Den korte lykke og det lange perspektiv

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har et godt udtryk for vores samfund.

Han kalder det for accelerationssamfundet. I sine bøger argumenterer han for, at acceleration og et stigende tempo er blevet et kendetegn for vores tid. Han mener, at det gælder i tre dimensioner: Teknologisk udvikling, sociale forandringer og vores individuelle tempo i hverdagen.

Hartmut Rosa har ret i, at acceleration er blevet den drivkraft, der forandrer både vores omverden og vores eget liv. Det er som om, at speederen trykkes mere og mere i bund, og det bliver sværere at sværere at følge med. Han peger på, at det konstante pres for at gøre ting hurtigere, har en række sociale og psykologiske konsekvenser. Vi bliver fremmedgjorte, føler os konstant bagud, og vi er ude af stand til at holde trit med livets krav. Det får os til at træffe kortsigtede beslutninger, hvor vi prioriterer den hurtige lykkefølelse over de langsigtede, meningsfulde perspektiver.

Det er naturligvis uholdbart. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det?

Modstykket til acceleration: Resonans!

Hartmut Rosa opstiller et værdifuldt alternativ til accelerationen, som vi kan lade os inspirere af. Det er det begreb, han kalder for resonans.

Resonans henviser til de dybere, meningsfulde relationer og interaktioner med vores omverden, som giver os en følelse af at have et tilhørsforhold og et formål med det, vi gør. I stedet for hele tiden at jagte mere effektivitet og hastighed, argumenterer Hartmut Rosa for, at vi i stedet skal sænke tempoet og skabe rum til resonans i vores liv. Gør vi det, kommer vi også til at leve et liv, der er roligere, mere tilfredsstillende og meningsfuldt.

5 forslag til at prioritere det lange perspektiv over det hurtige tempo

Resonans er altså værd at gå efter. Det kan hjælpe os til tålmodighed og til at prioritere det lange perspektiv over den korte lykke. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan vi får dette lidt abstrakte begreb til at fungere i vores hverdag. Her får du fem konkrete forslag, der tager udgangspunkt i sondringen mellem det hurtige og det langsomme perspektiv.

1) Konstant forbundethed vs. tilbagetrækning

Vi er i en digital æra, hvor vi konstant er forbundet online. Det giver os en følelse af at være ”på” 24 timer i døgnet. Det forstyrrer vores oplevelse af nuet, og mange af vores sociale interaktioner bliver overfladiske.

Hvis vi vil nå frem til resonans, skal vi være i stand til at trække os tilbage fra denne konstante forbundethed med online-verdenen. Jeg tror ikke, at det er realistisk at gøre det altid, for vi lever i et gennemdigitaliseret samfund, og teknologien kan også hjælpe os, men det er vigtigt en gang om dagen, at du sætter dine enheder som computer, telefon, tablet og fjernsyn på pause. Brug i stedet den tid, hvor du er offline på et dybere engagement med dine omgivelser. Det kan være ved at opholde dig i naturen, fordybe dig i en god bog eller i en samtale ansigt til ansigt.

2) Impulsshopping vs. bevidst forbrug

I løbet af en almindelig dag bliver vi bombarderet med reklamer, der fremmer en kultur af hurtig lykke. Følger vi reklamernes lokkende budskaber, så impulsshopper vi, og vi oplever en øjeblikkelig tilfredsstillelse. På lang sigt betyder det, at vores privatøkonomi bliver dårligere, at vores hjem bliver mere rodet og klodens klima mere belastet.

Overvej, om prisen for den hurtige tilfredsstillelse er for høj, og om du i stedet kan hjælpe resonans på vej ved at blive en mere bevidst shopper. Overvej, før du køber noget, om den pågældende genstand vil bidrage positivt til dit liv på lang sigt. Kan du ikke svare klart ja til dette spørgsmål, er det bedre at springe købet over.

