Hvis du på et eller andet tidspunkt de sidste tyve år har bevæget dig på jorden, har du med statsgaranti hørt nogen sige det her til dig:

Du skal ud af din komfortzone.

Det er et meget udbredt råd. Jeg har sikkert selv sagt det på et tidspunkt, og på papiret giver det mening. Hvis du vil udvikle dig, så forudsætter det, at du presser dig selv ud på usikker grund, hvor du ikke er komfortabel, og hvor du ikke rigtig ved, hvad der vil ske. Det er sådan, du kommer nye og succesfulde steder hen.

Det er i hvert fald det, som rådet siger. På det seneste har jeg spekuleret en del på det, og i dag vil jeg opfordre dig til at gøre det modsatte.

Bliv i din komfortzone.

Et spørgsmål, du kan overveje

Jeg ved godt, at tanken om at blive i komfortzonen går imod det, som produktivitetstyperne anbefaler, men der er et spørgsmål, du kan tænke over:

Skal livet være ubehageligt?

Er det virkelig sådan, at det skal gøre ondt for at gøre godt? At ubehag (og det at bevæge sig ud af komfortzonen er forbundet med ubehag) er en forudsætning for personlig udvikling? Kunne man forestille sig det modsatte? At du kan udvikle dig og faktisk nyde processen? Opleve den som spændende og lystfuld? I et tempo, der ikke opleves som et ukomfortabelt pres på dig?

Jeg tror det. Og jeg tror også, det er vigtigt. Livet er svært nok, som det er. På den store klinge er der klimakrise, krig og inflation. På den lille klinge er der måske stress, travlhed, sygdom hos os selv eller et menneske, vi elsker, sorg og regnvejr uden for vinduet. Det er alt sammen en del af livet.

Er der virkelig grund til at gøre det værre?

Jeg tvivler, men jeg ved også, at det går temmelig meget imod den nordeuropæiske arbejdsmoral, der præger vores samfund. Tanken om at yde før vi kan nyde. Men hvad, hvis vi kunne gøre begge dele? Nyde, mens vi yder? Give et værdifuldt bidrag til fællesskabet, men have os selv med, mens vi gør det?

Gode grunde til at blive i din komfortzone

Du kan vinde meget ved at blive i din komfortzone.

  • Mindre stress, angst og uro.
  • Føle en fast grund under fødderne.
  • Mindre pres for hele tiden at skabe resultater.
  • Du sætter en bremse på kravet om konstant udvikling (der ofte føles som afvikling).
  • Du lærer at sige, at det er godt nok, som det er.

Måske er det også noget værd?

Kan du definere din komfortzone?

Måske sidder du lige nu og tænker: Men Ole, er du ikke sådan noget med at leve langsomt, eventuelt sige et job op og leve et frit og fleksibelt liv? Er det ikke at gå uden for komfortzonen?

Godt spørgsmål! Og ja, det er rigtigt, at jeg tror på, at vi hver især skal vandre ad den vej, der er meningsfuld og rigtig for hver enkelt af os. For nogle betyder det slow living og mere fleksible rammer om arbejdslivet, for andre ikke.

Men før du og alle andre kan nå dertil, så kræver det, at du bliver bevidst om, hvad der er din egentlige komfortzone. I mange år troede jeg, at min komfortzone var et fuldtidsjob med fornuftig løn og pensionsopsparing. Problemet var, at det gav en masse ubehag. Lange dage, morgener i propfyldte S-tog, stress og spekulation, for få af døgnets vågne timer til mine børn og for lidt tid til kreative projekter som at skrive bøger eller starte en blog.

Min egentlige komfortzone var snarere det, jeg gør nu. At lytte til Mozart mens jeg drikker kaffe og skriver disse linjer, falde i staver ved at kigge ud ad vinduet. Der er økonomisk usikkerhed og en vis uforudsigelighed med at arbejde og leve sådan, men det er stadig tusind gange mere min komfortzone, og jeg har lyst til at blive i den.

Derfor: Inden du overvejer, om du skal forlade eller blive i din komfortzone, så tænk over, hvad der er din egentlige komfortzone. Ikke den som andre eller samfundets konventioner siger, skal være din komfortzone, men den hvor du føler dig tryg, i balance og har rum og energi til at udfolde dig, som det unikke menneske du er.

Lyt til din egen stemme

Når rådet om at komme ud af komfortzonen er så udbredt, skyldes det måske et underligt paradoks: At den komfortzone mange af os befinder os i, måske ikke er så komfortabel, som den lyder? Måske er det i virkeligheden andre end os selv, der har identificeret den komfortzone?

Jeg har ikke tænkt over det før, men jeg tror, at det er en sund refleksion. Du kan starte i dag med at tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad er din egentlige komfortzone?
  • Hvordan kommer du derhen?
  • Hvad ville der ske af gode ting, hvis du kom derhen og blev der?

Det er ikke nemt at svare på, men de spørgsmål kan gøre gode ting for dig. Det er vigtigt, at du tør lytte til din egen stemme.

Måske har den noget vigtigt at fortælle dig?


Når du er klar til det, så er der to måder, jeg kan hjælpe dig på:

Hvis du vil have konkrete værktøjer til et liv, hvor du har tid til det, der er vigtigt for dig, anbefaler jeg, at du starter med et billigt, men godt produkt.

→ Slow Club: En online-vidensbank, hvor du i tekst, lyd og video bid-for-bid lærer alt om Slow living og en rolig hverdag. Vær med i fællesskabet for en krone om dagen (fast pris, ingen bindinger).

→ Søndagslisten 2022 – 52 essays om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv: En e-bog med alle de gode artikler fra et helt år samlet i én, overskuelig og reklamefri PDF som du kan downloade ubegrænset.  Få de 52 essays for kun en krone pr. tekst.

Søndagslisten

Bliv mindet om at leve det enkle og mere meningsfulde liv, hver søndag.