Godt-nok-livet

En af de mest spændende bøger, jeg er stødt på i år, er forskeren Avram Alperts “The Good-Enough Life”. Det er en bog, der er fuld af holdninger, giver nye perspektiver og som tør vende tingene på hovedet. Vi er en del af en kultur, der dikterer, at vi skal sætte høje mål, stræbe efter storhed og gå efter guldet både i arbejdslivet og privatlivet, men alt det udfordres i bogen. ”The Good-Enough Life” tager afsæt i to spørgsmål, som for nogen er provokerende:

Hvad, hvis det er godt nok, som det er?

Vi kan både privat og som samfundsfællesskab vinde meget ved at opgive vores stræben efter storhed og i stedet fokusere på mere opnåelige mål.

Alpert er kritisk over for det, han kalder ”storhedstænkning”. Det er troen på, at alle har ret til at stræbe efter personlig storhed, og troen på at de få store kan løfte de middelmådige. Han mener i stedet, at vi har brug for et godt-nok-liv for alle. Alle fortjener et liv med godhed (herunder anstændighed, mening og formål) og nokhed (herunder bolig, mad, pleje og uddannelse).

I bogen foreslår han, at vi erkender, at livet aldrig kan være bedre end godt nok, men hvis vi kan hjælpe hinanden til at opnå ægte godt-nokhed, så kan vi håndtere livets udfordringer på en mere meningsfuld måde.

De fire hovedemner i “godt-nok-filosofien”

”The Good-Enough Life” er inddelt i fire overordnede dele, hvor Alpert undersøger, hvordan vi kan søge en ”godt-nok”-tilstand på disse områder:

• I os selv.
• I vores relationer.
• I vores samfund.
• I vores bestræbelser på at imødegå klimaforandringer.

Så længe storhedstænkningen dominerer, er alle fire områder udfordret. Storhedstænkning lærer os at forsvare vores tid, vores egne ideer og vores bekvemmelighed over alt andet. Det er grundlæggende egoistisk og fører til alles kamp mod alle. Det fører til stress i os selv, svækker vores relationer, gør samfundet fortravlet og uden nærvær, og det belaster klimaet, fordi vi hele tiden stræber efter mere. Mere forbrug, flere ting, flere penge.

Alpert argumenterer for, at vi skal være mere tålmodige og mindre egoistiske. Vi skal ikke være den perfekte ven, forælder eller elsker, men i stedet fokusere på det, der er opnåeligt og realistisk. Gør vi det, er det som om, at et enormt, kollektivt pres fjernes fra vores skuldre, ligesom vi belaster kloden mindre. Når vi overbeviser os selv om, at det vi har, er godt nok, så belaster vi ikke klimaet med unødigt forbrug.  

5 centrale pointer fra ”The Good-Enough Life”

Lad os prøve at dykke ned I nogle af de vigtigste budskaber fra Alperts bog. Jeg har samlet fem pointer til dig:

1) Pas på med de store drømme

Det her er virkelig et af de budskaber, som mange vil stejle over. Vi har jo altid fået at vide, at vi skal drømme stort, men Alpert mener, at det både er praktisk og moralsk forkert at klamre sig til store drømme. Det giver et stort pres, hvis vi skal stræbe efter det, der for langt de fleste er uopnåeligt, og det skaber et usundt konkurrencesamfund. Et sådant samfund vil ifølge Alpert altid udelukke mere talent, end det afdækker. Når man på den måde giver for meget til de få, skaber det en farlig, social ustabilitet.

2) Bliv komfortabel med langsomme fremskridt

Storhedstænkningen fører til en jagt på hurtige resultater, men positive, holdbare og bæredygtige forandringer sker ikke på et øjeblik. Tværtimod skal vi hvile i det faktum, at fremskridt sker langsomt og kun sjældent i en lige linje. Virkeligheden er fuld af modsigelser. Ofte er en forandring et skridt frem, to skridt tilbage og så halvandet skridt frem. Modsigelser og tilbageskridt er en naturlig del af livet, som vi kan byde velkommen.

3) Uenighed er en afgørende del af et venskab.

Ikke bare uenigheder men også kompromiser indgår som en naturlig del af dine vigtige relationer. Måske er det ikke stort, vigtigt og perfekt ved første øjekast, men det lærer os åbenhed, accept og modstandsdygtighed.

4) Vi får kollektivt mere, hvis vi individuelt gør mindre

I bogen forklarer Alpert, at konkurrence hindrer fremskridt, mens samarbejde omvendt kan bryde barrierer mellem mennesker ned. Hvis vi som samfund har flere inkluderende samarbejder, så kan hver deltager arbejde lidt mindre, mens den fælles indsats giver mere til kollektivet som helhed. Dermed bliver ”godt-nok-filosofien” også en motor for social forandring.

5) Du behøver ikke være stor for at have et godt liv.

Du behøver ikke at være et moralsk geni eller have en vildt succesrig karriere for at leve godt. Mindre kan gøre det. Hvis du holder fast i at være venlig og interesseret i andre mennesker, holder øjnene åbne og ikke giver op, så har du det, der skal til at for at leve et godt liv. Måske er det ikke storhed, men det er helt sikkert godt for dig.

Du kan implementere filosofien i dit eget liv

”Godt-nok-filosofien” har et politisk element, der indebærer, at der bliver flere ressourcer til alle, hvis vi ikke hver især skal stræbe efter storhed. I en individualiseret tid hvor vi alle skal jagte synlighed og performance, er det et velgørende budskab.

Men også på det individuelle plan, giver filosofien mening. Måske kan du sige til dig selv, at det er godt nok, som det er? Måske kan du droppe nogle af dine høje målsætninger? Måske kan du fokusere på noget, der er mindre og mere realistisk?

I så fald kan du finde mere ro og blive mindre stresset. Det tager presset af dine skuldre.

Bogen ”The Good-Enough Life” udfordrer vores traditionelle forestillinger om storhed, konkurrence og individuel præstation. Den foreslår i stedet en mere inkluderende, samarbejdsorienteret og bæredygtig tilgang til livet. Det er måske slet ikke så dumt?

---

Lån e-bøger og lydbøger gratis på eReolen

---