3) Fast food vs. slow food

Et af de steder, hvor accelerationssamfundet tydeligst stikker næsen frem, er i forhold til vores kost og måltidsvaner. Den hurtige mad er ofte bekvem, og derfor er det en fristende løsning i en travl hverdag, men fast food er ofte usund, dyr og i mange tilfælde ikke produceret med tanke på dyrenes og naturens velfærd.

Det er bedre, at du dedikerer din tid til slow food, hvor du tilbereder måltider, som er nærende og værd at nyde. Måske tænker du, at der ikke er tid til langsom mad i et hurtigt samfund, men du kan også se det som din personlige kvalitetstid. At lave mad er en analog aktivitet, der giver dig en tiltrængt pause fra det digitale, og det kan blive en meditativ praksis, hvor du gennem den mad du bruger dine hænder på at lave, forbinder dig med madens oprindelse og betydning for din krop og din sjæl. Det er en vej til resonans.

4) Overfladiske forbindelser vs. dybe relationer

I en tid hvor sociale medier på overfladen forbinder os med hinanden, kan det godt give en følelse af, at vi har en masse nære venner, men på lange stræk er det en illusion. Det er forbindelser, der mangler dybde og nærvær.

Som Hartmut Rosa understreger det, så går rejsen fra accelerationssamfund til resonans gennem vores meningsfulde interaktioner. Prioriter derfor kvalitetstid med din familie og dine venner. Skab et rum til de dybe samtaler og fælles oplevelser, der får relationerne til at gro, og som giver jer varige, værdifulde minder. Vær bevidst om, at du kun skaber dette rum, hvis der samtidig er andre rum, du forlader. Overvej derfor også hvilke forbindelser, du kan vælge fra.

5) Hurtig karrieresucces vs. meningsfuldt arbejde

I princippet behøver der ikke være en modsætning mellem at have succes i din karriere og at opleve dit arbejde som meningsfuldt, men i praksis, så er det sådan, at den karrieremæssige succes ofte bliver målt i tempo og materielle præstationer. Projektet blev færdiggjort til deadline, så vi kan starte det nye projekt. De økonomiske nøgletal er gode. Jeg har fået en stor bonus. Det lyder meget godt, men det fører ikke til resonans, snarere til tomhed og en oplevelse af mangel på formål.

Giv dig selv lov til at reflektere over dit arbejde og dine karrierevalg. Overvej, om dit arbejde resonerer med dine dybere værdier og formål. Måske er du det helt rigtige sted, eller måske kan du lave justeringer, der giver dig mere arbejdsglæde og en oplevelse af mening og glæde?

Slow living er også en samfundssag

Noget af det interessante ved Hartmut Rosa er, at han ikke som andre beskæftiger sig med personlig udvikling, men mere interesserer sig for, hvad det høje tempo gør ved vores samfund, og hvordan vi kan favne langsomheden for at skabe en værdi, der er større end den enkeltes trivsel. Dermed bliver Hartmut Rosas teorier om resonans ikke bare til en personlig fordel, men de bliver en nødvendig modvægt til de tendenser, der præger vores samfund. Hastigheden og det stigende tempo i accelerationssamfundet fører nemlig til stress, pres og trivselskrise. Det har vi masser af data, for eksempel fra Den Nationale Sundhedsprofil, der viser.

Dermed bliver slow living ikke bare en individuel livsstil, men også en dybere kulturel og social kritik. Er vi tilpas mange, der deler denne tilgang, så har den også potentialet til at sætte accelerationssamfundet på pause og ændre samfundets strukturer og værdier i fremtiden.

Overvej derfor de fem modsætninger der er stillet op i denne artikel. Hvilken vej vil du gå? Vil du træde et skridt væk fra accelerationssamfundets krav og i stedet nærme dig et liv med mere resonans, dybde og mening? I sidste ende er valget dit.

---

Lån e-bøger og lydbøger på eReolen