Hvis du har læst med på Søndagslisten et stykke tid, kender du historien om mit arbejde.

I sommeren 2014 sagde jeg et fast job som underviser op for i stedet at leve langsommere og forfølge en drøm om et frit og fleksibelt arbejdsliv. Siden da har jeg levet af at skrive, holde foredrag, undervise på freelance-basis og lave forskellige digitale produkter.

I disse dage er det syv år tiden, jeg tog hul på mit andet og meget, meget anderledes arbejdsliv. Det har fået mig til at reflektere over den tid, der er gået, og i dag deler jeg mine syv vigtigste konklusioner med dig. Jeg håber, de kan inspirere dig, hvis du går og overvejer at gå en anden vej i tilværelsen. Hvis du tænker, at der godt måtte være lidt mindre hamsterhjul og lidt mere ro på i hverdagen, er det syv konklusioner, du kan tage med i dine overvejelser.

Er du helt fin der, hvor du er, så behøver du ikke læse videre. Så kan du i stedet gå ombord i de mere end 300 gratis artikler om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv på min blog.

Det er ikke en konkurrence

Inden vi går til de syv ting, jeg har lært på syv år, er der en ting, jeg gerne vil slå fast:

Der er ikke én type arbejdsliv, der er bedre end de andre. Det handler om at finde det arbejdsliv, der passer bedst til dig.

Det er absolut ikke alle, der har lyst til at gøre det, jeg gjorde i sommeren 2014. Nogle hviler bedst i trygheden i den faste ansættelse, rytme og månedsløn. Andre igen er slet og ret glade for deres job og for den livsstil, der følger med. Det er naturligvis helt fint. Så skal man bare fortsætte. If it ain’t broken, don’t fix it, som man siger på engelsk.

Jeg havde det bare ikke godt med at sidde i et S-tog på vej til arbejde klokken syv om morgenen dag efter dag. At aflevere mine børn i institutioner tidligt og hente dem sent. At være en smule bagefter og ikke føle der var tid nok. At have en passion i sig – i mit tilfælde drømmen om at skrive bøger – og føle, den var spærret inde. At have sorte rande under øjnene og tænke over, om man skulle gøre det samme de næste 30 år. At føle en trang til at geare ned og sætte verden i stå.

Det var sådan, jeg havde det. Jeg underviste på en ungdomsuddannelse, hvor der var søde elever og gode kolleger, men der var så meget ved den livsform og travlhed, der knyttede sig til fuldtidsjobbet, der ikke var mig. Det tog jeg konsekvensen af.

Kan du genkende noget af det, så er det måske værd at overveje for dig at gå en anden vej i arbejdslivet? At gøre som jeg gjorde i 2014?

I så fald har jeg to budskaber til dig.

Det første budskab er, at det kan lade sig gøre. Uanset alder, baggrund og uddannelse kan det lade sig gøre at udfolde et friere og mere fleksibelt arbejdsliv.

Det andet budskab er, at det ikke er nemt. Det er faktisk ret svært.

Og det fører os frem til de syv ting, jeg har lært på syv år.

1) Du skal have et stærkt hvorfor

Der er perioder, hvor jeg går i stå. Hvor jeg er uinspireret og føler mig alene. Perioder, hvor det ser økonomisk sort ud, som når man som foredragsholder mister stort set hele sin omsætning p.g.a. corona.

I de perioder hjælper det mig at tænke på hvorfor, jeg gør det, jeg gør. Jeg minder mig selv om, at jeg henter min søn Mikkel tidligt. At jeg klokken 10 om formiddagen, hvor alle styrter rundt eller sidder til møder med kedsommelige power point-præsentationer, sidder med en god kop kaffe, Mozart i ørerne og skriver i et Word-dokument. At vi som familie har haft tid til at rejse og få gode oplevelser sammen.

Mit hvorfor har aldrig handlet om at blive millionær-iværksætter, men om at få frihed og fleksibilitet tilbage i tilværelsen, så jeg kan være mere for andre. At tænke på dette hvorfor motiverer mig meget i de tunge perioder.

