Gæsteindlæg af en digter, der beskæftiger sig med mange af de samme temaer,, som fylder i 20 Skridts univers.
Maiken Abildgaard er gymnasielærer og forfatter til bl.a. kortromanen “Der fulgte ingen manual” og den grafiske novelle “Aftryk”, hvor hun også samarbejdede med Sarah Eiersholdt.”
Maikens nye digtsamling, “I havens tusmørke” har sit udgangspunkt i en mor, der flytter ud af byen med sin lille datter i håbet om at genfinde naturen, som hun husker den fra sin barndom. Sammen begynder de at presse blomster, der sættes ind
i morens dagbog og beskrives. Mellem blomsterliv, hverdagsbegivenheder og fantasilandskaber følger læseren den lille familie igennem årstiderne. Abildgaard zoomer ind på de fine detaljer i hverdagslivet, som man pludselig kan opleve, når tempoet sættes ned. Bogen indeholder smukke illustrationer af Sarah Eiersholdt.
Jeg er blevet sådan et menneske, der altid har en kastanje liggende i lommen
og som kan finde på at lægge sig ned på alle fire for at dufte til dugdråberne,
der skinner i de morgenfriske spindelvæv
Her kan du læse fire små tekster fra Maikens nye bog.
# 1
Jeg er begyndt at forstå,
at jeg ikke skal vente på, noget vil ske
Jeg skal ikke bruge tiden på at forestille mig,
hvordan det ender
I stedet tager jeg din hånd og går i haven
for at kaste hundredvis af blomsterfrø op i den blå himmel
Vi ved ikke, hvor de lander
Men imens de gror, vil vi læne os tilbage
smide sokkerne og mærke græsset under vores bare fødder
# 2
Hver eneste morgen,
kan jeg høre dine små fødders trin
i løb mod køkkenet, hvor jeg venter
Du møder så forventningsfuldt
den nye dag
Så frisk som duften af dug på havens roser
eller den mangosorbet, de serverer på byens torv
Søvnen sidder stadig i dit lange uredte hår
og jeg varmer mælk med honning
Den gullige klistrede masse
fortoner sig som dagene
og efterlader en sødlig varme i kroppen
Længe efter
# 3
Der er noget sommerfugleagtigt over dine lette bevægelser,
når du leder efter blomster på marken
Du rækker mig forsigtigt toårige natlys,
som vi presser imellem fine lag af papir
Jeg slår navnene op på alt det, vi finder
og skriver:
Blomst kun åben om aftenen; Hist og her, forvildet
# 4
Jeg vil gå i dvale
Ligesom naturen omkring mig
Den lukker langsomt ned for vinteren
Vinterlukket, står der på døren til søcaféen
”Alt har sin tid”, hvisker jeg ned i din strikhue
Fordi det lyder så smukt
Dampen fra min ånde tegner billeder af isblomster,
der sætter sig som små frø i din hue
”Snart vil du ligne en omvandrende vinterrose”, siger jeg
Du smiler bare hemmelighedsfuldt og laver et af de spring, du lærer til ballet
Der er diset over søen,
men vi sætter os alligevel på den fugtige bænk
ud mod vandet
Jeg trækker to små lanterner op af rygsækken,
som vi tænder
”Der var lys i mørkningen”, hvisker jeg
og du nikker tillidsfuldt
Hvis du vil læse et uddrag med en teaser fra “I havens tusmørke” kan du gøre det her.
