I går sad jeg og skrev. Jeg arbejder på et nyt manuskript, som jeg glæder mig til at fortælle mere om på den anden side af sommerferien. Jeg var godt i gang. Der var ryddet op på skrivebordet, kaffen i kruset dampede varmt, og sætningerne begyndte at finde deres plads.
Så rakte jeg af ren og skær vane ud efter min telefon. En besked fra en af mine venner, en mail fra en samarbejdspartner, som jeg holder kurser for. Det var ikke dramatisk, ikke noget akut, der krævede svar her og nu, men det lagde sig et sted i mit hoved.
Mindre end to minutter senere vendte jeg tilbage til min tekst. Alligevel var det som om noget havde ændret sig. Jeg sad på den samme stol, kaffen var fortsat varm, og mine fingre bevægede sig stadig hen over tastaturet. De gjorde det bare langsommere end før. Jeg genlæste de foregående sætninger, og jeg havde svært ved at få dem til at give mening. Det var som om min hjerne svævede lidt rundt, halvt i mit arbejde med teksten, halvt i beskeden og mailen, jeg havde fået. Der gik mindst en halv time, før jeg var tilbage på sporet igen.
Selvom du ikke skriver bøger, er det måske en situation, du kan genkende? Den tilstand, hvor du ligesom befinder dig i en slags mentalt ingenmandsland? Du sidder i et møde, men tænker stadig på den samtale, du havde, inden mødet gik i gang. Du leger med dine børn eller børnebørn, men din hjerne bearbejder stadig et uløst problem fra arbejdet. Du er i gang med én ting, men samtidig er der noget andet, der fastholder sit tag i dig.
Psykologien har et ord for det. Det hedder ”attention residue”, eller hvad vi også kan kalde for opmærksomhedsrester. Måske virker det uskyldigt, men det koster dig mere, end du tror.
Derfor er dine opmærksomhedsrester giftige
Begrebet stammer fra organisationspsykologen Sophie Leroy, som i sin forskning har vist, at når vi skifter fra én opgave til en anden, følger en rest af vores opmærksomhed med fra den forrige opgave. Hun kalder det ”attention residue” – opmærksomhedsrester. Disse rester er ikke uskyldige. De sænker din evne til at tænke klart, træffe gode beslutninger og gøre det bedst mulige i den aktivitet, du er i gang med. Du vil gerne være fuldt til stede, men opmærksomhedsresterne forstyrrer din fokus.
Det er ikke et spørgsmål om bare at føle sig lidt distraheret, men om at det er en målbar forringelse af din mentale kapacitet. Det sker hver gang, du springer mellem opgaver, lader dig afbryde i noget, der kræver din koncentration eller ”bare lige” tjekker din telefon.
Den populære forfatter Cal Newport skriver også om fænomenet i sin bog Arbejd dybt. Han ser det moderne arbejdsliv med dets mails, beskeder og notifikationer som designet til at producere opmærksomhedsrester hele dagen. Vi skifter kontekst igen og igen, og vi betaler en kognitiv pris for hvert skift. Den pris er vi sjældent bevidste om, fordi de mange skift og de opmærksomhedsrester, som de medfører, er blevet normaltilstanden i det moderne liv.
Syv veje til færre opmærksomhedsrester
Det er ikke svært for forskere som Leroy og Newport at stille diagnosen. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det. Her får du syv ideer.
1) Afslut opgaver, før du skifter
Den mest oplagte kilde til opmærksomhedsrester er opgaver, du forlader halvfærdige. Hvis du ikke kan gøre en opgave helt færdig – og det er selvfølgelig normalt ved større projekter – så skriv ned, præcis hvor du er, og hvad næste skridt skal være. Det giver din hjerne lov til at slippe opgaven for nu, fordi du har sikret den et sted, der ligger uden for dit hoved.
2) Tjek på faste tidspunkter
I stedet for at tjekke mail og beskeder løbende, så vælg to-tre faste tidspunkter i løbet af dagen, hvor du gør det. Det lyder simpelt, og det er det også i princippet, men det kræver tilvænning. Vær tålmodig og tolerant over for sig selv i den periode, hvor du for eksempel kun tjekker mail klokken 9, 12 og 15.
3) Brug overgange bevidst
Når du skifter fra én opgave til en anden, så tag 30 sekunder til at lukke den forrige ned mentalt. Luk øjnene, træk vejret og mærk, at du skifter fra én aktivitet til en anden. Det lyder som ingenting, men det giver hjernen et signal om, at nu har du bevæget dig hen til et nyt sted.
4) Beskyt dine vigtigste timer
De fleste af os har et tidspunkt på dagen, hvor vi tænker klarest. Du kan ligefrem kalde det din ”geni-tid.” Find dit tidspunkt, beskyt det og placér dine vigtigste og mest kognitivt krævende opgaver dér. Begræns så vidt muligt møder og mails, så du kan bruge dine bedste timer på det, der kræver mest af dig.
5) Gør telefonen kedelig
Fjern notifikationer fra alt, der ikke er strengt nødvendigt. Læg telefonen i en anden rum, når du arbejder koncentreret og tag skridtet og sæt den på gråskala – i hvert fald i en periode. Jo mindre du bliver afbrudt, jo færre opmærksomhedsrester skal du kæmpe med.
6) Lav tydelige overgange mellem arbejde og fritid
Gå en tur, skift tøj, lav en kop te – hvad som helst, der markerer, at nu er arbejdsdagen slut. Uden den markering kommer du nemt til at tage arbejdets uafsluttede tråde med ind i din aften og dit familieliv.
7) Sænk ambitionsniveauet for multitasking
Vi bilder os ind, at vi kan gøre flere ting på én gang, og vi er en del af en kultur, der ansporer til multitasking. Men hver gang vi forsøger at gøre det hele på én gang, skaber vi nye opmærksomhedsrester. Det mest produktive, du kan gøre, er ofte at gøre mindre, men så være fuld til stede i det.
Én ting ad gangen
Du kan ikke fjerne alle opmærksomhedsrester fra dit liv. Det er ikke realistisk.
Det, du kan blive bedre til, er at lægge mærke til dem og skabe betingelser, der giver opmærksomhedsresterne mindre magt over din dag. Du behøver ikke at skabe et perfekt fokus-system, men du kan træffe en bevidst beslutning.
Træf et aktivt valg om at være ét sted ad gangen, og at det er nok, at du er på dette ene sted. Så er du godt på vej til at få bugt med de værste opmærksomhedsrester.
Søndagslisten Plus: Tag roen med ind i ugen
Måske mærkede du det, da du læste artiklen om opmærksomhedsrester – det lille pust af ro, der følger med, når man stopper op et øjeblik.
Hvad nu, hvis den følelse ikke kun varede søndagen ud?
Det er det, Søndagslisten Plus er til. Hver uge får du Ugens ro: En enkel guide med en anbefaling, et citat, én konkret handling og ét refleksionsspørgsmål – nok til at flytte noget, lille nok til at få plads i en travl uge. Dertil får du et bibliotek af e-bøger, videoer og guides om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv, samlet ét sted.
For en krone om dagen. Kig indenfor – og se, om din næste uge bliver en smule roligere.
Tag dit første skridt ind i Søndagslisten Plus lige her