Der er ikke noget rigtigt og forkert hvorfor. Det handler om, at du kan formulere et klart hvorfor for dig selv, hvis du vælger at gå en anden vej i livet. Det motiverer og inspirerer.

2) Penge er ikke ligegyldige

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne sige, at penge ikke betyder noget. At det fleksible arbejdsliv alene er et spørgsmål om at følge sin passion, nyde det og aldrig bekymre sig om økonomi igen.

Sådan er det ikke. Der er stadig husleje og regninger, der skal betales, løbende omkostninger ved at drive virksomhed (at holde 20skridt.dk og Søndagslisten kørende koster mig for eksempel et firecifret beløb i softwareudgifter om måneden) og man kender ikke sine fremtidige indtægter.

Helst tænker jeg så lidt på penge som muligt, men jeg har også lært, at hvis der er for meget usikkerhed om økonomien, så kommer det til at fylde for meget. Det giver dårlig søvn og bekymringer for familien.

Jeg har endnu ikke skrevet sådan en rigtig bestseller, men jeg har lært en todelt vej til at få bedre greb om pengene. For det første at skære de faste, månedlige omkostninger ned så meget som muligt og for det andet at have en reserve at tære på i dårlige perioder. Det tog lang tid at opbygge en reserve, men da coronaen ramte, var den afgørende for, at min virksomhed overlevede.

Vil du tage skridtet ud i det frie arbejdsliv så start med at skære ned så meget, som du kan og brug det, du sparer, på at opbygge din egen nødhjælpsfond. På sigt vil det gøre underværker for dig.

3) Fejl er uundgåelige

Jeg kunne skrive en hel bog om de fejl, jeg har begået de sidste syv år. Der er mange af dem. Fra de små, som de fejl jeg utvivlsomt også laver i denne artikel, til de store, strategiske blundere, jeg har lavet.

Det lever jeg med. Forsøger at minde mig selv om at fejl er noget, vi alle sammen laver, og de er en del af min rejse. At jeg lærer af dem, og derfor kan vælge at gøre tingene en smule anderledes næste gang. Små og store katastrofer – og dem møder vi alle sammen – er derfor ikke noget, vi behøver at se på som en afslutning. Vi kan vælge at se dem som et startpunkt, en begyndelse hvorfra vi går videre. Måske giver fejlene ar på kroppen, men de gør os også klogere og dygtigere end før.

Et arbejdsliv handler ikke om at undgå fejl. Det er alene et spørgsmål, om hvordan vi vælger at møde de fejl, vi begår.

4) Det er stadig arbejde

Nogle har den opfattelse, at det langsomme og enkle liv, handler om at ligge i en hængekøje og bare slappe af. Og ja, det er utrolig rart at ligge i en hængekøje, og jeg arbejder mindre, end jeg gjorde før, men det er ikke det samme som slet ikke at arbejde. Der er stadig bogføring, hjemmesidevedligeholdelse, forberedelse af freelance-undervisning og andre typer rugbrødsarbejde, der skal udføres. Måske ikke hele tiden, men det er der.

Der er således en usexet side ved det frie og fleksible arbejdsliv, men den bidrager også til at muliggøre alle de gode ting, der er forbundet med det. At kunne styre sin tid i stedet for at lade sig styre af tiden, det meningsfulde, kreative arbejde, roen i hverdagen.

Det er sundt nok, at du gør dig det klart, hvis du drømmer om at sige dit job op. Det er ikke det samme som at vinde i Lotto. Der er stadig et arbejde, du skal have gjort. Giver det arbejde mening i forhold til dit hvorfor og det store perspektiv i dit liv, så skal det også nok gå.

5) Flow gør en forskel

Ved siden af rugbrødsarbejdet er der det arbejde, hvor du er i flow. Hvor du synes, at det du arbejder med, er så spændende, interessant og udfordrende, at du slet ikke kan lade være med at udføre det. Det oplever jeg langt oftere nu, end jeg gjorde i mit gamle arbejdsliv, hvor begrebet flow ellers bruges meget i den pædagogiske verden.

