I dag vil jeg give dig to perspektiver, du kan bruge, når du står over for en livsforandring eller en stor beslutning. Det er samtidig den sværeste af de mere end 200 artikler jeg har skrevet på min blog / Søndagslisten. Hvorfor den er det, får du at vide lidt længere nede i artiklen.

Står du her i begyndelsen af 2021 og overvejer at gå en ny vej i tilværelsen, står du med en fantastisk mulighed. Du kan åbne døre, vandre ad andre stier og komme spændende steder hen. Det gælder uanset, om du overvejer en ny karrierevej, en ændring i din livsstil eller ønsker at bryde med usunde relationer, der dræner og suger energi ud af dig.

Det er i udgangspunktet godt, men det er også svært. Og når vi står over for store beslutninger eller forandringer, er der ofte en følgesvend.

Den følgesvend er frygt.

Frygt er naturlig

Det er der ikke noget underligt ved. Frygt er naturlig, og jo større forandringer vi står over for, jo mere naturlig bliver den. Det giver ikke mening at gemme frygten væk. Den vil altid være der. Det er i højere grad et spørgsmål om, hvordan du møder frygt. Eller mere konkret: Hvilken af disse to typer frygt du lader styre dine beslutninger.

Frygten for at fejle eller frygten for at fortryde.

Lader du frygten for at fejle tage over, så bliver du holdt tilbage. Den betyder, at du ikke kaster dig ud i de modige beslutninger og livsforandringer, der kan føre dig et bedre sted hen.

Er det derimod frygten for at fortryde, du bruger som ledestjerne for dine beslutninger, kan det være en stærk drivkraft. Måske kan du stille dig selv disse spørgsmål:

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør det her?

Hvad vil jeg tænke om mange år, hvis jeg ikke gør det?

Din tid er ikke ubegrænset

Der er et faktum, som jeg er blevet smerteligt mindet om i denne uge.  Vi har alle sammen en udløbsdato. Vi lever ikke to gange.

Og det er nu, vi kommer til det svære. Min mor, Kirsten Bønneland, sov stille ind om morgenen mandag den 11. januar 2021. Der er så meget, jeg er taknemmelig for. Det trygge barndomshjem, brætspillene, evnen til at skabe hygge og til at få meget ud af lidt – uanset, hvad livet bragte. At støtte og opmuntre mig til at skrive og blive forfatter, den svigermor hun var for min hustru Kirstine, og den farmor hun var for mine børn Cecilie og Mikkel. Duggen på græsset morgener i april, hvor jeg løb i haven på Langstrengvej 13 i Haderslev, og spillede fodbold, mens mor lugede stauder. Jeg og mine tre søskende savner det hele. Vi savner vores mor.

At min mor opmuntrede mig til at skrive, da jeg var barn, betyder, at hun også havde sin rolle i Søndagslistens tilblivelse. For hende var det altid okay at prøve og fejle. Hun lærte mig ikke at lade frygten for at fejle tage over.

Det førte til bøger, jeg skrev. Rejser, jeg tog ud på. Et firma, jeg etablerede. Havde jeg været styret af frygten for at fejle, var de ting aldrig blevet til noget.

Derimod har jeg ofte følt frygten for at fortryde. Den har styrket mig, i arbejdslivet og i tilværelsen i øvrigt. Den har med små skridt ad gangen gjort mig mere modig.

Den afsluttende overvejelse, du kan gøre dig, er denne:

Hvad er du bange for at fortryde, hvis du vælger ikke at gøre det, du overvejer at gøre?


Og lige et personligt PS

Min mor døde af corona, smittet på plejehjemmet få dage før vaccinen kom. Pas på hinanden derude. Især de af jeres kære, der er skrøbelige. Vi skal stadig passe på.


Foto: Emilie Haut

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.