gælder dit nyhedsindtag.
Derfor er nyhedshygiejne vigtig
Når du læser en bekymrende nyhed, for eksempel om krig, klimakatastrofe eller politisk uro, sker der noget helt konkret i din krop. Hjernen skelner ikke skarpt mellem en trussel, der udspiller sig lige foran dig, og en trussel, du læser om på en skærm. Amygdala, som er den del af hjernen, der registrerer fare, sender et signal til din krop om at gøre dig klar: Stresshormoner som kortisol frigives, pulsen stiger, og du kommer i en slags alarmberedskab.
Det er en mekanisme, der har tjent os godt i tusindvis af år. Problemet er bare, at den ikke er designet til en 24-timers nyhedscyklus, hvor truslerne aldrig holder op.
Forskning bekræfter det. Et studie publiceret i tidsskriftet Health Communication i 2022 undersøgte nyhedsvaner hos over 1.000 amerikanske voksne og fandt, at næsten 17 procent viste tegn på det, forskerne kaldte “alvorligt problematisk nyhedsforbrug.” Disse mennesker blev så opslugt af nyhedsstrømmen, at det forstyrrede deres søvn, koncentration og relationer. Samtidig oplevede de markant højere niveauer af stress, angst og fysisk ubehag.
Det er ikke et spørgsmål om, at du er svag, hvis nyheder påvirker dig. Det er et spørgsmål om, at din krop reagerer, som den skal. Den gør det bare på en mængde input, den ikke er bygget til.
Det er derfor, det giver mening at gøre noget ved det. Ikke ved at lukke øjnene, men ved at åbne dem med omhu og eftertanke
Sådan praktiserer du nyhedshygiejne i din hverdag
Her er fem ideer til, hvordan du kan tage bedre vare på dig selv i mødet med nyhedsstrømmen uden at melde dig ud af samfundet.
1. Giv dine nyheder faste tider
En af de enkleste og mest effektive ting, du kan gøre, er at stoppe med at tjekke nyheder hele dagen. Vælg i stedet ét eller to faste tidspunkter, hvor du orienterer dig. Måske om morgenen med din kaffe, måske efter frokost, og så lader du det blive ved det.
Det lyder banalt, men det gør en verden til forskel. Når du selv bestemmer, hvornår du møder nyhederne, ændrer du din rolle fra passiv modtager til aktiv deltager. Du tjekker nyhederne i stedet for, at det er dem, der tjekker dig.
Start med at slå notifikationer fra på din telefon. Du har ikke brug for breaking news, der popper op, mens du sidder og spiser aftensmad.
2. Vælg dine kilder med omhu
Ikke alle nyheder er skabt lige, og de platforme, der råber højest, er ikke dem, der oplyser dig bedst. Kommentarspor på sociale medier er designet til at stimulere algoritmer ved at skabe engagement, ikke forståelse. De trækker dig ind i en spiral af reaktioner og modreaktioner, der sjældent gør dig klogere, men ofte gør dig mere urolig, måske endda vred.
Derfor er det en god idé at forenkle dit medielandskab. Måske er det nok med én pålidelig nyhedskilde, du har tillid til, frem for fem forskellige apps, der konkurrerer om din opmærksomhed. Måske er det et dagligt nyhedsbrev fra én troværdig kilde i stedet for et endeløst feed.
3. Indfør offline-perioder
Du kan være online fra det øjeblik, du står op om morgenen, til du lægger hovedet på puden om aftenen. Men bare fordi du kan, betyder det ikke, at du skal.
For de fleste af os er det ikke realistisk at leve et komplet analogt liv, men det er muligt at skabe lommer i hverdagen, hvor skærmene er slukket. Måske kan du lave en morgenrutine, hvor du bare er til stede i et kvarter. En aftenvane med at skrive i en taknemmelighedsdagbog med gammeldags kuglepen i stedet for et tastatur. En gåtur i frokostpausen eller om eftermiddagen, hvor du kun har dine tanker og dine omgivelser som selskab.
Den type pauser er ikke uproduktiv spildtid, men værdifuld genopladning. De giver din hjerne der ro, den har brug for, i stedet for hele tiden at skulle bearbejde de nyheder, den har taget ind.
4. En lille handling som modvægt
Noget af det, der gør nyhedsangsten ekstra tung, er den følelse af afmagt, der ofte følger med. Du læser om problemer, der er så store og komplekse, at du helt naturligt kommer til at føle dig lille og hjælpeløs.
Sådan behøver det ikke at være. At udføre en lille handling – det kan være hvad som helst – er en god modvægt. Du kan samle lidt skrald op, når du er ude at gå tur, donere et lille beløb til en sag, du synes er vigtig, eller måske skriver du en mail til din lokalpolitiker. Det kan også være, at du ringer til en ven, der har brug for det, eller til et aldrende familiemedlem, der savner en at snakke med.
Den lille handling bryder afmagten. Den minder dig om, at du ikke bare er en tilskuer til verden. Du er en del af den, og du kan gøre en lille, men meningsfuld forskel.
5. Søg det skønne og det smukke som modvægt
Det sidste punkt er måske overraskende, for det er ikke noget, vi taler om så ofte, men personligt har jeg glæde af det. Når verden er kaotisk, er der noget helende i bevidst at opsøge det smukke og det skønne. Det skal ikke være som en flugt, men som et middel til at søge en vigtig balance.
Læs et digt. Lyt til et stykke musik, der rører dig. Gå i skoven og læg mærke til lyset i træerne. Sæt dig med en bog, der minder dig om, hvad mennesker også er i stand til af gode og værdifulde ting. Tag på et museum og giv dig selv tid og plads til at beundre de smukke malerier.
Der er forskning, der peger på, at eksponering for kunst og natur kan sænke kortisolniveauet og øge følelsen af trivsel. Det behøver du ikke videnskaben til at fortælle dig, for du ved det godt, men du har måske glemt det i en travl og urolig verden. Du ved, at der er øjeblikke, hvor en god sang eller et smukt landskab kan give dig noget, som ingen nyhedsartikel kan.
Det er ikke selvisk at beskytte sin ro
Det er meget muligt, at der er en stemme i dig, der siger, at du skal se den barske virkelighed i øjnene, og du skal kunne tåle de dårlige nyheder. Måske siger stemmen, at det er forkælet og naivt at lukke dig selv af for nyhedsstrømmen, og du som minimum bør kunne holde ud at læse om det.
Der er noget forståeligt i det, men den stemme har ikke ret. Lad være med at give den plads.
Når du ved at praktisere nyhedshygiejne vælger at beskytte din mentale trivsel, er det ikke et udtryk for ligegyldighed over for verden. Det er tværtimod en forudsætning for at kunne være noget for den. Når du ikke er overvældet af bekymring og angst, har du et langt bedre udgangspunkt for at træffe gode beslutninger, være til stede for dine nærmeste og bidrage til det fællesskab, du er en del af.
Nyhedshygiejne handler i bund og grund om balance. Om at finde det sted, hvor du er orienteret nok til at deltage i verden, og beskyttet nok til at kunne holde til det.
Du kan begynde i dag. Med det første lille skridt, hvor du tager en bevidst beslutning om, at det for en stund er okay at lade verden dreje rundt, uden at du selv drejer med.
Kunne du lide denne artikel?
Så vil du elske Søndagslisten. Det er min ugentlige artikel om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv. Den lander i din indbakke hver søndag morgen klokken 7 – lige til morgenkaffe. Der er mere end 5.000 abonnenter allerede, og du kan tilmelde dig her på siden eller ved at bruge dette link.