Det er værdifuldt, for det er ofte, når du er i flow, at du laver dit bedste arbejde. Der, hvor du ikke bare er koncentreret, men også leverer så høj en kvalitet, at det gør en forskel for andre.

Der er således to fordele ved flow. For det første er flowtilstanden et godt sted at være i, og for det andet er det der, hvor man skaber noget, der virkelig flytter ens arbejdsliv. Jeg har lært, at jo mere jeg er i flow, jo bedre. Det er en tilstand, du også kan fremme, hvilket du kan læse om i denne artikel.

6) Der er ikke noget, der er givet

Noget, der slår mig, når jeg ser tilbage på sidste syv år, er, at jeg og min virksomhed er et helt andet sted i dag, end det var tilfældet i 2014. Dengang skrev jeg fagbøger om pædagogik og holdt kurser for især gymnasielærere. I dag handler det meget mere om slow living og simple living og om at formidle mine tanker om en anden livsstil på diverse digitale platforme. Dengang arbejdede jeg ved mit spisebord, nu gør jeg det mest i et kontorfællesskab. Dengang kørte jeg i tog hele tiden, nu cykler jeg mest.

Markedet ændrer sig. Ens interesserer og prioriteter flytter sig. De sociale mediers algoritmer bliver lavet om. Det, man troede var genialt, bliver en dag dumt. Det, man på et tidspunkt var så optaget af, glider i baggrunden. Bogforlag ændrer deres honorarmodeller.

Der er to vinkler på det. Som selvstændig eller freelancer betyder det, at det er skidesvært at planlægge. Omvendt bliver arbejdslivet mere interessant. Det er en chance for, at man kan kaste sig over nye tendenser og ideer, man føler begejstring for. Det kunne jeg ikke altid før i tiden. Se det som en gave, hvis du vælger at gå en anden vej i dit arbejdsliv.

7) Grænser er vigtige, men sindssygt svære

I det frie arbejdsliv flyder grænserne sammen. Ikke kun mellem arbejde og fritid – det gør de efterhånden også i det ”almindelige” arbejdsliv, men også i forhold til, hvad man vælger at kaste sig over, og hvad man vælger at lade ligge. Hvem man arbejder sammen med, og hvem man ikke gør. Hvilke forespørgsler, man siger ja og nej til.

Jeg har lært, at det ikke holder at sige ja til det hele. At det ikke er alle ideer og indskydelser, man skal forfølge. Der er så meget, der lyder spændende, men døgnet har kun 24 timer, og man skal nødigt havne på det sted, man forsøgte at bevæge sig væk fra.

I de sidste syv år har jeg kastet mig over alt for mange projekter og ideer. På et tidspunkt bliver det uoverskueligt. Jeg er i gang med at skære fra, men det er noget, jeg gerne vil blive meget bedre til, de næste syv år. Vi siger altid, at det er vigtigt at sætte grænser, og jeg tror meget på værdien af at reducere antallet af valg i vores liv. I forhold til arbejdslivet er det vigtigt at holde det overskueligt, og det gør vi kun ved at sætte grænser. Husk derfor at sætte grænser for, hvad du vil og ikke vil, hvis du kaster dig ud i at arbejde på en anden måde.

Den stilfærdige konklusion

De sidste syv år har ikke bare været nemme, og nok også vanskeligere end jeg forestillede mig i sommeren 2014. Samtidig er der også en anden konklusion:

Jeg har ikke fortrudt, ikke et sekund. I virkeligheden føles det ikke som et valg. Der er ikke noget andet arbejde for mig. Jeg skriver videre, formidler videre, arbejder videre. Det ser jeg frem til at gøre de næste syv år.


Vil du læse flere artikler som denne?

Gør som 3.887 andre læsere og tilmeld dig Søndagslisten. Så får du leveret mine bedste artikler om det enkle, det langsomme og det meningsfulde liv direkte i din indbakke hver søndag morgen. Du får aldrig mere end den ene artikel om ugen, og du kan afmelde når som helst.

Søndagslisten

Læs de seneste artikler


Foto: Emilie Haut